Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en to —erre 255
en to , ligestraks. ; no ska do kom,
å de ska ås9 wæ mæ jæn tåw (Agger).
entre, uo. æ-htitr el. æmtsr (Agger)
= rgsm. ; do æ nåk fo tåri we di row
te o æmt9r dær åp; jfr. mnt. entern,
Sch. Liibb. ; eng, enter, af lat. intrare.
entrebil, no. æint9rbijl een (Agger)
= rgsm.; i gamle dage, da strandtyveri
var så alm., førte hver mand en entrebil
med sig; den forenede i sig både økse
og krog.
en-tråd, no. jæntraj (Vens.) glds.
navn for „tossel", toj vævet med to sel
el. skafter; se tråd, trin, træde.
envis, to. jcenvis (vestslesv.) selv-
klog; jfr. Aasen einvis, sv. envis.
enojet, to. jænyw9 (D.) = rgsm.;
hå æn løk som nåws jænyw^ hun (vestj.),
mulig med hentydning til den lykke, at
have beholdt det ene oje; bliver et
mske enojet, har fanden slået ojet ud,
Kr. IV. 405. 613.
ep, uo. se yppe.
epistel, no. se evangelium.
epo, fho. se på.
eppern, no. se ypern.
epping, no. se ypping.
er, no. se øre.
-er, afledningsendelse, som betegner
egn, landskab, by, hvorfra en person kom-
mer; Darum: Riv^r^r flt. (Ribe), Faropdr
(Farup) osv. ; Wårhas9r<)r flt. (Lindkn.);
jfr. R6m9s9r (Romø), Famksr (Fanø);
tysker, swænsh^r æn. Rraderup: di Ly-
mdr (Løgum udt. Ly^m), Kalum^r (Kar-
lum, udt. Kalom), Lqlunør (Ladelund,
lidt. Lqlun), ife/fe«/3r (Medelby udt. Mælhy),
KUsbøldr (KHksbøl, udt. Klishøl), se -bo.
er, steo. se 3. den.
er, uo. se æde, være.
er, udrbso. lyd, hvormed man tirrer
hunde: er! sæpr æn te hun o et te
mindsker (vestj.), se l.erre.
erbier, no. flt., J. T. 117, se ørbyer.
ere, to. se ædru.
eremit, no. er blevet til et skælds-
ord, æn sær el. søU jer^mi’t (S. Hald)
en sær fyr; således vistnok også i æven-
tyret: „den underjordiske eremit, ham, den
trold", Sgr. IV. 30; gr. eremites, eneboer.
erere, to. se ædru.
erfare, uo. erfå’r = nt. ft., érfå’r tf.
(Lild); hrfq-r -3 -dt -9t (Søvind s.) =
rgsm.; jfr. mnt. ervaren, Sch. Liibb.
Erik, no. Jær9k (vestj., D., Vens.,
N. Sams); Jæriq (Hammerum; Jersk
(Randers) — 1) alm. mandsnavn; „de æ
få hétvt!" så Jersk, han say (Randers);
drenge, som hedder Erik, drilles med at
kaldes: jé^rkåp (Vens.) edderkop; Jerk,
Jerek, Jer9s9n (Ang.) ; .kong Jerrig, Kr. II.
219. 1, Jerrigson s. 231. i. 2) navn til
djævelen; gamle Erik, Kr. IV. 166. 319.
10 324. 343. VI. 172, jfr. æventyret: soldaten
og gamle Erik, Kr.V. 221. nr. 19; gamle
mester Erik, J. Saml. IV.245 ; a er fra hølled,
de kalder mig gamle Jerrig, Kr. IV. 34 1 ;
jfr.
WerlaufYs Ant. s. 398, hvor der henvises
til eng. Old Harry el. Old Nick; norsk
Gamle Siur, djævelen. 3) mæstar Jer&k
(Vens.); Jæriq (Agger): tampen; vistn.
alm., se Kr. IV. 286; jfr. gldsk. Erik,
isl. Eirekr.
-ering, -ring, afledningsendelse, som
betegner egn, landskab, by, hvorfra en
person kommer: Sihrdri æn -dr (D.);
Silrdridr (Rraderup s., Lyngby Sj. Sprogl.
s. 75), beboer af Sild (s. d.); jfr. -bo, -er.
erkefæ, no. erkdfæ æn (Malt h.)
overmåde stort fæ; ordets første del
stammer fra en græsk forstavelse: archi-
med betydningen den første, ypperste.
erkekjæltring , no. ærkdkæUrdvi
30 (Agger) — rgsm.
erkeli, no. ærk^li’x de (Agger) sta-
digt arbejde uden hvile; læ mæ sij, do
ka håt ham i æ—, de hår han gåt å;
se 2. erre.
erkeskjælm, no. erksskælm æn (D.)
overmåde stor skælm, se erkefæ.
ernst, to. ær^ns el. ær^nst el. ær9nsk
(vestj.) alvorlig, hål sæj æ—; stel sæj
æ— an (alm.); æ kat ær åw ær9ns,
*onær dn sijpr æ siklud ær uipd (D.) o:
alvorlig, forventningsfuld, thi når mælken
sis op, får den sin part; jfr. htsk. ernst;
mnt. ernst, ernest, Sch. Liibb.
erobre, uo. i tim. o drpbor si nåw9t
(D.) bjærge noget til huse, fortjene noget;
jfr. htsk. erobern, mnt. eroveren, Sch.
Lubb.
1. erre, uo. er9 -r -t erot (D., Andst;
Agersk.) ; ær9 tf. ærsr (Vejr.) ; ft. tf. cer^d
so (Mors ; Vens.) ; ire el. ær9 -r -3d (Agger)
— 1) drille, tirre, erdjæn åp, gore en vred
;
e— æn hun (vestj.), se 2. er; jfr. mnt. erren
Sch. Liibb., samme ord som htsk. irren,
kan også betyde : drille ; Aasen, isl. erta,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
