Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 dødder—dødning
(N. Slesv.); do må hæhr ei glbwdh glø en
snak unt om di dø (Røgen) ; dø t^epsr (vestj.)
svange aks ; dø haupr (vestj.) havre uden
kærne; „et slemme dø hwol æ Knujælle
(o: Knudelle); .... et seh djøt å ølet stej
wa et dengang", Jyd. I. 9. 2. 10. l. o: en-
somt, ufarbart ; død båd, se båd ; der æ så
djét i dæn hep ti (Søvind s.) o: så stille,
uden at noget sker; han æ så dø i dd
(Agger) langsom, sen i sine bevægelser;
barmhjærtighed skal vises mod døde, der
i levende live har været gældbundne, og
som derfor ingen grav kan få, el. ikke
få ro i graven: „når et fattigt mske dør
og efterlader sig gæld, må der ikke blive
kastet muld på liget, inden gælden bliver
betalt, og så skal liget op engang årlig
og piskes, inden det sker", Kr. V. 310;
den lonnes ved, at den dødes fylgje følger
og hjælper velgoreren, se æventyrene:
gåden, den hvide silkedreng, den gronne
dreng og de tre hekse, Kr. V. nr. 38. 39.
40. IV. 148 ;
jfr. sangen om Sigdrive v. 33.
34; præsten skrifter de døde og sporger:
hviler I vel? Kr. III. 199; sporgsmål til
de døde er farlige, Kr. III. 201. 203; de
dødes gudstjeneste, Kr. VIII. 378; den
døde vågner til livet efter tre dages for-
løb som et nyt mske med stor klogskab,
Kr. IV. 82; den bestjålne døde kommer
og klager over, at han er nøgen, Kr. IV.
132; kommer ridende og vil hente sin
kæreste, Kr. VI. 246 ; den levende følges
med den døde til himmeriges port, Kr.
IV. 331 ; der skal lægges en sølvskilling
i den dødes mund, Kr. IV. 391. 492
(Hads h.), vistn. tidligere alm., jfr.Wuttke
s. 434, Grimm Mythol. 791 flg. ; der stikkes
knappenåle i den dødes fodsåler og læg-
ges liget en mallehægte i munden, Kr. IV.
391.493; man skal kaste en spand vand
efter liget, så går den døde ikke igen, 494
;
når man lader den dødes hånd røre ved
et modermærke el. en kirtel, svinder de,
den døde tager dem med i graven, Kr.
IV. 265. VI. 169; lyver man et mske
død, bliver han gammel, Kr.Vl. 287. ,337;
se fartøj, frugtsommelig, opskrig; pund-,
selv-, skin-, sten-.
dødder, no. se dodder.
døddumstille, to. døddamstel (Rkb.)
fuldstændig stille, om vejret, jfr. bhk.
dødedag, no. dødaw (Vium s.) døds-
dag; a ka fg mi fø te mi dødå (Ulvb. h.).
død-edder, no. er man så uheldig
ved et tilfælde at komme til at skrabe
i jorden, hvor en hugorm er dræbt, vil
man lettelig få edder (s. d.) ved fingrene
;
men denne kan kun trænge ind ved
neglene el. i åbne sår. Denne slags edder
kaldes død-edder, Kr. IV. 360. 150.
dødegilde, no. en slags begravelses-
kasse, der udreder omkostningerne ved
10 medlemmernes jordefærd (Mellemsl.), se
Kk. under gilde.
dødelig, to. i en enkelt forb. : æn
par død^Uq hælmos9r (Mors) o: et par
helmisser, der er færdige at styrte; han
får to elendige dødelige helmisser spændt
for vognen, Kr. V. 250.
dødemand, no. døman æn (vestj.);
døman (Thy) — 1) strandvasker, et
opdrevet lig; er tit bleven jordet blandt
20 klitbjærgene ; se også Kr. VI. 246. 2)
borneleg: bær døman te graiv (vestj.);
A. er d—, han bæres af fire bom til
graven, mens der synges:
bær dødemand til grav med kjæp og
med stav,
med penge i posen, med noglen i låsen,
læg ham her, læg ham der, læg ham
ingen for nær!
el. hær døman te graw, leq æn stijon o
hans mawj
o læ ham dær leq i fjbwton daw (vestj.)
;
A. lægges på jorden, en sten lægges på
hans mave, hornene står rundt om og
samtaler om ham: det var godt, at det
skarn døde, han har såmænd da gjort
fortræd nok! osv. Pludselig farer A. op
og hornene søger til fristedet; den, A.
griber, er næste gang d—
.
dødemandsbjærge, no. kaldes nogle
40 klitter i Ulvb. og V. Horns h. ; di kabr
dæm æ dømanshjær9 , få de te dær æ
hldw9n kast dø falk nij9r i 9m.
døde måneder, no. flt. æ dø mono-
dør (D.) kaldes: december og januar.
dødfødt, to. dofoj (Rkb.); døfoj
(D.); døføj (Mors) = rgsm.
død havre, no. 1) J. T. 288, avena
strigosa, Schreb. (Torsted v. Rkb,). 2)
havre uden kærne (vestj.), se 2. død.
dødning, no. døn&fi i (Uggerby);
dønoti æn -9r (Lild s.) == rgsm.; såm
ser, te dæn dær hå fojdn æn dønori »po
strån, dæn for ohr row fodon dø, enøn
dær æ sørod for å fo 9n i jowr; å så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
