Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 en—endda
himmel, hemUn; pøl, pøle, pøUn; sæn,
sene, sæn; swån, svane, swån; dt/jn, dyne,
dyn; egn, kærne, can; hon, hone, hon;
hjan, hjærne, hjan; Ion, Ion, Ion; mærk
endnu: muw9r, moder, muwdn; fur, fure,
f’^n; dor, dor, don; bie, bi, bipn. III.
itk. a) søk, svælg, søk9; kit -d; skomp,
rystelse, -a; draw, drag, draw9 ; kår, kar,
-3; skab, skab, -9; ejbo, indbo, -bp^;
tréj, træ, -9; — b) latn, -t; jan, jærn, -t;
føl -t; huks, hus, -t; cø, kød, -t; —
c) fat, tægt i en ager, fate; Ian, land,
lanc; bdj, bånd, bånc. Samsø har : i man
best. tnaéi; i tvu^n, vogn, -*; i pe’h,
pind, -i; æn mus best. -dn; æn nø, nød,
nø9n; å fa, et fad, best. far^; å lam
-d; å bo, et bud, bor9; å hus -9; å bån,
et barn, -»; å bryp, et brød, best. bryp;
flt. best. -9n; Horn. h. : æn man best. -9n;
æn kuw9n -9n; e bån, et barn, bån9;
Mols : æn man -9n; kuw9n -9n; ed bån -9d
Heil. h. : jan, jærn, best. -t; sætn, som,
-t; hwol, hul, hwolt; laf, lærred, lai^d;
hy, hø, -9d; træ -9d; blå, blad, blå^d;
i adskillige mål kan kendeordet udelades:
se we kak9l, sidde ved kakkelovnen; å
pek åpå fålkstbwdør; banke på borgestue-
doren; hons æ dæ no i wéj? hvad er
der nu i vejen (Vens.) ; ni9r we fyw9r,
nede ved fjorden; di row9d dæm imd å
eå 9po dyjb (Lild s.), de roede sig ud
og ind på dybet osv. ; kendeordets gamle
ejeform: -ens findes i endelord, således:
al9rhælv9d9ns kål (vestj.); bys9ns falk
(vestj.); daws9ns lys9n (vestj.); vær dø-
s9ns (D.); æn fanens kål (vestj.); graw-
sens bréj (Vens.); gus9ns væjh (vestj.) et
guds vejr ;
gds9ns folk (Vens.) ; haws9ns bon
(Ang.) ; kirians bo9l (Ang.) ; lans9ns uløk
(Sem); lyws9ns brøj (Vens.); løsdns bon
(Vens.) er den alm. ejeform: konfirmander;
ldws9ns fø (vestj.) livsføde, levnedsmidler;
nøs9ns tijm (Vens.) nødens time; nåssns
hrø nådesbrød (vestj.); no stasens nuø
(Vens.) noget stadseligt; vandsidens, Kr.VI.
261. 83, langs vandet; værs9ns mindsker
(Sem) verdens msker; os9ns tij9r (Yens.).
en, steo. se 3. den.
enanden, steo. se anden, hver-
andre.
enarmet, to. jænårm9 (Agger) =^
rgsm.
enbenet, to. jænbjæn9 el. -bin9 (Ag-
ger); jænbjænt (Vens.) = rgsm.
enbol, no. jænbol æn (Andst); itk.
flt. -bol9r (Agersk.) — ensomt behggende
gård, udenfor byen; han bor te jænbols
(vestj.) ensomt; ud o æn j—
.
enbolet, to. jænboU (Agersk.) om
mskr: kejtet, forlegen, se enbol.
enbunden^ to. i udtr. jænbonøn
how9s9r (Ulvb. h.), ensfarvede, modsat
afbundet (s. d.).
enbygning, no. jænbykns^ æn el.
jænbyk et (Bradr.) et udflyttet sted, se
enbol.
end, bindeo. æj, ej (Vens.); en, in
(vestj.); æh (N. Slesv., Agersk.); [«] (S.
Sams) — 1) ved komparativer og sam-
menligning: liså stor æn dæ (Sem); stor
æh do el. dæ (Agersk.) ; star en ham (D.)
;
bej9r, stér9 ih (Søvind s.); liså stuwr
eh ham (D.) ;
„de ku jan føh mi mé ej
gåt h’" , Grb. 125. 47, der kunde gærne
følge mere med end godt er. 2) tilfqjer
i disjunktive sætninger andet led: han
ho hiværk9n mæst^r en moq, han har
hverken mester el. mage; di wa hwærk^n
sur eh søi, di wa hwærkdn har eh bløi;
ligeledes i udtr. hi fæm eh sejs stéki
(Søvind) en fem eller seks stykker, også
i andre mål; se enten. 3) hvad om;
— som indledning til en sætning, der
30 indeholder et sporsraål el. udråb; eh
han no et korner! (vestj.) hvad om han
nu ikke kommer; eh om do skut blyw
syk o dø! eh otn do skal mæj i krij!
eh om do ku tjæn man9 pæri ve 9t! (D.);
eh de, hwans ska de te! (Mors) nu det
(som der ligger), hvad skal det til! „end
huset, hvem købte det
!
" do tøw9s nåk,
do døw9r néj, mæn eh så dæm, dær æ
te søs i sånt wéjr ! en dæ no kam fræm9d
!
40 så so 9d knøw uwd hær eh ! mæn eh
åm sånt æn kål sku kom 9po sij o bpd9n!
(Lild s.); eh el. em æ dæwl no kam!
(Agger) end el. dersom, også: dæm el.
eh dæm. 4) endnu, han kom9r et 9h
(Mors); „de ær et awt9n een!" så Glust9
mæh te djær kwonør, di ruw9st om mæja
å, di håd e’Q9n håk fåt dæh daw (vestj.).
5) endogså; „de wbr di syw låri å di
syw sæj, in hon wit te å døj, i hwo >iæ
60 di ej tøt, de hon wa we ej" , Grb. 154. 3.5,
det varede syv lange og syv brede (seje),
inden hun vilde til at dø, i hvor nær det
end forekom dem, at hun var ved enden.
endda, bio. énda’, glds. ejda- (Vens.)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
