Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 dremsling—drengedomstid
dremsling, no. dretmldri i (Vens.)
en trevl ; hun sa å kUpd de i jém drems-
dreng, no. dreii (Fjolde) ; dræti (alm.
form); dræti æn (Sundv., Ang. ; sydligere
end Solt drcedti); i flertal forsk, former.
I. dræri -^ (Thy, Mors, Vens., Husby,
Bur, Vejr., Støvr. h., den storste del af
S. Jyll., hele vestkysten). II. dræri -r^d
(Løgst., Heil. h., Uth, Nimtofte, Tørrild, lo
Hvejsel, Vejlby ved Fredericia, Gjørding^
Grindst., Jannerup, Nykirke, Lyne, Lemb,
Bjært, Sundv., Åbenrå). III. dræri -rii
(Randers, Halling, Gimming, Falslev,
Rødding, Almind v. Viborg, Sams, Dover,
Sporup, Vejlby v. Århus, Bjerre h., Davbj.,
Sall., Røgen s., Hads h.. Vor h., Tåning s.).
IV. dræri -%dr (D., N. Farup, Ribe, Ran-
ders egn, S. Hald h., Egebæk, S. Jyll.).
V. dræri -riir (Mols, Ålsø). Enkelte former 20
kan mærkes: drceri el. dreri -dr (Haslund
V. Randers) [? -fi<fr]’, dræ^ dreni (Falsl.
v. Mariager); drci^ -iji, best. flt. -gir^n
(Hall. V. Rand.) ; dræn -^i, best. flt. -ydnd
(Gimming v. Rand.); „men drængien wa
it så tåsset", Tkjær II, 97. — 1) = rgsm.;
modsat pige alm. ; do kat jo, væn do da
vet, la jin a din dræti hæhr pikdr, få
han hæ hydn nak a håi slaw, løf ætdr
^m (Ang., Hag. 172); til bom, der rører so
ved rokken, siges: dræy, dræri drevdl-
dræj, hiva vel do ve mi råk å træj, de
skal a go hjærn te di muw^r o sæj (Sall.)
;
æ dræn ^^M ^^l (Agger) o : drengenes bold
;
de ær æ dræy^r, dær vin^r i æ føst (D.) o
:
hornene vinder i begyndelsen i kortspil;
drenge med røde luer, Kr. III. 26. VI. 1.
VIII. 6 O: bjærgfolk. 2) tjenestedreng, i
mods. til karl, lærling; sæj9 do dræn te mæ,
a hå tjænt kon^n som æn kål ! (Malt) ; « cpr <o
en^n dræn, de wa mi mow^r hæhr et,
Sgr. V. 29. 127 (vestj.); de æ bæjar å
wær æn gu dræn efi æn ren ^^h Sgr. V.
32. 195 (Himmerl.) ; dængån do læjH mæ te
dræn, da glærnt do o gi mæ guspæn (vestj.)
siges, når man undslår sig for at gore
noget, man anmodes om; de ær unt o
vær dræn, de æ war o vær dræns dræn
(vestj.), nær æ man æ hen, sed^r æ
dræn får æ buræ’n (vestj.); er det«"
en rest af betydningen dreng = karl?
drengen hedder i bornerimet: snu i
seng, Sgr. V. 150; mug i stald, Gr.
GI. d. M. III. 190; Alat (alert) i
J. K. 38. 10; kom sold dræn-’ (Andst)
siger man til en hund, man vil lokke til
sig, og som er skamfuld. 3) om voksne;
æn dåw9n dren (Fjolde) ; ligeså : æn garnsl
dræn (vestj.) glds. en gammel ungkarl;
de „Fagsbøl drenge", en familie fra Faus-
bøl i S. Jyll., der i kampen mod polak-
kerne vandt en hæderlig navnkundighed,
se Fisch. Slesv. Sagn; de ær æn slem
dræn i ham (vestj.) gærne i betydn. vold-
som slagsbroder; ligeledes ironisk: æn
rar dræn, pæn dræn (vestj.) o: rigtig en
slyngel. 4) en lille krog, som spinder-
skerne bruge til at trække tråden ud gen-
nem tenens oje med (Sundv.), jfr. tendreng,
tyvetrækker; „drenge" kaldtes en slags
søslinger (s. d.), på hvilke syvtallets præg
var lidt forskelligt fra de sædvanlige;
man fortalte om dem, at de stammede
fra en dreng, der var i kobbersmed-lære;
han sultede og gjorde hver morgen en
falsk søsling og købte sig et stykke brød
for; da det blev opdaget, blev han ikke
straffet, fordi han havde gjort det af
nød (D.); at slå „drengen" (Viborg) o:
meje det sidste korn på marken ; høsteren
og optagersken skal have flæskepandekage
;
„drenge" kaldes i Vens. sammenbundne
store tojer el. luffer, der teses (s. d.), jfr.
drilling. 5) åldis9s dræn {Søvind s.) o: alle
dereses dreng, allemands dreng ;
pnmt^ns
dræn (Søvind s.) er udtryk for den hojeste
grad af dovenskab; æ slem dræn (Andst)
sildesjælen o: sildens svommeblære; æ
slem el. æ gal dræn (Varde) madpiben på
det slagtede kreatur, jfr. hvæs, vesel ; sorte
drenge eller slemme drenge, J. T. 343,
meldrojer i rugen; vræpn dræner (D.)
klejner, en slags kager; jfr. isl. drengr;
bonde-, bud-, hæls-, hunde-, høst-, ko-,
krambod-, lang-, lære-, mel-, mur-, peber-,
plis-, plov-, rug-, skole-, skomager-, skræd-
der-, smede-, små-, snedker-, stad-, tjeneste-.
drengebarn, no. drærphån æn -bon
(Andst) ; dræn^bån e best. -bånt, flt. -bon,
best. bon (Vens.) ; dræn’tbon et (Søvind s.)
= rgsm. ; å, æn kan åhr ved, hwa løk
æn dræn^bån ka ha, dær æ foj æn synda
mån! (Andst).
drengedage, no. dræn^dqw flt. (D.)
=^ drengeår.
drengedomstid, no. drændomstij
(Mors, Thy) i mi dr— o: i mine
drengeår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
