Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 fisansigt—fislc
nt.
tf.
fis tf.
fés9n
æble, pære, ribs osv. ; synes også at
kunne betyde: kærnehus på frugter (N.
Sams); se knag-. 2) i søh fijs (Vens.)
en gerrig person; et forkælet barn (Ag-
ger); jfr. aske-, bleg-, busse-, kjæle-,
nås- (?), sleg-, tin-.
flsansigt, no. fijsansec é (Vens.)
blegt ansigt.
flse, UG.
fis fis fips fjksdn (D.);
fis -9r fes fesdn (vestj.),
fhjs9n (Agersk.);
fis fis fes féjsm (Andst),
(Søvind s.);
fijs -9r fes fest (Vens.) —
1) = rgsm., slippe en vind; han fips \
di hår gltpn æmør (D.); herwt hun, do
’
hår f^js9n (Andst) ; dær fes mi hæhn9s
!
(vestj.) spottende svar på en trusel. 2)
når noget mislykkes, et som krummer 20
sig, kan siges: dæn fes o drow nar o
(Malt) el. de fij9s o fiow væsUn om (D.)
;
de fips får ham (D.) det slog fejl; jfr.
isl. ffsa, htsk. fiesten; mnt. visten, Sch.
Liibb. ; dram, due, fugl, træsko; lum-
mer-, lu-.
flsebrudt, to. fishrot (Rkb.), f— i
æ row, hudløs i bagdelen.
flsely, to. fislyi (D.) de ær et æn- \
gåri f—_, så varmt som en fis, lunkent, so
fisentere, uo. se visitere.
fiset, to. fis9 (Andst, Malt) — 1)
han ær et så f—, så ringe til arbejde,
ingen dårlig karl. 2) he (her) Ibwtd så
fis9 (Søvind s.) o : efter fise, fimset (s. d.).
fiseværk, no. fisvcm’k (Holmsl.;
Vens.), de ær et f
—, om toj, ikke løst
og dårligt kram, men solidt og godt.
flsfader, no. 1) \ Wra. fisfår {-muw9r)
rov9r føst (D.); fis9ns får blyw9r føst*o
fis9n wår (vestj.); ficsis får løcar føst
(Vens.); det jyske udtr. for qui s’excuse
s’accuse. 2) den pige, der bandt den
sidste kærv, blev fismor og gjorde sin
høster til fisfar; folkene gik i optog
hjem, fisfader og fismoder foran bekran-
sede, de skulde sidde på skorstenen og
drikke en dram (Maugstrup) ;
jfr. Sgr. III.
28. 38.
flsfornem, to. fisfånæm (Søvind s.) so
uægte fornem.
fisk, no. fesk æn = flt. (D., véstj.,
Agger, Sønderj.; hak. Vens.); fe9sk æn
== flt. (Fanø) ; fésk æ?i = flt. (Søvind s.)
;
fij9sk æn (Harboøre) = rgsm.; tæj æn
fesk ud (D.) skære en fisk op og tage ind-
voldene ud ; i fesk (N. Sams) er en fladfisk
;
alle slags bløddyr, søstjærner, muslinger,
havsnegle osv. kaldes fisk, torsk ikke
(N. Sams) ; samlingsnavn : pryjn ol o ant
fesk (Agger); uw6 å sæl fesk^d (Lild s.);
„a ska lou for te fesked wil pral po
de blank kakkelfad " (kakelovnsfad), And.
Bars. ;
jæn fesk po æ Ian æ hæj9r en
tow po æ tvdn; „æ fesk er åller så bette,
en bær i (jo) æ hånd te æ mund (Mors);
de ær iM får æ fesk, mæn får æ duals
(vestj.) o: han tog pigen for medgiften;
de æ værk9n fesk æhr flæsk (vestslesv.)
hverken det ene eller det andet; a hår
æn fesk o skywt mæ dæ (vestj.) en bone
at plukke; sår9n ska vi il ha vå fesk
stæjt (N. Slesv.), afvisende svar, jfr. lege,
kort, rug; æ fesk vel flyd (vestj.) o: der
skal skænkes en dram til fisken; når
bom sporger om, hvad de skal have til
middag, kan svares: fisk og flæsk, fåre-
kød og hakkelse og hakkelse og pølse
(Støvr.)^ Sgr. VIII. 63. 10(); såsnart en
fisk er gjort ren, skal man torre kniven
forend sine hænder, ellers får man fisk
strax igen, Sgr. IX. 44. 167; man skal
knække ryggen på fisk, når man har spist
kødet af den, ellers kan hekse sætte ens
eget kød på de«, Sgr. X. 12. 18 (Randers);
i mands minde har der hængt et par tor-
rede fisk på Vindum-Overgård, Kr. IV.
116. 116, de måtte ikke flyttes; trolden
skabte drengen om til en fisk i æven-
tyret, Kr. VII. 20; drengen forvandles til
en fisk, Gr. Ævent. I. 28, kongesonnen
II. 46; jfr. Grimm March. I. nr. 68. II.
nr. 141; fiskene skal finde et knippe
nogler i havet, Kr.V. 1 58, Gr. Ævent. II. 1 2
;
fisken hjælpes i vandet og lover hjælp til
tak, Kr. Æventyr 247, jfr. Grimm March.
I. nr, 17. II. nr. 126; fiskene bliver
spurgt om slottet, men kender det ikke,
Gr. Æventyr II. 30. III. 1 70, Gr. GI. d. M.
II. 189; jfr. Asbj. Æv. I. 294. 298; en fisk
med sølv- og en med guldhoved fanges,
J. K. 134; en talende fisk drages op ude
på havet, Gr. Ævent. I. 81 ; drages op af
brønden, sts. I. 118, Sgr. I. 170, jfr.
Grimm March. I. nr. 85; prinsessens
tabte ring (s. d.) er i fisken, Gr. GI. d.
M. II. 13. Gr. Ævent. III. 134, Fisch.
s. 350; sømænd lænder ild på ryggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
