Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
formedelst—fomidl
349
formedelst, bindeo. fordi; så rejser
han hjem til hans kone, f— han tænkte
ved sig selv . . ., Kr. VII. 229, vistnok et
forsøg af fortælleren på at benytte et
fint udtryk.
formejret, tf. se formægret.
formenes, uo. nægtes ; „jent^ri létcenc
de frå gor ku haj ene fåmrnds", Grb.
182. 29, noget levende der fra gården
æ do fåmjæ’ntiose formål.
kunde han ikke nægtes
å ed i dæwUns nawn, så ed no de i
gus nawn, Kr. IX. 228 (Hornum h.).
formet, no. fu’drmdt et (Fjolde);
få-rnidt et (N. Slesv.); få’rmok et (Bylde-
rup) ; få’rmsri el. få’rmok et (Emmerlev)
;
få-rmåk et (Bradr.); få-rm9ri et (Sunde-
ved) — alm. om en sirtses undertroje,
som mænd går med under skjorten.
Mb. har foerhemmet , mulig plt. foder-
hemd, overstykke at tage på, når manzomoge, Sch. Liibb
fåmo-jans el. -pn (Ang.) jeg ventede, for-
modede ikke; se bølk.
-formodet, tf. se u-.
formon, no. få-rmon (Hmr.); itk.
(S. Sams, Vens.) — forspriHg, det at være
forud for en anden, også m. h. t. penge
el. kundskab; han hår æ f— fræmfå
dæn nån, æ kiiwdr hår fåt æn gutv9 f—
(Vejr.) kornet har fået en rask vækst;
formoslet, tf. fåmå-sdlt (Vens.) ilde
medhandlet, forjasket; a hUw så fbr-
må’sdlt o å mås9l mæ de gam9l måsH
(skrammel) (Lild s.).
formue, no. fd’mu æn (vestj., Søn-
derj. itk.); få’mbw æn (Søvind s,; huk.
Vens.) = rgsm.; „stor how (hu, sind)
å bette fomow, de ka så ild tesammen
drovir" (Mors); jfr. middel; se mnt. vor-
fodrer; hvilket navnet , foerskjorte " Dagen
1814 no. 47 tyder på; J. Saml. VIII. 269
anføres „formed" (Als), et skørt, om det
er pålideligt; se nat-, under-.
formiddag, no. = rgsm.; få’rmæja
æn (D.); hak. (Vens.); åj) å få-rmæjawi
(S. Sams) op på formiddagen; dm få’r-
méj9n (Søvind s.); „et støk hæn åpo
fåmejeren kam værshushålleren sjel åp’
to. få’mdw9n (!) (Sø-
få’mowskat æn
formuende
vind) = rgsm.
formueskat , no
(Søvind s.) = rgsm.
formumme, uo. sejdr I hjær å to
fåmo’mø ? til msker, der sidde sammen
i mørke, o: lege blindebuk (østj.), se
blind-, jfr. htsk. mumme, maske.
formynder, no. få’rmynør æn -dr
Jyd^ II. 35. 1 ; få-rmæ^dd (Vejr.) ; få-r- so (D.) ;
få’rmynd æn -rd (Søvind s.) = rgsm
""’’"’ ’
jfr. mnt. vormunde, Sch. Liibb.; ghtsk.
munt, beskyttelse, hånd.
formægret, tf. fome-qprdd (Lild), i
hoj grad afkræftet ved anstrengelse; dæn
søh ganpl stakdl war hløw9n ræn f— o
å go op æ (ad) hak; „formejret" angives
fra Lemvig.
formærke, uo. i udtr. som: han
læt si et fåmæ’rk mæj (Lindk.) = mærke
;
el. fu-9rmæjdå (Thy) ; dm forméjdan (Lild
s.); fu-9rmæjdå (Mors); få’rmera (Ager-
skov, N. Slesv.); få-rmera (Bradr.); for-
men : om få’rmæprn (Andst) kan mærkes
i en vestj. egn, se middag, morgen; do
æ ves a dæn slås falk, dær et gor læridr
hen o æ få’rmæja, en do ka go hjæm o
æ aprmæja (vestj.) siges til langsomme
personer ; møt (midt på) fo-rméjda æ dbwdr
daws (dayretid); nær folk skul ha /"oT-’tojfr. mnt. vormerken, Sch. Lubb
méjdasmelmad, lå di éhr dæm te å fo djér
ddwdrsøwn (Lild s.); jfr. fornon, efter-
middag.
formiddagsbed, no. æn få’rmæjas-
bipd mæ æ hæst (vestj.) en bed om for-
middagen, se 2. bed.
formidlertid , no. omtr. = tid; i
samme f— går han i armod, Kr. III.
279. 375; i al f— var kongens skat-
formæse sig, uo. fomæ’s -dr -t -mæst
(Agger, Mors) forspise sig; æ trow9, do
fomæ’89 dæ (Agger); jfr. forpæst.
formovret, tf. fåmo’wrH (vestj.)
forkommen, træt af svært arbejde; mad
kunde han nok trænge til, så f— han
var bleven, Kr. VIII. 244.
formå, uo. fåmo’ -dr -mo’ -mg’ (Vens.)
rgsm.; „di skul wu (vorde) tb imwb
mester bleven opmærksom på, Kr. VII. 75, so (^e hejst, de huws9n fåmo^, Grb. 186. 9;
o: imidlertid, ligeså s. 173 ned.
formindske, uo. fåmråsk -d -H -H
(Søvind s.) = rgsm,
formodende, uo. i udtr. æ var it
,hun vill gø et så gåt få ham, hun få-
moj", Tkjær II. 84; jfr. mnt. vormogen,
Sch. Liibb.
formål, no. få’rmol é (Vens., vestj.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
