Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 faderløs—fage
hetd får! (vestj,, Løgst.); se moder; hålf
min far! (Søvind), stop, god karl! hiva
skal a gyj^r, hetd få»r! . . . hjap, søds
fåar! Kr. IX. 194. 29 (Hmr.). 4) om
gud, men så bruges formen: fåd^r; „gud
fåd^r gi len!" så Klmvs Klåstdr, da hejst
hans kat (Andst) ;
guj fåd9, fri wos ! (Sø-
vind s.); gu fåd9 hdwår^s! (Agger); jfr.
Aasen fader, isl. fa9ir; farbroder, faster.
en hern9l, a ska slå dæ, te do ka tremdlj
Sgr. II. 59. 330; jfr. endnu Thiele Overtro
og Wuttke registeret; Mhoff. 184. 252.
fadevand, no. vand, hvori fade er
aftoede ; fjæt i fådwan, de æ bæj9r en
æ hår wan, Sgr. III. 106. 431 (Fårup).
fading, no, fadari æn (Thy) = rgsm.
;
kassen på en vogn.
fadlad, no. fajlaj et (Tovstrup)
fatter ; barsel-, bedste-, (?) blå-, fandens-, 10 hylde ovenover potteskiven, til at sætte
fis-, gammel-, gode-, gud-, olde-, oldeolde-,
stif-, (?) sul-, sviger-, tidlig-, talg-, tipolde-.
faderløs, to. i en tim.: dær ska
niatp dø in9n hin bon blyw^r fårløs
(vestj.) om en horkvinde; vist ellers
ubrugl., det omskrives.
faderson, no. i tiltale, glds., og
vistnok kun, når man vil sætte i rette,
eller taler overlegent: de ggr it, mi
fas9n! hål, mi fasdn! (Bj. h.); „nej, hwa2ofade på
de færdige fade på.
fadonter, no. flt. el. fandotter, navn
på en slags bjærgfolk, Kr. III, nr. 4. 24.
fad-ri, no. fådri æn (Malt); fqri æn
(Sundv.) — opsats til at sætte fade og
tallerkener på, når der er flere hylder;
se fadrække.
fadrække, no. fådrcek æn (Malt);
farek æn (Sundv.) — hylde til at sætte
kailer do de hær, mi fåhrsen!" Jyd. I.
78, 2; „de æ nojj ant, min farsen!" Tkjær
N. K, s. 6 ; „æ do mæ mi faøs9n ?" Yuelb.
s. 71.
fader vor, no. fad9rwor (D.); fqd^-
el. fåådwår (Agger) ;
fad^rvp’r (Søvind s.)
= rgsm.; løs set fad^rvo’r (Søvind s.);
han kan it éngofi hans fad^rvp’r (Søvind
s.) om en, der er meget uvidende;
faeton, no. fojtori æn (Lundersk.)
en slags let vogn, efter Faeton, sol-
vognens kusk.
1. fag, no. fa^ æn fåq (vestj.) ; flt. faq
(Agger); faq et = flt. (Søvind s.) —
1) = rgsm,; æn faq hus, vin^r^r; jowrlå
fåq, de fag i laden, hvor kornet er hen-
sat fra gulvet opad, hjålfåq, sådanne,
hvor kornet el. høet er lagt på et stænge
„haj kuj mir \j hans faderwor", Grb. soover stald el. lo; jfr. binding, hjold^
62. 49, o: er troldomskyndig, alm., jfr.
Kr. VIII. 235. 408; genfærdene kan ej
læse f—, Kr. III. 169. 234; ved at læse
f— 3 gange baglænds slipper man for et
genfærd, Kr. IV. 133. 191 ; at læse f— frier
fra onde mskers vold, Kr. VIII, 301. 514;
den kaldes ogsaa herrens bon og værger
mod trolddom, Kr. III. 135. VIII. 300. 513.
266 ; mod mareridt, Kr. IV. 321 ; mod spø-
jordlagt; hø-, overlige-, told-. 2) æn
faq hus (D., Vilslev s.), et stort flynder-
garn, hvis indgang dannes af tre i en
ligesidet A stillede tynde spær, åbningen
omtr. 3 al. hoj; mnt. vak, Sch. Liibb.,
opr. hegn; htsk. fach, smstilles med gr.
page, en snare.
2. fag, no. faq æn (D., vestj., Agger)
= rgsm., hvad man forstår, har lært;
geri og genfæi’d, Sgr. I. 22.55. VI. 45. 405; *o (^e ær ek i hans faq (Agger).
mod djævelen, Kr. IV. 236 ; læse f— flittig
og give en tigger en grovkage værger
mod bjærgfolk, Kr. VIII. 26. 52; kaldes
den store bon, Kr. VIII. 300. 513. 14, jfr.
nr. 515, Sgr. VII. 2 1 1 . 812 ; djævelen kræver
af sin tjener, at han aldrig må bede f—
,
og bebrejder ham, at han har fyldt himme-
rige sådan med f—, at der aldrig har
været så mange, Sgr. VIII. 98. 100; se
Wigstr. II. 88. 368; bruges alm. i be-5ojfr. fige.
3. fag, no. faq æn (N. Sams) en slags
store rødspætter,
fag, no. se fad.
fagdreven, to. fåqdrowsn (D.) siges
om sparrerne på’ et hus, når de ikke
står lodret på bjælkerne, men er forskudt
i en vinkel under 90*^ til en af siderne.
1. fage, uo. fåq -9r -H (vestj.); faq
-9r -9 -9 (Vens.) — haste, de fåq9r et,
sværgelser, tysk Wigstr. II. 377; levninger
af et latinsk fadervor, Kr. VI. 250 ; tim.
:
„de blyw9r uræ får ham lisom gal Kræns
fadawor", Grb. 240, 231; fat9r ons hist
2. fage, to. fåq (vestj.) hurtig, så f
—
g 9t, så f— * æ væs9n; de jaw9r misæ’l
et så fåq, haster ikke så stærkt; han
kom9r ves et ijæn så fåq; jfr. fige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>