Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 dæmpe—døbe
Søvind s., hak. Vens.); dcemaldri æn -dr
(Fjolde); dæmni i best. -nii, flt. dæmnpr
(S. Sams) — 1) = rgsm. 2) en dam,
et gadekær (S. Sams).
dæmpe, uo. dæmp -ar -H -dt (D.;
Brader.) — 1) = rgsm. 2) d— får æ
wan (D.; Brader.) = dæmme.
dæmper, no. i tim.: a ska leq æn
dempdr o ham (vestj.) —- rgsm.
dænd, no. dæn æn (Holmsl. kl.);
dæn æn (Fanø) — 1) dynge, lag, æn
tåvi d—, en tang-dynge ; dær ær æn guwa
d— g, et- godt lag græs. 2) det rum i
fartojet, hvori fiskene kastes.
dændåre, no. dænor æn (Holmsl.
kl.) den bageste åre på havskibet (s. d.),
jfr. pligt.
dæng, no. dæi^ de (Vens., Randers)
— 1) blanding af ikke sammenhørende
ting , korn med ukrudt f. eks. ; vrovl,
vås Mb. (Vens.). 2) groftmalet, gruttet
korn (Vens.).
dænge, uo. dæri -ar -t (Vens.) —
1) slå voldsomt; å dæq woj øw^r jej
(Vens.) slå vand over en; kom dæy;’)n
mæ ad (Mors) komme farende med det.
2) snakke, vrovle; var æ de di dæ^ar
om? (vestslesv.) ;
guwa te å dæi^ falk
imæl (Vens.) o: forlige folk; udføre et
arbejde som syning, stopning dårlig (Vens.).
dænk, uo. se dynke.
dænlæg, no. se dejnelæg.
dær, no. se dor.
dærme, no. en ed; de æ dærmø
sa’h, de ved a d— et (vestj.); a vea
dærm^ it, hwa a ska sej te at (Søvind
s.); = dærve mig? også: de æ dqr i
mæ ves! (Gjern h.); se dennemand, ed.
dærve, uo. dæra -r -t dærat (D.,
Malt, Hadersl., Rkb.) fordærve; jfr. lise.
dæs, no. se dojs.
dæs, steo. se deres.
dæsme, no. dmsma æn (Lysg. h.)
styg lugt, stank; se smsætn. med desmer.
Kalk.; jfr. plt. desem, dessem, desen,
dessen = bisam.
dætter, no. se datter o. smstn.
dævl, no. se djævel o. smstn.
dævling, no. se dovling.
dø, uo.
dø dør dø dø (D., vestj., Sall., Mors,
"
Støvr.)
;
døj. døar el. døjar døj døj, el. dø dør
døa dø9 (Vens.);
døj -ar døa døj (Heil.);
do doa doi dpi (Sundv.);
dø døa dø dø (Valsb., Bradr.);
dyja -r dyja dyja (S. Sams);
de -ar de de (N. Sams);
dø dø dyj3 dø (Tåning s.);
dø døa døja dø (Søvind s.)
= rgsm.; lek sæ hæn å dø (Åbenrå);
æn ka kon dø jæn gåfi (vestj.) y „si di
10 ku ene nara oan hæ maj frå, å dej døja
nak, de døj skal", Grb. 169. 14, se, de
kunde ikke narre åen dens mand fra,
og den dør nok, der dø skal; kan en
ikke dø, henter man præsten at be-
rette ham, el. en nær slægtning til at
tage afsked, Kr. VI. 195; msker kan
ikke dø, når der er honsefjer i sengen,
de ligger i, alm. ; for at hjælpe et mske
til at dø under en hård dødskamp, lægges
20 ild under sengen, eller løftes en torv op
på mønningen; tager man nyårsaften
en græstorv fra kirkegården på hovedet,
kan man se, hvor mange døde der i
året føres til kirkegården; tager man
juleaften borddugen over hovedet og går
udenfor, kan man gennem vinduet se
dem, som skal dø i året, sidde uden
hovede, Kr. IV. 243 ; i Mollerup dør ingen
mand, Kr. IX. 106. 131, sognet er så fat-
aotigt, at alle flytter derfra (Mors); no da,
no dø æ mani (S. Jyll.) siges, når tælle-
lyset går ud; de dør hæn(D.) = rgsm.;
se død, opskrig, ske, træsko.
døbbel, no. døfal (Angel) dynd,
mudder, f. eks. på en vej; den el. det
står i én d— ;
jfr, isl. depill.
1. døbe, uo.
døv -ar døvt døft (D.) tf. døvt el. døft
(S. Hald);
40 døb -ar døbt døbt (Vens.);
døv -a -t døvt (Tåning, Søvind s.)
;
døb -ar døbt døbt (Saksild);
døb -ar døbt døbt (Fjolde);
døf-ar døft døft (Mellemsl.,Ang., Bradr.)
;
døf -ar dowt doft (Davbj.);
dpv -a døvt døvt (Uth);
dpv -a doft doft (Vejlby v. Fredericia)
;
døv -ar døft døft (Støvr.);
døv -var døft døft (Falslev);
60 døf døvar døft døft (Nimtofte);
døb -ar dobt dobi (Thy).
døv -ar døvt døft (S. Salling);
dev -ar devt devt (Ålsø);
døv -a døvt døvt (S. Sams) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
