Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-fippelse—fire alener 293
læv9r i æ Jcalgor o ed9r ål wå kol å
(veslj.); jfr. Sgr. VIII. ’201. 819.840. 2)
haste, uden at komme nogen vegne
(Agersk.) ; feh omkre’ti, ræj å feh (Vens.)
vimse om ; han læv^r o fe/pr (vestj.)
farer stundesløs om; haj fébdr å får å
for miste^r we (Vens.) det samme.
-flppelse, no. se be-, for-.
fipperi, no. fepdri’c de (Vens.) jage-
værk, travlhed.
1. -flppet, tf. se be-, for-.
2. flppet, to. fep9 (D., vestj.) om
et får: med koi’t, spids hale.
flppetravle, no feptrawl cm (Jærn-
ved) stundesløs travlhed.
flppevorn, to. fehworn (Vens.) stun-
desløs.
fips, no. feps æn (vestslesv.) kort
frakke, spottende,
hund; se f. eks. Sgr. VI. 63. 595, Sv.
Landsmålstidskr. II. 8 nr, 83 (VSrend);
jfr. Mhoff. 507. 18; Meier, Kinderreime
s. 76; Rochholz, Kinderlied s. 256;
Hallivv^ell Nursery Rhymes s. 74; se end-
videre Ant. Tidskr. 1849—51, s. 319
nr. 47; Z. f. M. I. 156, 364. III. 129;
toben, treben, toldfår, malkepige.
firbenet, to. fibinH (Søvind s.);
10 fibjhnt (Vens.) ; fijbjæn^ (Agger) = rgsm.
;
se Grb. 72. 19.
flrbuk, no. bukkeblad (menyanthes)
med fire småblade for tre, bringer endnu
mere lykke for finderen end et firkløver,
se Sgr. V. 109. 45.
1. fire, talo. fir (vestj.. Vens., alm.)
fi el. fi9
(Søvind); fp el. fir (Bradr.)
fi el. fir (Ang.); fej (Fjolde) = rgsm.
æn /Vr (vestj.); et /Vr (Vlb.) en firskilling
flpskjæg, no. fepskæq (Agger) spidst 20 æn fir9 fæ’rn (D.), en fi-fæ’m (Søvind s.)
hageskæg; „fepskegget gemmeret som po
en gie, dæ bræge", Yuelb. s. 24.
flpskrædder, no. fepskræ^r i (Vens.)
en person, der uden at gore noget fær-
dig, løber fra det ene til det andet.
flptrav, no. feptraw æn (vestj.) =
fimpetrav.
flptroje, no. feptroj æn (vestj.) troje,
der går spids ned bagtil ; „ di smo jegere
ve annen jysk regimint, di wa i di hæerao
røe feptrøjer", Yuelb. s. 16.
1. fir, udrbso. fir (Angel) tilråb til
hestene for ploven; se frire, her, hot.
2. fir, udrbo. fer (Silkeborg) udråbs-
ord, hvori der rulles stærkt på r for at
efterligne bræmsers skurrende lyd; og
som hyrdedrengene bruger for at få
kreaturerne til at bisse; de synger:
fer, fer, stek i fer, galå’p,
hohn i det vild9 væjr,
hræms9n i det tyks læjr,
fer, fer, stek i fer, galå’p;
jfr. besekors.
3. fir, no. i udtr. gi fir (Søvind) fire,
give los, også Agger.
firben, no. firben æn -hen (Agersk.)
;
fiahen et -d (Sundv.); firhij^n æn = flt.
(vestj.); pjshijpn itk. (S. Sams); fijhin æn
(Agger) ;
firbjén h best. -t flt. -hipn best.
fid kron9, fir ør9; fi^ skæptf, men én
fi skæl^ri, o: omtr. 4 skilling (sts); ved
Risgård bredning råber fiskerne til kam-
merater: „frisk op", når de har fanget
fire ål; „fire" er hjulene under en vogn,
Kr. Ævent. 306, Mhofi". 305; f- evan-
gelister, Gr. GI. d. M. II. 69, se Grimm
R. A. 211; jfr. Aasen, fjore, isl. fjorir,
SV. fyra; smær-.
2. fire, uo.
fijr -9r -9 -9 (Vens.);
fijr fijr9r fijr fijr (Thy); ft. tf. også
fijr9d (Agger) — 1) fire på en line (Vens.).
2) holde op (Thy). 3) give efter for,
f— fudr jæn (Thy) ; f— te jæn (vestj.,
Agersk.). 4) give gode ord; søge gunst,
hjælp hos; fijr mæ jéj (Vens.); han lat
sæ læii fir (Bradr.) lod sig længe bede;
de ær int vær å fir te ham (Sønderj.)
40 tigge ham om noget; a vel åhr fir dæ
æn uuør (vestj.) give dig et godt ord;
han måt te å fir (vestj.) til at give gode
ord; dh ær it va9r å fir te ham, vi ka
gåt sjU; a fir9 it te skit, få skit fir9 it
te mæ (Søvind) tim.; „al verden skal
fire mig!" sagde manden; „å, herregud,
lad det blive ved Almind sogn!" sagde
konen, Sgr. I. 156. 617, 5) bekende i
kortspil; dæn, dæ fir9r i fæmkwbt, ka
-hijn9n (Vens.); fihhen et (Vlb.) — \)hf>stek hans nej9s i æn hunlpt (vestj.); jfr.
moseøgle, salamander, lacerta; han ldw9r mnt. viren, Sch. Liibb.
ve håUt lisom fihenøt (Låsby); kaldes i fire alener, no. fir aUr flt. (D.)
Fyn „ølkoner", se Sgr. IX. 43. 154. 2) navn til fire alen lange brædder, se fag-
i gåder betegnelse for: ko, ulv, ræv, }
stykke, fem alener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
