Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 fontenelle—for
fontenelle, no. faMønæ’l æn (Ag-
ger) et åbent sår, som kunstig frem-
bringes for at aflede; jfr. ital. fontanella,
lille brønd.
-fontet, tf. se af-.
for, no. se fod, foder, får,
for-, partikel, hvormed en stor
mængde sammensætninger dannes ; denne
forstavelse har tonen, når den betyder,
hvad der er foran, men er tonløs, når
den svarer til htsk. ver-, mnt. vor-, ght.
far-, fir-, fer- ;
got. fra-, fair-, faur- ; hen-
føres til lat. per, fho. igennem.
1. for, bindeo. får få (D., vestj., alm.)
;
fu9r fur (Mors) — 1) i forb. forat; han
trak dm dærhæn fur å ku wån 9m (Mors)
for at kunne vande dem ; han æ hen får
o sip te’ ham (D.) ; mærkes kan udtr.
:
di skul fbr å hen (Lild) o: de skulde
til at binde. 2) fordi; få de te han et
vil; hufår cfdr do dt et? får a vel et;
får a ska sæj wås — ; får æjs tæpr a dm
sjæl (D.); fu de mi fæddr æ smp (Mors);
a æ vre å ham, få de (te) han ho narH
mæ (Søvind s.); æ ka ék kom, for æ skal
aj æ byj; han komdr ek fo de do wed
nåk; han wel ek! — hwans fuwdr? fo de
han mo ek (Agger).
2. for, bio. — 1) altfor; få stuwdr,
uh (D.); fo el. fu méf (Mors, Thy); få
garml (Søvind s.) ; få let å få méj,
de fådæ’rd ål tey (Tåning). 2) i mange
sammensætninger f, eks. dæfår, fræmfår,
hæfår, hufår, hvorfor (D.); jfr. ifor;
inden-, midt-, norden-, over-, spring-,
sønden-, uden-, vesten-, østen-. 3) foran;
ho får å haq (Agersk.); sij9 saivt får i
æ hpq! (D.); får i hoqdn (Vens.) foran
i bogen, også: får om i æ hoq (D.);
for we dar, fbr te kakdl, for i wéj, i for-
vejen (Lild s.). 4) i forbindelse med en
stor del uo., f. eks. sip, hør, spør, sæt
si får (D.) ; de kam mæ fudr (Mors, Thy)
det forekom mig; han tåw sæj et nåwH
får; hwa hår do får? (vestj.); ské få
(Søvind s.), skære for.
3. for, fho. får får få (D. ; Vens.)
;
fu9r fud fur, fu fo fo (Mors, Thy, Sall.)
;
får ubetonet, får betonet, få foran med-
lyd (D., vestj.) — 1) foran, om sted;
de lo får æ fæddr o ham; nuw^rdn får
æ hyf (D.); han kommer i land for en
stor skov, Kr. VII. 288; kør få dgørdn,
køre for doren; go få plowan (Søvind
s.); i denne betydning har ordet I sam-
mensætning lang vokal i Angel således:
fårsomør, forsommer; fårstyk, forstykke,
krave; endnu kan mærkes, at det bruges
i forb. med verdenshjornerne : fono’rdn,
-sø’nøn, -wæ’st^n, forøj’stdn i æ ståw (Ag-
ger) nord, syd, vest, østpå i stuen. 2)
for et omfang, en tid af; får æ hijdl
Ian, nåw9 fo daw, får æ tij, får æ hån
o æ dær et o gypr, få læri sin, unt får
æ bryst (D.) ; få trej p9 sin; få let, få
læri, får én ti sin (Søvind s.). 3) til
gengæld. Ion for, til en pris af; de fæk
han få hans o’maq; han sol H får æn
kron; hwa ska do ha fårdm? (D.); han
hå gin tåw dåUr fuør »n, fur æ støk
(Thy); så møj få tøjsn (Vens.). 4) i
egenskab af; tijdn får udpiq, di håhr
ham får æn riq man (D.); de æ få få-
^onø’wdls, få morskav (Søvind s.). 5) i
nærværelse af, med henvendelse til; løs
får æ præst (D.). 6) i forhold til; de
æ få stuwdr få mæ; få mof få jæn, få
let te tåw; de wå smot få dæm; de wår
et moj få ham = det kunde han let
overkomme (D.). 7) til gavn el. skade
for; te stuwdr hjælp får æ bon; de hlow
gråw sipn få wås; de æ hlowm hen
få mæ; swår får æ hrpr (D.); han gik
soflpw ær9n fud mæ (Thy). 8) stemt for,
tilbojelig til; „sin hon ene wa fu de,
så . .
." Grb. 52. 196; „de war Nijls Kræn
ene mjæst får, mén ..." Grb. 66. 30; a ær
æjsdn et moj får H (D.) o: jeg har ikke
synderlig lyst til det. 9) med hensyn til,
hvad angår; han æ ræj få hans klæpr,
få mæ ka han gan, få dæå saqs skyl
kan H vær mæ liqmoj, får ålt de, til
trods for (D.). 10) på grund af; vi ku
40 et kyjdr få ræjn o væjr, han måt et
får æ får, de drow får æ væjr (D.);
få wånwor (Vens.) af vanvare; her kan
anføres udtr. „ikke for det": „han er
vist noget ondskabsfuld ... it
få de, han
hor åh go9 mæ nåwd fåtræj, mæn a
hå hgd hård (både) dé jæn å dant (det
andet) dm ham (Søvind s.) ganske vist!
han har aldrig ... 11) til værge eller
betryggelse imod; dær wår æn guwd lyj
hdfår æ væjr; rå får æ jeqt, får æn bål
ferier (D.). 12) som et slags udråb:
aw, foj får æn uløk ! få skam da! o
:
fy dog! „får æn hanøl o gyjdr!" så
knavdrd Bapl, han vil hyt træsker (vestj.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>