Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 forbedelse—forborkenet
et hegn (Agersk.); æ hær svaert ve å
fåbæ’j min son får æ tysk9r (Ang.);
æ vif vel fåbæ’j åh mark å kan int
fåbæ’j sin in re (M. Slesv.); æ ska nåk
fåbæ’j dæ få’ ham (vestslesv.), også nok
:
han fåbå’j ham, værgede, beskyttede
ham; i en gåde: fåbæ’j mæ få jær
hons! (Hadersl.), se regnorm; jfr. plt.
verbidden, Schiitze I. 102; Aagaard, Tor-
ninglen s. 224 ; mnt. vorbidden, Sch. Liibb.,
„beschiitzen, vertheidigen, vertreten".
forbedelse, no. fåbæ’pls æn (V.
Vedst., vestsl.) et kodsted (s. d.); de ryq9r
som a nåw^r fåbæ’jdsskåst9n (vestslesv.)
tim., når noget ryger stærkt.
forbedre, uo,
fåbe’r -dr fåbe’r fåbe’r sæ (Vens.);
fåbæ’jr -9r -»t -H sæj (D.);
fåbe’J9 sæ -ra -rdt (Søvind) —
komme sig efter sygdom, om msker og
dyr; jfr. mnt. vorbeteren, Sch. Liibb.;
grund-.
forbedring, no. fåbæ’jrdri æn (D.,
Rkb., vestj.); fåbe’rdri æn (Vens.) — 1)
reparation (Vens.). 2) bedring med hel-
bred (D.), a ønskdr dæj æn guwe f—
.
forben, no. få’rben et — flt. (Ager-
skov); få’rbijan i =- flt. (Vens.); få’rbin
et = flt. (Søvind s.) ;
får9bij9n æn -bij^n
(D.) = rgsm.; se framben.
forberedelse, no. i tim. „de ær æ
få’rb9red9ls9r dær kåst3r!" soi han æ
dræi^, da skul han ha ris (N. Slesv.);
sagtens fremmedord.
forbi, bio. fåbi’j (Vens., D.); fobi’j
(Agger) = rgsm. ;
go fåbi’j (Vens.) ; også
om tiden: no æ de hijals fåbi’j (D.); jfr.
mnt. vorbi, Sch. Liibb.
forbidslet, to. fåbjé’sdl (D.); f—
p 9t el. mæ 9t, udmattet, forslæbt ved
et svært arbejde.
forbidt, tf. fåbjé’t (D.) ; a hår fåbe’t
mæ i fæsk sop, el. æ bldw9n fåbe’t i 9t
(Malt il.) O: har spist såmeget af det,
at jeg er bleven ked deraf.
forbie, uo. fåbi’ -9r -bæ’j -bæj9n
(vestj., vestslesv.) bie for længe, a ska
pas g, a fåbv9r mæ et.
forbier, no. fåbi’j9r æn -9r (D.,
Vens.) et skud, som ikke træffer; se
bommer, by, puddel.
forbind, no. fåbi’n (D.) — 1) sæt
klyn, væk i f
—, sætte tørv, græstørv
således over hverandre, at en rækker
over åbningen mellem to: _Z~Z_. 2)
så wå de b9tål, å di tvår et lærpr i f
—
(vestj.) bunden ved akkord el. aftale ;
jfr.
forband.
forbinde, uo. — 1) fåbi’n jæn (D.)
lægge forbinding på et sår. 2) fåbe^’j
sæ te (Vens.) forpligte sig til; „a tørr
fohrbinn mæh te å law en hwidtoppet
andrik, desomensti ..." Jyd. II. 3. 2 ;
jfr.
10 mnt. vorbinden, Sch. Liibb. ; forbunden.
forbistret, tf. = rgsm. ; både : a blow
fåbi’str9t o ham i mi huw9 o: blev vred
på, og: de æ så moj æn fåbi’str9t kål,
væj (D.) o: ravgal; jfr. mnt. vorbistern,
Sch. Liibb., gå vild; bister, vildfarende.
forbjærger, no. få’rbjær9r æn -9r
(Lonb., vestj.) = rgsm.; han udtages ved
valg og varetager ved strandinger bjær-
gernes interesser; han stod som f— ved
20 havet, Kr. IV. 34.
forbjærget, tf. a blow hij9l fåbjæ’r9t
(D.) udaset, udmattet ved svært arbejde.
Herhen hører sagtens: „di q tjæn^stfålk
sto hil fåbær9 å høt te", Grb. 195. 12,
de andre tjenestefolk stod helt betagne
og hørte til; „så fåbærd wa haj . . . de
hqj smij9 paki mé papijr9r å brbw åpå
bowrd å spreti9r i seri" , Grb. 218. 47,
så medtaget, forkommen var han, at . . .,
30 jfr. Grb. 78. 57, 109. 38.
forblande, uo.
fåblæ’n -9r -blæ’n -blæ’n (D.);
fåblæ’n tf. -blæ’n (Sall.) —
sammenblande.
forblinde, uo. fåble/j -9r -ble’nc
-ble’nc (Vens.) = rgsm.; „de er ene bnc
ej bet9 Nils ho fåbleåc ytv9n å de" , Grb.
225. 34; jfr. mnt. vorblinden, Sch. Liibb.
forblæst, to. fable’ st (D.); fåblæ’st
*o(Vens.); foble’st (Agger) —- rgsm.
forbløffe, uo. fåblø’f -9r -9t -9t
(D., vestj.) = rgsm.; „drerfi IH sé ene
énda fåbløf we de^ , Grb. 183. 17; jfr. mnt.
vorbluffen, Sch. Liibb.; nedert. bluffen:
indjage frygt ved geberder, se Weig. Wb.
forbom, no. få’rbom æn (D.) bryst-
bom på væverstolen; se bag-, rovbom.
forbore-naver, no. fårb9naw9 æn
(Silkeb.) det bor, hvormed udboringen
50 af træsko begyndes.
forborkenet, to. fåbå’rkn9t{A.^eT&k.)
om hvad der er kommet skorpe på, æ
dm å æ hirdrærps ben æ så f
—, te di
snar il ka få 9t q; se bork, borken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>