Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
døvbider —dånspringe 233
stuw9r o dow (vestj.) o: tung, klodset
person; diJw o dask, dow o dom el. dø
o dow (Agger) ; tungt og svært jordarbejde
er dow arhdd; også hvad der er uden
klang; et mishandlet dyr bliver d— for
hug, mærker dem ikke (vestj.). 4) om
korn og frugter: uden kærne; dæn hal
liiwrir il a dow nørar (Sønderj.) om en
velnæret person o: kærneløse nødder; æ
vep æ dow; også no. dær æ dow i æ byqio
= brand ; møj dow, smlgnsnavn = megen
brand (Vejr.).
døvbider, no. dowhid^r æn (D.) 1)
om et redskab, tungt og klodset, der
skærer dårligt. 2) om personer: en
klods, der står uden mål og mæle; jfr.
Nyrop, Spr. v. Sk. 67, stammer fra holl.
doodbidder, bedemand, er ved folkeetym.
bleven døvbider; se døvnælde.
døvdask, no. dowdask (Mors) unyt-20
tig snak (Mors); et dovent kvindfolk
(Mds. h.).
døve, uo. dow -9r -dt (D., vestj.)
== rgsm. ; do dow^r mæ min ørdr (S.
Hald); stille smærte: dow æ pin (D.);
ihn ska dowds (Silkeborg, D.) o: slukkes;
go å dow tipn hæn (S. Hald) drive; go
å dow å dask (Hvejsel) gå og drive og
dorske; jfr. døgge.
døve-Per, no. dow-Pæjdr (vestj.) so
en stor træstage, en klods med en stok
på, at sætte på gulvet, deri et lys el. en
tranlampe.
døvhed, no. dowhje æn (Vens.);
dowhei een (Søvind s.) = rgsm.
dovl, no. se djævel og smstn.
dovling, no. dhvli i -9r (N. Sams)
;
dowhri i -dr (Vens. ; Mors, Thy, D., Sunde-
ved); dæwUii æn -dr (Bjerre h.); måske
også formen: dowrdri (vestj.) — 1) træ- -to
nagle, hvormed de enkelte fel i hjulets
omkreds er forbundne, se dyvle; en dop
for bjælkehovedet, der Hgger udenfor
muren, at bjælken ikke skal forskyde
sig (Bjerre h.). 2) == i fowhri (Vens.)
en kejtet person (Vens.).
dovlingnavr, no. dowhrinawr een
(vestj.) navboret, hvormed hullet bores
til dovlingerne.
døvlytter, no. flt. Mb. fig. ører; so
„at tale til ens døvlytter " (Vens) tale
alvorligt til uagtsomme.
dovn, no. se dogn.
døvnælde, no. J. T. 120, tvetand,
lamium album L. , se dødnælde, døv-
bider.
dovsak, no. dowsak een (S. Hald)
en driver.
døvstum, to. dowstom (Søvind) =
rgsm.; se dum.
då, no. se dag.
dåb, no. dgb el. dåb æn (Vens.);
dgh (Søvind s.); dodf æn (Åbenrå) =
rgsm. ; hål jen bwd dobdn (Søvind s.), se
døbe; bårne-, tor-.
dåbe, uo. dåv -ar -dt (Agerskov,
Mellemslesv.) ; dof dop dåft dåft (Åbenrå)
larme, svire, sværme; jfr. plt. doven,
daven, htsk, toben.
dåf, no. se dob.
dåg, no. se dug.
dagen, no. en ed; dåq^n mæ de!
(Mds. h.) pokker i vold med det.
dåjs, no. uo. se dans, danse og
smstn., dojs.
dåk, no. se dukke.
dål, to. no. se dol, dal.
daler, no. se daler.
dåller, bio. dåUr (Rkb.) usikkert,
vaklende, æn stor d—, om et fad på en
afrundet fod; jfr. dulre.
dålm, no. to. uo. se dulm, dulme.
dåm, to. se dum.
damp, no. se damp.
dåmrian, no. se dumrian.
dåne, uo.
dån -dr -9t (vestj.);
dawn -9r -t -t (Vens.);
dan -dr dan (Agersk.);
don -d -dt (Søvind s.) —
besvime; han fæk jæn te han dån (D.)
et slag, så han dånede; han wa fard å
don i^ø-^’må) o; lige ved af dåne; „Cestdn
leqdr i loivi å e dawnt, Grb. 35.24; Krcej-
stdn blåt npr dpo gudl we sij oddn dø å
wa dånt (Lild s.).
dånehede, no. dånhij^d æn (Rkb.)
stærk hede, så man dåner.
dånetur, no. fg æn dåntur (D.)
en besvimelse.
dans, no. se dornsk, dans.
dånsel, no. dånsdl el. dawnsdl æn
(Vens,); dånsel æn (Thy, Hanh.); dånsdl
(Agger) — leq i d—, de slow mæ i æn
d—, besvimelse, bevidstløs tilstand.
dånspringe, uo. han kjører imen
bæsterne kan dånspringe, Kr. IV. 162 o:
så hurtig de kan løbe; jfr. tordenspring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
