Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forspændt—forsty k ke 357
forspændt, tf. få’rspænf (D.) –
igsiii. ; har I få’rspænt ? (D., vestj.) ; også
lig.: liar 1 brillerne på? se: spænde for,
kjorc med fire.
forspøg, no. få’rspøq æn (D.) for-
varsel for bryllup, "begravelse, osv., også
lig.: dær æ gar f— får H, tilberedel-
serne erc gjorte; jfr. mnt. vorspok, Sch.
Liibb.
forsporge, uo. se Ibrgjore.
1. forstand, no. få’rstån æn (vestj.)
plads i kirkestolen nærmest ved midter-
gangen, se atterstand.
2. forstand, no. fåstån (D., vestj.);
fåsta’n æn (Søvind s.); fåsta’9n æn (M.
Slesv.) –= rgsm. ; også forståelse; ætør
mit fåsta’9’h (itk. M. Slesv.) ; do hær li’så
inoj fåsta’n å H som æ kg å æ synda
(N. Slesv.); mi fåsta’n æ gow9 nåh,
fåstan’di (Søvind s.) -= rgsm.; jfr. mnt.
vorstandich el. -stendich, Sch. Lfibb.
forstandskiste, no. fåsta’nskht el.
-kejast (Søvind s.) hoved, hjærnekassc,
bruges kun bestemt: -kht9n eX.-kepstdn.
forsteide, no, f4’r9stæt æn (D.)
forvogn, se framstelde.
forstemp, no. få’rstæmp æn (D.)
smedens stålspids til at mærke af, hvor
10 der skal bores.
forstikke sig, uo. faste’k sæj -dr
-stå’k -stå’k9n (D.) = rgsm.; skjule sig;
jfr. mnt. vorsteke no. Sch. Liibb., skjul.
forstille sig, uo. fåste’l -)r -sti’lt
-sti’lt (D.) = rgsm. ; han æ guw9 te o
fåste’l sæj.
forstilling^ no. få’rstel^ti æn (Vejr.)
en gaffel , som går om den forreste del
af plovåsen på de glds. hjulplove, er
når a et sjæl vil slid æn slcow (Lemvig), 20 forsynet med huller, så ploven kan hæves
Sgr. VI. 12. 169; „dem, han fåtal de te, og sænkes ved den
øwebegrinnet ham å mint, hans fåstan
saj i hans træskuhehl", Jyd. I. 55. ’2; ,dje
fåstan saj vis i dje træskuhehl, helle
støwelhehl wa et a mint, få di hojj
lejetøw åpo", Jyd. IL 35. 2; do hår ene
din fåstq’j å dow mæ (Vens.), Sgr. X.
109.328 o: du dojer ikke ondt med din
forstand (?) ; han har ikke mere forstand
en man kan købe af en død hone for so
en gal toskilling, Sgr. 111. 132. 636 (vestj.)
;
han hår hrojt så moj fåsta’n, dæfår hår
han så let (sts.); „de go øwe mi fåstand
å moskisæ met end i prejstens", Jyd. I.
52. 1 ; forstanden og lykken vandrer i
æventyret ud sammen, Gr. Ævcnt. III. 1 37
;
jomfruen havde set såmeget i kirken, at
hun havde mistet forstanden, Kr. 111.203;
jfr. mnt. vorstant, htsk. verstand; fåre-
heste-, menneske-, nød-.
forstander, no. få’rstajW el.
få’-
staj’^r i (Vens.) ophavsmand; hivæm hd
iva f— får å jé de ? derimod : fåstq’jsr,
fattigforstander (s. d.).
forstanderhund, no. få’stå^rhuå
æn (Rkb.) hønsehund; jfr. skydehund.
forstanderskab, no. fåsta^’jdskab é
(Vens.) sogneråd ;
fo’stanøskabdd hel9 sown-
råd9d, såm di ska wal kahs no åm dato
(Lild s.) ; „ fåstanneskabet, mæ præjstens so
navn åfårr, ga så en ansøgning in", !
fåsta’p -9 -H -H
stoppe for fast,
1. forstoppe, uo.
(Søvind s.) tilstoppe
,
f. eks. en pibe.
2. forstoppe, uo.
fåstå’p -dr -dt (D.);
fårsto’p -9r -dt (Agersk.) —
forstuve; f— æn ferpr, fwwdå; fåstb’pdt
(Søvind s.) forstuvet; jfr. stoppe.
forstoppelse, no. fårstå’pdls æn
(D.) ; fåsto’pdls æn (Søvind s.) ;
fåsta’pdls
æn (Vens.) = rgsm.; bindsel; råd der-
imod er: fem el. ni muselorte, kogt i
nysmalket mælk, Kr. IX. 66. 723; få’r-
ståpdls (Ang.) bfuges f. eks. om forlad-
ning i en bøsse.
forstronniset, tf. fåstro’nist (Vens.)
udaset ved slæb og mishandling, om
heste.
forstrække, uo. fåstræ’k -9r -strå’t
-strå’t (D.) = rgsm.; strække noget, et
lem, så det får skade, se forrakt.
forstue, no. få’ståw æn -dr (D.,
vestj.); få’stbiv æn -9 (Søvind s.) =
rgsm.; se framgulv.
forstuve, uo.
fosto’l -dr -dd -då el. -sto’bsd (Thy);
fåstu’p -dr -et (Andst)
= rgsm., jfr. 2. forstoppe.
forstykke, no. få’rstyk et (Vlb.);
’å’rstyk (Ang.) — 1) løs krave til mands-
Tkjær II. 12; „do va jo i fåstajeskabbe brug med indlæg for brystet. 2) fu’dr-
dæj gang". To Nov. 23. |
støk æn (Sall.) forstykke til en vest. 3)
forstandig, to. fåsta’n^ (D., vestj.); j
æ få’støk (D.) det stykke flæsk, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
