Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyn—fyraften 389
hvilket tydes således, at de varsler om
mange barnefødsler, hvad nok passer
med, at de varsler et godt boghvedeår,
se boghvede s. 100. 18; mange fon skal
enten flyve bort eller flyde bort (vestj.)
0: de spår blæst el. regn, Kr. VI. 273. 196;
æ fon skal ægø’mal å kynamos nat, om di
å skal ægø’rMl een jærnhat (Agersk.) ;
jfr.
SV. fjun, dun; Aasen har navnet: fivel;
se kjærdun.
2. Fyn, no. Fy[dn (D.) = rgsm., en
stor dansk ø; „Fyn de æ et godt lelle
land, få dier for en nåwed få nåwed,
Sgr. II. 90. 437; se Sjælland; de æ nåk
gal i F— (D.) kan siges om en pige,
der er frugtsommehg ; de æ gal i F—
,
di vel il ha æ lybsk skeUijsr (vestslesv.)
siges, når der er noget galt på færde;
hur vel do hæn? — så kan svares af-
visende : a vel te Fy9n å skyd spar9, vel
do mæj o samøl åp ? (vestj.) ; om navnets
betydn. se U. Bl. I. s. 180—83, der hen-
vises til det norske ønavn Føjen, oprin-
delig Fjon el. Feøy.
fynbo, no. fynbo æn -dr (vestj.);
fynbow æn -9r (S. Sams); fynbo9r æn
[-^r] (Fjolde) ; tim. di føls lisom di fyrp-
bor te gab (Vlb.) som fynboer til galge,
jeg kender ingen forklaring; „dæ ska vær
måj mæ slek9ri’ !^ så fynbodn, han haj
eet fcemtdn skanbasid, Sgr. III. 105. 421
(Ås); „vil I have god fynsk humle?"
siger fynboen, „min kone har brygget på
den tre gange og den er lige god endnu !
"
Sgr. V. 24. 48; man siger, at fynboere
er danskere, der gået i vandet, Kr. IX.
94. 1; i det hele gor jyden altid nar
ad fynboen, hvad disse da gengælder;
jyderne siger, at f— koger boghvede-
grød, der er så hårde (grød er flt.), at
man kan slå katteojne ud med dem,
når de bliver kolde; når f— om mor-
genen går til marks at lede efter deres
heste, tager de grødene af fadet, gjor et
hul på midten og hænger dem på armen
;
så går de og bider af grødene, og når
de kommer til en mand, siger de: „kan
du fmde mig mit 6j, ska du få en bid
af min groj!" — „det må være bram-
bær!" sagde f— om skjelderbasser, han
havde hørt, de var sorte; f— siger: jeg
kan al slags bondearbejde, undtagen høste
og slå, ploje og så, — men plukke humle,
det kan jej; f— siger: „hunni sprang
på katti, å katti sprang på kakkelovni å
vældt sætti (fadet) ned i skitti"; eller
„rowwe boviTwe howwe nowwe, gowwe
lowwe!" Sgr. III. 105. 428, rug og bog-
hvede har vi nok af, gud være lovet;
f— siger hun til alt, undtagen til præsten
og tyren, han til en særk og hun til
en skjorte; „natten er vor egen!" siger
de fynske piger; fynboerne er slemme
10 til at bande: da St. Peder sparkede
til en hestepære og sagde: „Fynbo kom
herud!" sagde fynboen: „det skal fanden
pine me jej!" Sgr. I. 222, XI. 108. 215;
sællænderen siger: Jyden han er stærk
og sej; fynboen, han er ussel og fej!
Sgr. IX. 130. 379.
fynd, no. \fun\ (Mors) = rgsm.;
især i tim. sæj nåwH^ dær æ fyn o
klæm i (D.); jfr. Aasen fynd.
20 -fyndig, to. se u-.
fynsk, to. fynsk (D., vestj.) — 1)
fra Fyn (alm,). 2) småtosset; a trowdr
do blyw9r fynsk; æ do ræn fynsk ? (Lild)
har dette noget med Fyn at gore ? se fysk.
fynslet, to. se funslet.
1. fyr, no. fyr æn (D., Agersk., Sø-
vind s.) et fyrretræ, også de f—, mate-
rialet; jfr. fur; blå-, rød-.
2. fyr, no. fyr i -dr (Vens. ; D., alm.)
— 1) om personer; æn flerik fyr; også
nedsættende : de æ nb reqtiq fyrdr, dæm
(D.) ; de ær i fåh fyr mæ komæ’s, hans
røw æ ful å gnistar (Vens.). 2) en
hankat, i Hornum h. 3 år gi., i Vens.
7 år gi.; jfr. Aasen fyr, isl. firar flt.
mænd; spring-.
3. fyr, no. fyr de (vestj., Vens., Søvind,
alm.) — 1) ild; ha fyr o æ piv (vestj.);
haj hår kbl fyr ipibdn (Vens.) om drenge,
40 som ryger af en utændt pibe. 2) „si
jik haj får en fyjr frå Hwils9 te Sujby"
,
Grb. 217. 14 o: han gik ilsomt; udtrykket
kan sammenstilles med svensk : ha gikk
på fyrn, det gik i galop, Rietz fyr 1,
nr. 3; jfr. Aasen fyr, ild, bål; han hen-
viser med ? til isl. furr; mnt. vur Sch.
Liibb., gfris. fiur, fior, eng. fire; hen-
føres til græsk pyr, ild; flint, flunkende;
fek-, kold-, skal-.
’
fyraften, no. fyrawtan (D.) tiden
om aftenen, når dagens arbejde er til-
ende ; hyppigere bruges helligaften (s. d.)
;
jfr. htsk feier-abend; den første del af
smstn. stammer fra lat. feria, hviledag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
