Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 drimmel— drive
drimmel, no. dremsl æn (Lild s.,
vestj.) — 1) en langsom person; også
en, der lader falde, hvad han har i hånd
(vestj.). 2) en person, som stammer (vestj.).
drimmelflnger, no, dremdlferpr æn
(vestj.) en person, som lader falde, hvad
han holder i hånden.
drint drant, drint drant (Andst);
drent drant (Mds.); man siger: de fål
dr— dr— el. drit-drat el. dret-drat el. lo
klit-Mat el. klet-Jclat el, rint-rant, eller:
det kommer dr— dr— el. drepn el.
drapn, o: så et, så et andet, med mel-
lemrum, så hist, så her; se drante.
drintle, uo. go o drenfM (vestj.)
drive, dovne.
drippe, uo. se dryppe.
drisle, uo. dris9l el. dressl -sUr -sdl
(D.) regne fint; jfr. eng. drizzle, se drasse.
drisleri, no. dresUri’j el. drisUri’f de 20
(D., vestj.), dær komdr ndw9 smp fin dr —
o: fine" regndråber; også om arbejde,
der går langsomt fra hånden.
drist, no. drest æn (D.) dristighed,
mod; a har eysn dr— te H, jeg tør ikke
vove det.
driste sig, uo. drest sæj -3r -dt (D.,
Vens.); drejst -dr -dd; bydemåde: drest
(Agger) = rgsm., dr— sæ tes (Vens.)
= rgsm., sammenblæst bunke af sand el.
sne; se dryggi; sne-.
2. drive, uo.
dryw -dr drow -dn (D., N. Farup, vestj.,
vestslesv., Ballum, Agersk.), nt. driw
(Andst, Hvejsel);
dryw -dr drøw -dn (Lødderup), tf.
drøwdn el. drøwdn (Rævs);
dryw -dr drøw dréwdn (Lild s., N.Sall.,
Heil. h.. Havbro s.);
dryw drywdr drøw drøwd el. -«/79w(Vens.,
Sams)
;
driw -dr dræw dræwdn (Torrild, No-
rup s.);
driw driwd drew drewdn (Rårup s.);
driw driwdr drew drewdd (Mols), drewdn
(Grenå)
;
dryw drywd drøw drøwdn (Søvind s..
Røgen, Tåning, S. Hald, Støvr. h.);
driw -d dråw drowdn (Bjært v. Haders-
lev), ft. drow el. drew (Aller);
dryw -d drow drowdn (Sundv,, Ang.,
Hjoldelund, Brader.);^
dru -d draw drawdn (Åbenrå)
;
dryw -dr dry°w drowdn (Egebek) ;
jfr.
Lyngby Sj. Spr. 42 ; se også Lyngby Uo.
s. 93. 103. — 1) støde, slå ind; dryw
æn kil ié (Agersk.); dr— pæl nijdr
(Vens.) drive pælen ned; dryw æn bod
tor do drejst dæ te o skæb aj æ dæjn?so{D., Holmsl. kl.) stoppe revnerne i en båd
(Agger) vrænge ad degnen.
dristen, to. se dristig.
dristig, to. drestd (vestj., Sundv.);
drejstd (Agger); dristdn (Ang.) ~ rgsm.;
også i almindelighed modig ; han æ slæt it
drestd ve dt (Søvind s.) o: han gor det
kun med betænkelighed; han æ nåwd
dr— (Sundv.) påtrængende, også Angel;
se dum-.
med hamp; æ logul hlytvdr drowdn
(Lindk.) o: bliver banket fast; orke,
overkomme, om arbejde, mad: a ka ent
driw mer (Gjerrild, Djursland). 2) føre
afsted, drive frem; dryw æ kre hjæm
(Agersk.); dr— hjæm mæ hødrn (Vens.)
drive høvederne hjem; dryw mæ stud
ad æ syndn (Andst); dryw in, ud, fram,
tdhåq (D.), dryiv æn kål åp te hjælp (D.)
drit, no. skarn (Årh.), se J. Saml. 40 få fat på; i særegen betydning: køre;
Vm. 269; jfr. isl. drit.
drit drat, se drint drant.
dritte, uo. Mb., forrette sin nødtørft,
om horn.
drittel, no. dretdl æn -tldr (Ribe)
— 1) mønter med præget ^/s el, ^/a
(kaldtes da „zweidretler"), fra Tyskland
(Brunsvig?) = ^/s el. ^/s af æn dåbr
i(= 3 rnk. cour.) 1 rdl. 3 mk. 10 sk. rigsm.
dryw æ hæst (Ang.) køre hestene som
kusk; a vel koq æn gryd kanmjælks-
vældri, dæm ka do dryw te stajs mæ
(Malt); som, Lil Las no drotv te (Ang.)
da Lille Lars nu kjørte til; haj drywdr
i markdn, drywdr hæn mæ plowi (Vens.)
kører ud på marken, med ploven; han
hår et o dryw mæ (vestj.) o: han har
intet forspand ; ær I stærk el. reri drywdn
= Kr. 3,20. 2) i dretdl el. i Ær^i^a^ 50 (Andst) o: har I mange og stærke heste
(Vens.) alm. som mål for smor; æm dr —
smor (D.) o: Vs tønde.
1. drive, no. dryw æn -dr (D., Angel),
huk. (Vens.); drywi æn -d (Søvind s.)
el. har I få og dårlige? han æ sjæl
drywdn (Malt) o: har selv køretoj; i al-
mindelighed: rejse, drage; „a trowwer
dje kåel i Knækkeborre war osse drøwwen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>