Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 -ende—endestue
arbejdet fremmes ikke for ham; æh a
mæ H (vestslesv.) afslutte et arbejde; de
ændr a (sts.) det går rask fra hånden.
2) pass. endes o : dø ; å æjas (Vens.) dø
;
„haj jipr e sæ jæsp å sk, som haj hu
ha wat we å éh,c9st, Grb. 149. 42, han
giver et sært gisp fra sig, som han kunde
have været ved at dø; „a sku hjelsen
frå Maren, de no war Ajes æntjest", To
Nov. s. 21; også: hah gren9d, te han
wa næ tcepr o ænøs (Agger) han lo, så
han var lige ved at dø; folk ka sil <^^
lyjs øw^r dæn plæt, såm han ænt9s
(Lild s.); se af-, over-.
3. -ende, endelse for nutidens tf. -en
(D., vestj. alm.); -in (Agger); -en (Ran-
ders); fk. -i, itk. -9hc (Vens.) — hjøri
bjærgende, løvi, løbende, spretii, sprin-
gende (S. Sams); hqj koniar slæM, de
ggr slæbene (Vens.); strygi, itk. strygene;
Idbl løbene (Vens.); se ag-, bælg-, bær-,
fisk-, flyv-, flojt-, kjøb-, urlag-, velbekomm-,
vent-, værg-, æd-, ørk-.
endelangs, bio. ænldtis (vestj,, vest-
slesv.); ænslåfis (Agevsk..)’, æy^låris, æ’ri9-
lajs, æj9lajs (Vens.) ; æy-dåfis (Mors, Thy)
;
ætiloi^s (Stagstr.) ; ænlæiis (Fjolde) — langs
med : æti^låfis mæ huks9n (Vens.) ; stdrkan
ggr ærplåris æ (ad) mønørpn (Lild s.);
æti^låris mæ æ fywr (Thy), langs fjorden;
æy^låris æ strån el. mæ æ strån (Mors)
langs stranden; han gek ænsldifs ar »t
(Agersk.) o: fra den ene ende til den
anden deraf; æ gik æ kåpH ænlæris
(Fj.) jeg gik langs ad marken; sengen
må endelangs gennem doren (Ang.); se:
gå endelangs.
Endelave, no. Etidlaw (Bj. h.) en ø
øst for Horsens fjord ; „ det sted , hvor
jeg er fra i verden", sa’ matrosen, „se,
det er nu rent forskelligt fra alt øvrig
tilværendes, for det vender enden forud!"
Sgr. I. 156. 625; di gær i rad, lisom di
Ærplaw gæs, di håd et mia en tåw,
Kr. IX. 99. 63; jfr. rad.
endelig, bio. æUipn, ændHiq, æn^liq
(Vens.); ejU (Lild s.); æn9ld (Han h.,
Agger, D., vestj., vestslesv.); ændliq (Thy);
ænld, ænd^li (Søvind s.) — 1) omsider,
tilsidst; „æUri^n fek jéj å dem fat i e
stawkår", Grb. 13. 23, omsider fik en af
dem fat i et kar; „hqj IH se da ældrpn
hdsæj mh", Grb. 80. 84, han lod sig da
omsider overtale til ; formen kan forklares
af æj ende, deraf endeligen ; ændøli kdm
han da ! (Søvind s.) ; sjælden i den betydn.
i vestj. 2) nødvendig, i indtrængende an-
modning: kom dåq æn9l9! (D.) o: kom
dog for guds skyld; / for éjl9 å wær
så gyø (Lild) o: 1 må dog, jeg beder
indstændig, være så gode; de må du
ændøli it gøj9 ! (Søvind s.); heraf dannes
atter en forstærket form: do må ænøl9st
10 gør 9t (N. Slesv., Agersk.); pas dåq æn9-
l9st æ bon (Lindk.); ænast (D.); også:
a kun ænl9 gåt hjklp dæ let (Søvind s.)
jeg kunde dog, når alt kommer til alt,
gærne hjælpe dig lidt; se endeligmål,
endelunde.
endelighed, no. æn9liqhiJ9d æn
(Rkb.) kom te æ— om 9t, endelig over-
enskomst, afslutning.
endeligmål, bio. ænøhmgl (Vejr.,
20 Mors, Thy, Sall., Han h.) ; éjl9mgl (Lild s.),
om de æ— skal wær, de må do æ— gy9r,
han wå æ— a sku føh, endelig, nød-
vendig; wi skul bjUmgl ha te møl (Lild
s.); do må æn9mgl kom (vestj.); do mo
æn9l9mgl læ mæ fow 9n skrg (Agger);
se endelig; a kun éjl9mgl nåk (Lild) jeg
kunde, alt vel overvejet, nok.
endeligst, bio. se endelig 2.
endels, jendi9ls (Angel) — 1) bindeo.
»odels, på den ene side; vistn. htsk. eines-
theils. 2) lo. jændi9ls jowr (Mors) ejendom,
som ligger udenfor fælledskabet (Mors).
endelunde, bio. csh^lun (Andst,
Malt h.) fg 9t æ— færd = endelig (s. d.),
pas dåq æn-)luh æ bon! (Lindk.).
endepine, no. i tim. : ænpijn, læn-
pijn o tænpijn de æ di wæst a al slaw
pijn9r (Agger) hæmorrhoider ?
endes, bio. ænd^s (Djursl.) -=- ikke,
40 sagtens en med „intet" beslægtet form;
de mo do æ—, det må du ikke.
endeskalk, no. æhskalk æn (Malt,
Hmr. ; hak. Vens.); ænskalk -skalk (Mors)
;
ænskalk æn -skalk9r el. -skal flt. -skaUr
(Davbj.) = endeskive.
endeskive, no. ænskyw æn (D.,
i
vestj., Agersk.) endestykket på brød, se
j
brudestykke, skalk; det er ikke godt at
I
give en fattig endeskiven af brødet, da
sodet trækker lykken fra huset, Kr. VI.
293. 393.
endest, bio. se endelig 2.
endestue, no. ænståw æn (Frede-
ricia, Andst) storstue, se ligstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
