Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dot—draddelsmø 195
dot, no. dåt æn -t (Elbo h.); dut,
dot, dåt, -t (D.) — 1) en tot; skal alene
være brugeligt i Ang. i forbindelsen: en
dot silke (Hag.). 2) dot, dåt (D.) en
prop i en flaske, se flåd-, glas-; dut
(vestj.) en sut til småborn, jfr. sukker-
patte. 3) dåt een -» (Søvind s.) halm-
visk, hvormed man tækker hæs: man
tager en håndfuld halm, knytter et hoved
på topenden og stikker det ind i hæsset, lo
dotte, uo. dåt -9r -H (Elbo h.) —
\) å dåt skælfesk, at plukke hæftetrådene
af muslinger. 2) dot sæ (Røgen s.) om
ilden; dæn dof^ sæ o: dølger sig, brænder
ikke stærkt.
dov, no., uo. se dug, due, duve.
dovelspande, no. se duelsepande.
doven, to. ddwn el. down (vestj.);
dbwdn (Vens.) — 1) — rgsm. ; om msker
og dyr ;
„gid a lp møt i mi særi !" så 20
æ down dræri, han sod nåqen o æ sæti-
ståk (vestj.); down. stvyn kom3r et lånt i
æn frøsdn mødsri (vestj.); jgrdn ær ålti
fråsdn få dæn sow, der æ dbwdn (Sø-
vind s.); di dåw9n fær ålti trav9U æmor
awtctn (N. Slesv.); frå, suw^l gor nijpr o
te awt9n ve di down hælst arb9d (D.);
di ddwn æS^r te di swæddr o arhdd^r te di
frys (vestj.) ; ddwdn dræti fohær sæ hæhr
en han gor tow gåri (Mors) ; han æ så 30
dbwdn, han gå (gad) et o klø sæ sjæl
(Sall). Sgr. II. 124. 593; dbwdn de æ do
som lul i H kar (Skanderb.) ; tow dbwdn
ka ræk /dw^vestj.); siges: „a æ dbwdn!"
så kan i spøg svares: „så æ do gwpd o
leq o!" med ordspil mellem doven og
dun (s. d.); en doven og en duelig skal
have hverandre, for kommer to duelige
sammen, vil de samle a (altfor) moj, og
kommer to dovne sammen, kan de ikke«
bjærge og ernære dem, Kr. VIII. 368.
2) om drikkevarer som øl, brændevin,
der har mistet kraften; dbwn øl gir
dudl9 falk (vestj.) talemåde; jfr. Aasen
doven, isl. dofinn ; beg-, lud-, marv-, skind-.
dovendiderik, no. dbwdndiddrdk æn
(vestj.) doven person.
dovenkaj, no. (Randers) == dovenkrop.
dovenkrop, no. ,Pier de wa no
oltir en dowenkrop" (Rand.) doven per- so
son, af en jysk remse.
Doven-Lars, no. Dåwn-Las (Agger,
Vens.) kommer over folk med dovenskab,
som Ole Lukoje med sovn; no æ Dåwn-
Las nuk komdn øwdr dæ! æn Dbwdn-Las
(Malt) en doven person.
dovenlig, to. dbwnh (Rkb.) temme-
lig doven.
dovenskab, no. dbwdnskab é (Vens.)
= rgsm.
dovn, no. se dun.
dovn, no. dbwn (D.) de æ jæn d—
med en syg, ligedan ; de æ mæ jæn d—,
ligemeget, se dont,
dovne, to. se dunet.
1. dovne, uo. dbwn -dr -t (Lild s.;
Søvind s.) = rgsm., drive.
2. dovne, uo. dbwn -dr -dt (vestj.;
Vens.) dulme, om smærte; æ tændbwndr,
de d— æ tæn (vestj., Agger); de hår
dbwnt nøj i min tæn (Lild s.) ;
jfr. Aasen
dova, sagtne; slovne.
dovre, no. se davre og smstn.
dovsling, no. dovslinger kaldes de
to småpiger, der går foran brudeparret
til kirke (Gjøl).
dovvergilde, no. se dobblegilde.
dovt, no., uo. se duft, dufte.
drab, no. æ fæk drav te ham
(vestslesv.) o: jeg fik ram til ham; æ
fæk drav, også dræv, te dt (sts.) lykke
til at gore noget.
drabant, no. draban’t æn (Rkb.
Vens.) bruges som et slags skældsord
de æ så moj æn særd d — i ham (vestj.)
ital. trabante, livvagtssoldat , skal være
dannet af tsk. traben, dsk. trave, seWeyg.
dråbe, uo. drqf dræfdr, drodf drofdn
(Ang., Valsb.) tf. drafdn (Bradr.); drab
dræbdr, drabt el. drodb drabt (Fjolde) —
måske mest i overført betydn., de drodf
han gåt (Ang.) træffe, have held med
sig, dr — gode tjenere, dr— den belej-
lige tid ; væn æn smirdr stidn æblan æ hun:
dæn e dræfdr dæn pifdr (Ang.) ; drqf sæ,
hændes; se Lyngby Sj. Spr. s. 60, anm.
draddel, no. draddl æn -dr (Andst,
Malt); draddl æn -dldr (Lild s.) — 1) en
toje af kartet uld, jfr. drald. 2) penis
(Andst). 3) de æ de bård draddl mæ
æ væjr, mæ æ høst, mæ Soren (Fanø)
o : det står helt ilde til med — ;
jfr.
dralre,
draddelsmø, no. en slags elvepige;
han mødte en d— og han sagde: „god
dag, min kjæreste!" dermed vendte hun
sig og så fik han at se, at hun var hul
i ryggen; Kr. VI. 55. 79.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
