Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 dyhone—dynke
dyhone, no. dyhqn æn (Mors) en
fug], rallus aquaticus; se dynd.
dykke, uo. døk -dr -dt (D. ; Agersk.)
dukke sig, boje sig for at undgå slag;
se dukke.
dylle sig, uo. dyl sæ (Fjolde, Angel)
dy sig; mæn Knæsh^n ku jå it dyl sæ,
J. M. 55 ; ordet står vist i forb. med plt.
dult, tålmod, duldich, tålmodig.
dyllig, to. dyU (Bradr. alm.. Mel- lo
lemslesv., Angel); duh (Agersk.) — tålig,
tålmodig, fojelig, om msker og dyr; dæn
som ce skijh , han fær å vær dyh (N.
Slesv.) den, som skylder penge hen, må
være tålmodig; jfr. plt. duldich; u-.
dympel, uo. se dimle.
dynd, no. 1. døn de (Agerskov,
Sundv., Bylderup); døn de (Thy); dyn de
(Fjolde); dyn de (Vejlby v. Fredericia,
Grindst. Slavs h., Hvejsel, D.); døn de 20
(Angel). II. døj best. dønc (Vens.); døj
de (Vejr., Husby, Bur, Solbj., Mors, Sall.)
;
døj de (Randers, S. Hald h., Støvr. h.;
Søvind s.) ; best, døp (S. Sams) ; dyj de (Bæ-
lum, Mors, Rårup, Bj. h.) ; dyj best. dyp de
(Vens) ; dej de best. -d (N. Sams, Ålsø) =
rgsm. ; træk ku ow døj (Søvind s.), træk
i déi (Støvr.) en tavleleg, se 3, bløde 1
;
jfr. dyhone; kvadder-, lodder, plodder,
smadder; klyne-. so
dynd -dræk- våd, to. [døj-dræk-
wiid] (Mors) forstærket udtr. for dyndvåd.
dyndet, to. dyn» (D., Hvejsel) ; døj9
(S.Hald h.. Søvinds.); døja (Hmr. ;Vens.)
= rgsm.
dyndmorads, no. „døjmorasse wa
dæ longsinom i Knujælle", Jyd. I. 9. %
moradser var der rundt om i Knudelle,
dyndpus, no. den stræber som en
ronnevæder i en dyndpus, Kk. ordspr. 40
52. 580 (vestslesv.) dyndhul.
dyndtrækker, no. i en vestslesv. by-
remse : Farup døntræksrdr (V. Vedsted s.
syd for Ribe); efter en anden: Ges^q
d— (Skærbæk s.), et par mil sydligere;
jfr. trækning.
dyndtærsker, no. i en byremse:
Skovbling dyndtærsker, Sgr. II. 89. 423,
Skovbøl i Astrup s., Gjørd. h.
dyndvåd ,
to. dønvår (Agersk.) ; so
dytm (Vens.) ; døjuwsd el. dynuwdd (Rkb.)
;
døjowdj (Søvind s.) ; døjuw9 (S. Hald h.)
;
døjwud (S. Sams) ; døjwod (Havbro s.) ==
rgsm., våd som dynd, se dunvåd.
dyne, no. dyn æn dyndr (D., vestj,,
Agger, Agersk., Bradr.); dyjn æn best.
dyn flt, dyn^r (Vens.); dyn æn flt, dyrør
el. djorvdr (Bj, h, ; Søvind s.); dyJ9n æn
djømr (Herning s.); flt. djom (Hvejsel,
Randers) ; djon æn -i3 (Hornb. s.) ; dyjån
æn døn9r (S. Sams); din æn dirpr el.
dendr (N. Sams); dyn æn dyna (Sundv.)
= rgsm. ; kåst9 di dæ (dig) hæn i dj09pr9n,
så fen9 di dæ nåk i halmdn, Sgr. I. 191,
1170, O: kaster man noget bort i dynerne,
finder man det nok i halmen, fordi dy-
nerne er bredt på halm i sengestedet;
kom å æ dijn o i æ halm (vestj.) komme
fra gode kår og i slette ; se dojne ; brude-,
hoved-, mos-, neder-, over-, skindklip-
nings-, under-.
dynefirsel, no. dynfisUd (Lild s.)
bolster.
dynekalv, no. ved sommertid, når
vi har sengklæder ude, bruger vi en stok
til at banke dynerne med. Sådan en
kjæp skal der passes noje på, når den
er afbrugt, at en ko ikke skal komme
til at slikke den, for ellers vil den ko"
få en „ dynekalv " og så kan koen ikke
leve, Kr. IX. 16. 141 (Horsens).
dynetrækker, no. i en byremse:
Øster Vedsted dyntrækordr, Sgr. I. 15, 43
ved Ribe; dersom her ikke er en fejl;
se dyndtrækker,
dynetoj, no.’ djiJnøtow de (Hvejsel)
= rgsm,
dynevår, no, dynswur æn (Mors);
djonwo æn (Hornborg s,); dyndwbr (D,);
dyn9wål (Lindk. s.) = rgsm, ;
gåde : hvad
er det, der går ned til en dam og vasker
sig, men glemmer sin mave hjemme?
Sgr, II. 129.673. VI. 56.526. 61..574, jfr.
pudevår.
1. dynge, no. døi^ æn -dr (Vens.; D.,
Malt, Støvr. h., alm.); djori æn -9r (Rkb,,
Agger); dørii æn -9 (Søvind s,. Hads h,)
= rgsm. ; samdl te d— (D.) samle penge
;
æn døri kuw^r (Mors, Thy) en dynge
korn; æn døri m^jsk^r (Vens.) en flok
msker; se roge; drøs-, korn-, lim-, sne-,
sten-,
2. dynge, uo. døti -9r -9 (Vens. ; D.)
= rgsm,; o d— åp; o d— jæn te,
skælde ud,
dynke, uo. dyrfjc -9r -9t (Malt);
dørijk -9r tf, -9r (Vejr,) ; dærik el, dørik -9r
-9 -9 (Vens.) — stænke toj med vand, dørik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
