Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ferrelstok— fldde 283
ferrelstok, se feddel.
ferreve, no. fet-dve’ æn (D., Nørv.
Tørrild h.); fcer^ve’ cpw (Agersk.); i ordet
ligger fores tillingeu om en ojeblikkelig
bestedelse, hvor noget indtræffer, der
bringer forvirring; a kåm i en gråw f
—
(D.) forvirring, angst; i dæn f— ær H
et næm å kom i taijker om de reet (D.);
de .
vår liq i dæn færave’, vi skul in te
mælmar (Agersk.), ojeblik; måske be- lo
slægtet med fidde (s. d.); jfr. firrevid,
Kalk. s. 543.
fers, udrbso. se furs.
fersk, to. fæsk flt. fesk (Agger);
fæsk (Vens., D., Søvind s., Heil. h.) —
1) usaltet; f— sop flt. (D.), fresk sop
(Valsb.) suppe kogt på fersk kød; f— cø
(Vens.), nyslagtet kød, f— fesk fisk som
nylig er kommet fra havet (Vens.) ; roden
er f— endnu (Ang.), o: frisk, mods. rådden.
2) i særegen betydn. : han æ fæsk otn
hans fædar (Agger) våd om fødderne;
hans humsdr wa fesk (sst.), hans strom-
per var våde. 3) et legeudtryk: den,
som har leg i langbold, modsat rådden
(s. d.), Sgr. VIII. 64. 107; jfr. Aasen fersk,
isl. ferskr; frisk.
ferske, uo. fæsk -ar -dt (Rkb.); å
f— ud, udbløde salt kød og fisk.
-fersket, tf. se ud-. so
Ferup, no. en by i Koldingegnen,
men navnet bruges i tim. : rejse til Ferup
(Vrads h.) gå i seng; jfr. Nyrop, V. Sk.
s. 98; Nord. Tidskr. f. Fil. ny række
VII. 128.; se sove.
fes, no. fe»s de (Vlb.) løs mosejord,
mnt. vesene, vese, Sch. Liibb., trævl;
se fajs, fis, horsekjød.
fesen, to. fesdn (Lindk., Ang.) bleg,
dårlig af udseende; dæ’h dræid sijar så*^
f— ud (Malt); se fis.
feset, to. fesd (Valsb.) af løs mose-
jord, om tørv.
fessel, uo. se fedsle, fisle.
fest, no. fæst æn (D., vestj.. Søvind
s.) == rgsm. ;
gledala fæst! (Søvind s.),
hilsen på kirkelige hojtidsdage; glæåab
fæjst ! (Mors) ;
gledaU fæst ! (Agger) ;
fæstld
to. (D.); jfr. lat. festum.
fest, bio. se først.
festel, no. se fistel.
fet, no. se fitte.
fetallie, no. fdta’li itk. (Vens.); fita’li
(Agger) — sul til brød; de kommer jo
ind og beder om fetalh, Kr. VIII. 187;
jfr. mnt. vitalie Sch. Liibb. ; fr. victuaille;
mit. viclualia flt. levnedsmidler.
fetalliebroder , no. fHa’lihror i
(Vens.) en person, som spiser meget,
(også Løgstør); jfr. mnt. vitalienbrodere,
Sch. Liibb. under vitahe: navn på sø-
røvere, som bragte kong Albrecht, der
blev belejret i Stokholm (1392), levneds-
midler.
fettel, uo. se fitle.
fl, no. uo. se fid, fidde; to. se fed;
talo. se fire.
fibel, no. fifel æn -fø (Sundeved)
abe-bog; jfr. htsk. fibel, huk.; lat. fibula,
et spænde.
fid, no. fjd æn -r (vestsl.) lavt
sted i marsken, hvor vandet går ind; jfr.
Aasen, isl. fit, huk., lav engslette; gldsk.
fid, Kalk.; se fed.
1. fldde, uo.
iida -r -t -t (D., Andst);
fidi -dr -dt -at (Lonb. ; Thy);
firi nt. ft. tf. -ar (Vejr.);
fij -ar -a -a (Vens.) —
1) flette, med halmsimer stolesæder, el.
med ris, f. eks. i de gi. bindingsværksbyg-
ninger- mellem tømmerstokkene, i hvilket
fletværk der klaskedes ler ; fij i stuwal, a
æ we d fij (Vens.); jfr. kline; /"— sam9l
(Thy) bringe garn i uorden; fida æ pomp
(vestj.) omvikle pompen med halm. 2) go
å f— (alm. vestj.) være langsom til arbejde,
til at blive færdig; han vel fidi sæ fræ ad
(Rkb.) ved undvigende tale se at komme
fra et løfte el. anden forpligtelse; fij mæ
nua (Vens.) begynde på noget, uden at det
har fremgang; jfr. Aasen fitja, sammen-
trække en snor i løkker og slojfer; fed.
2. fidde, no. fidi de æn (vestj.); firi
de æn (Vejr., Agersk.) — 1) vel egtl.:
fletning ; fijarn ær åpslet (Vens.) o : halm-
fletningerne på stolesædet er opslidt; de
æ gan i fida (Lindk.) det er gået i filte;
firi (Thy) kurre på en tråd; noget, der
er indviklet, forhekset, kæltringeagtigt
:
rfær æ fida ve losan (Støvr.) o: sagen er
ikke ren; „de dh wa fii we kati ku di
nåk skon", Grb. 158. 5, o: at det ikke
var rigtig fat med katten, kunde de nok
skonne, ligeså Grb. 162. 23; gi fidi får
(Lonb.) komme med vrovlet, undvigende
tale; dær æ firi ve at (Agersk.), o: der
er kæltringestreger ved det; dcer æ firi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
