Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortræd—foruden ved 361
fortræd, no. fåtræ’d æn (D.); få-
fræ’J æn (Søvind s.) = rgsm. ;
,hon
trowwet it, te han vill selin hin jæn, de
vill gjø hin fåtræj", Tkjær II. 81; jfr.
mnt. vordrét, Sch. Liibb. ; negl, nål.
fortrædelig, to. fåtræ’Md (D.) =
rgsm. ; se fortrodden.
-fortrællet, tf. se u-.
fortumlet, tf. fåto-npl (D.); få-
to’mUt (Silkeb.) = rgsm.
Fortunatus, no. en person i mid-
delalderens folkebøger, der har en uud-
tommelig pengepung; „fåttenåsens pung"
Sgr. VIII. 209; hvorledes den fåes, se
Z. f. M. III. 330; en tegngåde fra Øst-
fyen, J. K. 323. % kaldes F —’s pung;
jifr. Nyerup, Morskabsl. s. 157; forsk,
udgaver, se Glouston, Fictions & Tales
I. 72flg.; pung.
fortusket, uo. fåtwskdt (Vlb.) —
1) f— a di yn9rjors3r, forbyttet (s. d.)
af de underjordiske, om born, se skifting.
3) fåtuskH (D.) = fortuslet.
fortuslet, to. fåtu’sdl glds. (D.);
-tu’sHt (Bradr.) — forjasket, forkommen,
om msker og dyr; uordentlig, forpjusket;
se forjusket, fortusket, tusle.
fortussiet, to. fåUi’sidr (Vejr.); få-
tu’si^d (Hern.) — fortumlet i hovedet.
*fortvint, tf. fåtwe’n (Hads h.) for-
grædt.
fortvivlet, to. fåhvHt (Vens.) =
rgsm.
fortyde, uo. fåtyj -9r -» -a (Vens.)
tydeliggore, forklare.
fortykke, uo. synes ilde om; min
stifmoder det fortytte [-tøt], jeg havde så
gode lykke [løk], Kr. II. 86. 3; fortykte,
s. 87. 3; jfr. isl. fyrir^ykkja, mishage.
fortynde, uo. fåty’n -9r -tynt -tynt
(D.) = rgsm., opspæde.
fortælget, tf. forskåret; hon ær ene
fåtæ’U (Vens.) siges om et fedt kvindfolk.
fortælle, uo.
fåtæ’l -tæ’l -to’l -to’l (vestj.; Sønderj.);
fotH -dr -td’l to’l (Lødderup);
fotæ’l -9r -ta’l -ta’t (Agger);
fåtæl -tæ’pr -ta’t -ta’t (Vens.);
fåte’l -te’l -tå’t -tå’t (Søvind s.), nf.
fåte’l (HundsL);
fåtæ’l -tæ’Ur -tå’l -tå’l (Støvr.);
fåtø’l, Kr. IX. 242. 81 (S. Herred, Mols)
= rgsm.; kart o fåtæ’l (D.) kort sagt;
nf. fbté’l (Lild s.); så skul a da te å
fåtøl æn histå’riq (S. Herred, Mols); di
ganpl hår åtti fåtp’t å, te dæ hå wat
æn kærk imæt Husby å Fjan (Ulvb. h.)
;
ved gæstebuddet fortælles historier, Sgr.
VIII. 163; jfr. mnt. vortelien, Sch. Liibb.
fortælling, no. fåtæ’hri æn -ar (D.
;
Søvind s., huk. Vens.); fåtæl’^i} æn -9
(Silkeb.) = rgsm. ; de ær et sær, hon .serar
å grerm’ æ mi fårtæ’hr^, Kr. IX. 203. 41
10 (Sall.).
fortænke, uo.
fåtæ’vjik -dr -tæ’M -tæ’nt (D.);
fåtæ’rik -9 -tæ’M -tæ’nt (Søvind s.)
= rgsm. ; a vel et fåtæ’rik dæj i 9t (D.)
;
jfr. mnt. vordenken, Sch. Liibb.
fortænkt, tf. fbte’nt (Lild s.) tavs
af forundring, mest om born.
fortære, uo. fåtæ’r -tæ’r -tæ’r -tæ’r
(D.); nt. fåtæ’r (Andst) = rgsm.; jfr.
20 mnt. vorteren, Sch. Liibb.
-fortærende, tf. se små-.
fortæring, no. fåtæ’r9fi æn (D.,
vestj.) = rgsm.; fo fri f—_, sålæ’ti æn
low9r (vestj.) o: komme i tugthuset på
livstid.
fortærsket, tf. fåtå’sk9n (Vens., D.);
foto’skdn (Agger) om halm, der er tærsket
for stærkt (D.); forslået; „drerii blyw9
så fåtåskan t hwdt, de haj gor ræn frå
^’^snøqsi", Grb. 160. 13, se tærske.
fortojr, no. få’rtyr æn (D.) stykket
på et kotojr fra grimen til lægnet; jfr.
mellemtomme, halsbånd.
fortømre, uo. fotæ’npr (Mors) =
rgsm.
fortorret, tf. fåtq’r9t (D., Søvind s.)
= rgsm.
fortørst, tf. fåth’st (Søvind s.) meget
tørstig.
-fortøvet, tf. se u-.
forud, bio. = rgsm., om tiden, a
vel sæj di 9t få’rud (D.), se iforaf, forved.
foruden 1) bio.; hod9 fåru’dan o
fårin9n (D.) både udenfor og indenfor;
hus9t ska kalkds hård fåru’pn å fåri’nøn
(Silkeb.). 2) udenad; a ka 9t fåru’ddn;
han rem^l 9t åp fåru’ddn (D.) han rem-
sede det op udenad. 3) uden; han kåtn
hjæm fåru’d9n jæn jærpst9 skæUri (vestj.)
;
50 ^han ka åse gåt hjælp sæ fåruren ", Jyd.
I. 51. 2 (Lisb. Terp); vi ka nåk Uw de
fårupn; vi kå lis9 gåt si i mérki som
fåru’J9n lyws (Silkeb.), spøg.
foruden ved, bio. desuden, når alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
