Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 edderslagen—efterdags
edderslagen, to. jæddrslån el. jid^r-
slpn (Thy) siges om kreaturer, der
pludselig bliver syge, idet man forestiller
sig, at de kunde være „slagne" af en
hugorm; om hugormen siges: den slår
jidar (Thy).
edderspændt, to. jæddrspæn (vestj.)
siges om hvad man ingen vegne kan
komme med, ofte siges j— o dowlhlæn.
el. uæfsn! (Andst); jfr. J. Saml. X. 78;
effen oder uneffen, Schiitze I. 294. 3)
bio. lige, netop; de war ævdn så gow9
(Staby), det var fuldkommen så godt;
han kåm liq æf9n in ad æ dar (D.) han
kom lige i dette qjeblik ind ad doren;
han kam æpnt ga%9n (Sundv.) ;
jfr. htsk.
eben; eng. even; evner, jævn, odde, ulige.
efne, uo. spille „effen eller ueffen",
edderstentegal, to. så vred at man lo ska vi æpnøs ? ve do cefdn mæ rm ?
stænker edder om sig, overmåde vred;
Kr. VII. 28.
edderurt, no. J. T. 357, en plante,
brandbæger, senecio vulgaris k silvaticus
(Thy).
eddervold, no. jædsrwål de (vestj.)
trommesyge, der antages at fremkomme
ved noget, dyrene får i sig ved at drikke,
f. eks. ved en „grundorm", en af de
apr (D., vestj.);
(Bt9r (østj. , Vens.,
(Andst); se effen 2.
efter, fho., bio
cepr (Thy, Agger)
;
Sams, Mols; Sundv., M. Slesv.) = rgsm.;
om tid og sted: kart apr, let, oba’q apr
(D., vestj); „no skut 9 tref se så liq, da
di sat uw et9r haw9 ét9r . . ." , Grb. 84. 71,
nu skulde det lige træffe sig, da de
styrede deres flugt ud mod havet; ordet
store vandkalve; man indgiver det syge 20 bruges i mangfoldige forbindelser med
dyr skorpionolie, samt skriver på en
seddel: amalia amaliaga amaliagafa for
jæddervold, Kr. IV. 357. 109, VI. 263. 104.
eddike, no. ed9k di (D., Andst,
Malt) ; €ed9k (Agger) ; er9k di (N. Slesv.)
;
æk di (Vens.); éj9k (Søvind s.) = rgsm.;
så sur som ed9k (D.); jfr. htsk. essig,
mnt. etik Sch. Liibb., stammer fra lat.
acetum.
uo., hvorom det nærmere ved de enkelte
stamord; af enkelte særegne betydninger
kan mærkes: 1) tilbage igen, i den
gamle stilling, i smstn. , se attergro,
-kastet, -mure. 2) retningen henimod;
æ væj at9r Ejf (D.); „sin di so de nør
ét9r", Grb. 26. 28, da de, som var nordpå,
så det; vær, kom apr jæn (D.) være en
på nakken, forfølge en med fjendtlig hen-
eddikebrygger, no. i tim. så su9 so sigt ; apr ham ! han ræn9r mæ æn flæsksij
som æn ær9khrøqd (Fjends h.).
eder, steo. se jer.
edling, no. du hente mig ind af
en anden slags vin, forglem dog ej, at
komm’ tre edlinger deri, Kr. II. 81. 20;
jfr. tre elver 84. 17; tre ellever 85. 10;
elverkorn, svarende til andre visers edder-
korn, se Kr. 81. anm. ; Aasen, elvarkorn,
se Landstads Norske Folkeviser s. 444.
(Fredericia); go i blød at9r æ knæh9n
(D.) gå i mudder til knæerne; han ge9r
i snej, æt^ skræw9t (Søvind s.); æ væjr
ær et apr 9t (Andst) o: vejret er ikke
passeligt til det; jfr. Aasen atter; agter,
atter o. smstn.; fornons gjav, vand; sluk-.
efterabe, uo. æt9rab -9r -abt -aU
(Sejlstr.) = rgsm.
efterast, bio. Mb. at komme eft—
,
effen, to. bio. æf9n (D.) ; æf9n el. 40 bagefter (Vens.).
æf9ns (Agger); æv9n (Ulvb. h.) — 1) to.
god, pålidelig, bestemt; æn æf9n man
(Røgen) en pålidelig mand; æn æv9n
jæn (Skjærn), god, om ting; fojelig, god
at komme ud af det med (Vens.); dæn
ær læri æf9ns (Agger) god nok. 2) hge
i tal (Vens., alm.); æf9n æhr uæf9n(D.,
Vens., Agger), alm. spil om pebernødder
i juletiden; A. tager et vilkårligt antal
efterbegravelse, no. æt9b9grau)9ls é
best. -t (Vens.) begravelsesgilde, efter at
den døde er jordet; „de var intj bestem-
melsen, de dæ sku væ no ættebegrav-
vels", To Nov. 32.
efterbud, no. æpbåj (Gislum h.)
afbud, se afbud, bagbud.
efterdags, bio. aprdaws (vestj.);
æt9daivs (Vens., Søvind, Agersk., Fjolde)
pebernødder i den lukkede hånd og so — efterdags, herefter ; æt^daws vel æ
sporger B. æf9n æhr uæf9n ? B. svarer
som han vil; er det lige tal, får han
dem, om han svarer effen, og gætter
han fejl, siger A. : gor mæ 9m te æf9n
jøst (høste) mint hø å æn anøn niar
(Agersk.); Lyngby anfører fra Fjolde be-
tydn. hdt efter lidt, også om en forbi-
gangen tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
