Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 forftkket—forgangsfolk
fåfe’kals et (Lisbj. Terp); fåfe’k^rdls æn
(Søvind s.) — forfippelse; a kåm. i æn
gråw f—, blev meget forfippet.
forfikket, to. fåfe-lpt (\).); fåfe-kdr
(Vejr.); fåfe’k3r9t (Søvind s.) — forfippet;
o hlyiv f
—,
jfr. befikket, fikfyr,
forfippelse, no. fåfe’pals æn (Støvr,,
Vens.) = rgsm, ; ,;* hæ fåfep9ls wæst
hon ene, hons hon sku swdr . . ," , Grb.
161. 16.
forfippet, to. fåfe’p9t (Agersk.);
fofe’pdd (Mors) ; fåfe’p9 (Vens.) = rgsm.
;
„Maren lu, te hon hløw hil fåfeps^, Grb.
87. 31, M. lod, som hun blev helt for-
fippet; se forfikket. ’*
forfirmet, to. fåfe’rm^t (Vor h.)
forvirret; han hløw så f— ve 9t.
forfjamlet, tf. mi muw9rs hi^r æ
Uowdn hipl fåfja’npl (D.) magtesløs;
se famle.
forfjerding, no. få’rfjaiyri æn (Sø-
vind s.) = rgsm. ; f. eks. af en kalv.
forfjæle, uo. fåfi’jal -t -fi’j^lt (Vens.)
;
fofjæ-l, tf. -fjæ-lt (Mors) — lege skjul,
ska wi te å f— ? jfr. fjæle 3.
forfra, bio. få’rfrå (D.) = rgsm.;
h9gyn f-.
forfriske, uo. fofre’jsk -9r -96 (Ag-
ger) = rgsm. ; se friske.
forfristelse, no. fåfræ’stsls æmo o’^r (Fj.).
(Holmsl.) , a kom. ih i cm slem f—
,
knibe.
forfrossen, to. få/rø’san5^(D., vestj.);
fdfrd’jsn9t (Agersk.); fåfrå’s9n (Søvind
s.); fåfrø’st (Vens.); fofrø’s9n (Agger) =
rgsm., forkommen af kulde; se gjemmel-.
for fulde, bio. tæj dt få ful (M,
Slesv.) tage det til fuld værdi.
forfyldt, tf. i ordspr. dæn fåfølt
sow ved et, hu’får dæii hotira grønt9r*fi
Kalk. ; Aasen forfærd ; henføres til fare no.
periculum.
forfødde, uo. fåfæ’j9 -r9 -r9t (Sø-
vind s.) ; fofæ’d9r (Agger) = rgsm. ; sg^te
ny fødder i strompe- el. stovleskafter.
forfoje, uo. fåfo’j -9r -9t (D.) =
rgsm.; ve do sij9 do ka f— dæj ud!
forfølge, no. fåfø’U -r -fui9 (D.)
== rgsm.; han hlow fåfuh (D.); æ krid
ioka et skå æ jowr, nær wi foføUr mæ
måq (Mors) o: følger efter med gødning;
jfr. mnt. vorfolgen, Sch. Liibb.
forfør, no. Mb. ulempe, ulejlighed
(Ribe st.).
forfået, tf. han æ fåfo’t mæ én
kol, han it ka hlyiv léj9 (Søvind) han er
forlegen med en karl, som han ikke kan
blive ledig, o: blive af med, han har
har fået en karl for mange; han æ få-
zofå’t mæ 3t (D.) o: det er ham over
hånden; fofo’t (Agger) misfornøjet.
forgabet, to. fåga-ft (D.); fågp’vt
(Søvind s.) = rgsm.; ,hon bløv fågåbet
i en long åplåben knejt mæ brille",
Tkjær II. 75.
forgang, no. forstue; et gammelt
tov, der ligger ude i forgangen, Kr. V. 197.
forgangen, to. fågå’rian (Bradr.);
fåga’’ii9n (Sundv.) = rgsm. ; også fågoii9n
fo’rgangsdreng, no. navn til de to
drenge, som stod for gildet, se forgangs-
karl; når St. Hans blusset var slukket,
samledes alle drengene med „forgangs-
drengene" i spidsen, vandrede byen om
fra dor til dor og stak „ gråboner " (bynke)
op i tagskægget over doren og afsang
majsangen
:
her komme vi øgdrenge store og små,
Maj er velkommen, osv.
(vestj.) o: overfyldt, mæt,
forfærdelig, bio. = rgsm.; „a trouet
olier a håd turt sei et te dæ, hv^^o grusse-
lig å forfærdele mød a boller å dæ",
And. Bars.; han wa fåfæ’rd9li(i stærk,
æn fåfærd^liq plaw, Kr. IX. 166. l.
forfærde sig, uo, blive angst; han
fåfæ’r sæ sånt, law han så hih, te han
haj næ9r sorik9n i æ jo9r mæ de sam,
de bar også Sankt Hans fanen, se J, Saml.
IV. 236—37 (N. Tranders).
forgangsfolk, no. få’rgåtisfålk (vestj.,
Andst h.) de, som foruden el. med brude-
svende og brudepiger varter op ved bryl-
lupper; hver af bydemændene valgte sig
en kløgtig pige til hjælp ved indlånet og
behandlingen af det indlånte [sølv-, mes-
sing-, kobber-, tintoj, lerkar, knive, gafler],
J, M, 64; no fåfæ’r dæn sæ å vil pardw ^ å\sse fire kaldtes også „forgangsfolkene
gå, Gr, GI. d.M, III. 221.
forfærdet, to. fåfd’r el. fåfa’r
(Vens.); få’far (vestj., Vens,); fåfa’9 (Sø-
vind s.) — skræmt, kyst; jfr. gldsk. forfære,
og ansås for ansvarlige for det lånte,
hvilket de så meget bedre kunde være,
som de tillige var de vigtigste opvartere
under gildet, J. Saml. 5. 101 (S. Omme);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
