Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
engelangs —England 251
som oversprojter ham, Sgr. VI. 235. 838
(Fly). 4) mandsnavn, Kr. I. 254; ordet
stammer fra græsk, angelos, sendebud;
se by-, gade-.
engelangs, bio. se endelangs.
engelsk, to. æri9lsk el. æii^lst (D.,
vestj.); æri^lsk (Søvind, Agger); æiiiflst
(Bradr.) — 1) om hvad der kommer fra
England ; det engelske sprog det er lavet
;if levninger af alle sprog, men når man
kan jysk og tysk, kan man også engelsk,
Kr. VIII. 376. 678; ri æ^slsk (D., vestj.)
ride med korte stigbojler, så man hopper
i sadlen. 2) om alt hvad der er særlig
udmærket: æti^lst i æ tow (vestj.) siges
om finuldede får, ligeledes om alle slags
skærende redskaber; æ knyw ær æy9lsk
i æ hed, el. dæn æ læn æy^dst; se lang-.
engelskblå, no. ceti^lblp de (Rkb.,
vestj., Thy); ænølblg el. ænsbld (D., vest-
slesv.); eri^hlg de (Vens.); æydlhlåt (Sø-
vind s.) — indigo.
engelsk græs, no. J. T. 25, den
dyrkede art af armeria vulg. Willd. (Thy,
Ålborg, Angel).
engelskmand, no. ærplsman æn
(Malt, D., Agger); eti3lsmaj_ i -mæjpr
(Vens.) — 1) en englænder, alm, ; Fov-
lum kirke er bygget af en engelskmand,
Kr. III. 95. 130. 2) om hvad der stam-
mer fra England, om le, kniv osv., de
æ nåk æn æy9lsman a dæm frå Bærli’n
(vestj.) siges f. eks. om tyske knive, der
udgives for engelske (ligeså Randers);
også spøgende om Vesterhavet (D.); jfr.
isl. engilsma5r; ko, moster, Rasmus,
Sønderskov.
engelsk rajgræs, no. J. T. 315, en
græsart, lolium perenne, L. D. ; vist alm.
engelskrødt , no. en rød farve;
„han roh kjæhnrojj (ktinrøg) å æugelrøt
sammel i kjæhnmjelk", Jyd. 1. 18. 2.
engelsk syge, no. ærpls syq
(Agger); æydlst syqdh (Agersk.); ærplst
sykfi^ri (Bradr.) — kirtelsyge, rachitis,
navnet er vistnok alm. og stammer fra
den engelske læge Glisson, der 1660
først beskrev sygdommen; — et barn
træflis af sygdommen^ når det bliver
„overset" (s. d.) af slette msker, Kr. VI.
255. 30; råd mod den er, at barnets
moder fæster et lommetorklæde forneden
bag i et gront skort med en knappenål
og så går over markerne om morgenen,
når duggen er falden ; hjemkommen vrider
hun duggen stiltiende af i en skål og
smorer barnet dermed avet i alle led;
derefter skal barnet smores med en salve
af syv slags fedt: heste-, præste-, pape-
goje-, slange-, hjærtebens-, bjorne-, hessel-
fedt; og så skal der stolthendrikker til;
— eller man skal smore alle led med
førstdråber el. teglstensolie el. majmåneds-
10 vand, Kr. IX. 3. 25. 26, jfr. Sgr. VII. 30.
33. 34, desuden bruges samme råd som
for skjævr (s. d.) med at stikke barnet
gennem en græstørv, Sgr. VII. 31. 41; sq
endvidere Kr. IV. 348. 26 : barnets afklip-
pede negle puttes i et hul på et groende
træ, jfr. dorspænd.
engelsk terne, no. ærplstar æn
(Agger) en havfugl, en art terne.
enggilde, no. æi^gil et (Århus) gilde,
20 når engen er slået; se græsgilde.
enggræs, no. æygræs de (Thy) modsat
agergræs, borgræs.
enggård, no. æt^gor æn -gor (Rkb.,
vestj.) en hegnet plet ved gården, hvor
man lader møddingvandet løbe ud ;
græsset
slås og bruges til at skæres med hak-
kelse til hestene.
enghave, no. ærihqw æn (Søvind
s.) eng tæt ved gården; toft, der består
30 af engbund.
enghø, no. ærihy de (Mors); ætihyjd
de (D.) = rgsm. ; forskelligt fra ager-,
bårhø.
engklokke, no. J.T. 101, en plante,
nellikerod, geum rivale L. (Thy).
engkone, no. Mb., i udtr. „engkonen
brygger" (Varde); se kjærkone, mosekone.
engkys, no. J. T. 324, en plante,
troldurt, pedicularis palustris L. (Haders-
40 lev).
England, no. Æijdlan (D., vestj.)
= rgsm.; ,jCerk9klåkdn I stébt i Eri9l({f
Grb. 176. 16; E— omtales tit i æventyr;
røveren skaj rejse til E— og stjæle den
engelske krone, Kr. VII. 66 ; kongens son
af E —, Kr. V. 58, jfr. I. 185. 20; hans
datter, VII. 289, V. 96; vise om kongens
bom i E— I. 21 ; E— nævnes fremdeles:
Kr. I. 6. 16, 14. 10, 22. 14, 95. l, 258. 5,
50 269. 47; Englands klokker II. 75. 4,
guld II. 222. 3; kongen af E-, Kr. V.
180. 192; se også J. M. 35; kongen af
Danmark sveg sit ord til dronningen af
England, så lod hun i 7 år 700 mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
