Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 fejdom—fejrest
fejdom, no. fæjdom (Mors); de æ
f—, om den syge, den visse død: de
æ mod f— mæ ham^ mod døden.
feje, uo. se Qere.
feje, uo. fæj -9r -et fæjH (D., Sø-
vind; Bradr., Ang.); fej el. fei fej9r fejd
fejd el. fej (Vens.) = rgsm. ; fæj æ kvon
owdr (Agersk.) feje aks og avner af det
tærskede korn; når en pige fejer gulv,
må hun ikke feje gulvskarnet ind under
dortærskelen, så bliver hun ikke gift med
en ungkarl, Kr. IX. 43. 479; man må
heller ikke feje gulvsandet over dortær-
skelen, thi så fejer man pengene ud,
Sgr. VIII. 179. 719, det skal samles og
fejes op midt på gulvet, nr. 721; heller
ikke må der fejes i et værksted, thi så
fejes søgningen ud, J. K. 394. 1270 flg.; der
skal fejes, hvor ligkisten har stået, ligeså
i den port, hvorigennem den døde er
ført, Kr. IX. 62. 684. 85; se fejemog, gjen-
ganger; jfr. mnt. vegen, Sch. Liibb.
fejeblad, no. = fejetræ, se under
dette i ordfortegnelsen, Kr. V. x.
fejekost, no. fæijkwbst een (Andst)
= rgsm.; se lime.
fejel, no. uo. se fjæl, fjæle.
fejelse, no. fæj9ls de (Holstebro,
Agger) fejeskarn ; en frugtsommelig kvinde
må ikke tage f— op i sit forklæde, så
bliver hendes born lusede, Kr. VI. 252. 3.
fejemog , no. fejeskarn ; når man
gor rent i forgangen, må man ikke feje
fejemoget over dortrinet ud i gården, så
fejer man lykken ud af huset, men man
skal samle det op i sit forklæde el. på
fejeskovlen og bære det ud, Kr.VI. 293. 394;
se feje.
fejer, no. féj^r i -9r (Vens.) en fyr,
spradebasse, landstryger; se skorstens-.
fejeskarn, no. fæjskån de (Rkb.) =-
rgsm.
fejeskovl, no. = fejetræ, se fejemog.
fejetræ, no. fejespån; skuffen eller
pladen , hvorpå fejeskarnet opsamles og
udbæres; Kr. V. 113: hun vilde have
fejetræet til at hytte sig med, dersom
der skulde komme noget efter hende.
1. fejl, no. fæjl æn fæjhr (Agger);
fæ^r e\.fæjl æn fæjbr (D., huk. Vens.);
fkjl el. fejl9 æn = flt. el. féjJ^rd sj. (Sø-
vind) ; fæjl9r æn — flt. (Sønderj., Ribe, Malt
h.); fæjl æn -s (Fjolde, plt. flt. fehr) =
rgsm. ; hwa hår æ for te fæjl ? (D.) o : hvad
fejler fåret? de ær åtti næmør o sijp
andres fæjl en de ær o hlyw si æj^n war
(vestj.); fæjl o fål får ah man, mjæsi
få dæn, dær hår mjæst fåstan (vestj.);
dé war en fkjh te hari gik hæn å Jcøwf
dæn gq9 (Søvind), et fejlgreb; „det er der
fejler ved", Kr. III. 160; han kunde nok
se, der var fejler ved det, s. 1 70, o
:
spøgeri, trolddom i det; fejl og fejler
synes ikke at kunne skelnes i betydningen
;
de æ hehr edn fejl, de ska do ha ræt i!
(Vens.) siges som samtykkende svar; kom
te fæjl (Malt) komme til skade, gå i
ulave; jfr. mnt. feil, Sch. Liibb.; htsk.
fehler; skriv-.
2. fejl, to. bio. fæjl (vestj., alm.) =–
rgsm.; æ fæjl væj; go, grif, ræjn, sij9,
sig, tæj fæjl (D.); fejl hat; du ho to
dæn fejl (!), du sku hdj to dæn on (Sø-
vind s.).
fejlap, no. se finlap.
fejle, uo. fæjl -^r -t -t (Agger);
fæjl -9r fæjl fæjl (D., Agersk.); fhjl -d
-dt -H (Søvind s.) — 1) mangle, æ klåk
fæjhr æn kuti’jr i tol (D.). 2) de fæjl^r
får ham, el. fæjldr ham, el. hati fæjhr,
tager fejl (D.); de ka it fejl (Søvind) o:
det må være således; det kan fejle for
den bedste, det har så galt fejlet for
mig! sagde skrædderen i Holstebro, Kr.
IX. 114. 233. 3) skade noget, være
syg(?); jfr. htsk. fehlen, mnt. veilen, Sch.
Liibb. ; fr. faillir ; bomre, misse, vante.
fejler, no. se fejl.
fejlfri, to. fcejlfrij (D.) == rgsm.;
dær æ læri te a æ f—
.
fejlgreb , no. ’ fæjlgrev æn -grevdr
= rgsm.
fejlskrift, no. fæjlskrowt æn (D.)
= rgsm.
fejltagelse, no. en fejl tqqHs (Sø-
vind s.) = rgsm.
fejltrin, no. fæjltren æn (D.) =
rgsm.; et fejl tron (Søvind s.); fig. han
hdgek æn slem f— (D.); se forkert.
fejm (?), no. æ fæjm flt. (Lonb.)
remmene, hvori flskekurvene bæres; har
ordet noget at gore med favne (s. d.)?
-fejning, no. se over-.
fejr, talo. se fire.
fejrest, to. fagreste, smukkeste; nær
9d æ fæjrdst å low, ær dd fæjrdst å dø
(Mors); no hå vi ræt dæn fæjrdst ti
(vestj.) den skonneste tid, om sommeren;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
