- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
391

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fysk—fæhoved 391
rgsm. ; i lægernes rangfølge : den, som
er overordnet distriktslægen.
fysk, to. Ifysk] (Vens.) halvgal, for-
styrret; se fynsk.
1. fyt, udrbo. pyt, hånlig afvisende
partikel; kongen skulde jo kjøre æfor
af, men Per tykte, det gik vel stille
{langsomt) for kongen, hvorfor han hug
skrald og kjørte om (forbi) ham. „Fyt!’*
sagde Per til kongen, Kr. III. 114. 166; »»
jfr. pyt.
2. fyt, no. fyt de (Vens.) menneske-
skarn, snavs.
fyt, no., udrbo. se fut.
fytte, no. se feddel; no., uo. se futte.
fytte, uo. fyt -dr -d (Vens.) om
born: forrette sin nødtørft.
fyvr, no, se fjord.
fæ, no. se fed.
Kalk, føg, det samme; er det beslægtet
med fyge?
2. fæg, no. f(B(i æn, de (Mds. h., Røgen,
Randers) dær sed^r am f— i di yvs, en
lille klump materie.
fæge, no. fæci æn (Holstbr.), æn
stoiBdr f-^, et stort stykke af fødevarer,
flæsk, kød; mi hep JcæU fæci, om born,
der er kåde (Mors, vestj.).
fæger, no. fæqdr æn (Andst) ; fæq^rt
æn (Agersk.) ; æn særd, ondrl’<> fæq9r {kxxåsi)
lojerlig fyr; på Als skal siges: var æ de
får æn feka! i samme betydn.
fægte, uo.
fæU fæktdr fækt9 fæUd (Ang.);
feqt -3r -dt -dt (D.) —
1) =rgsm., bruge blanke våben mod hin-
anden; di feqt»st (D.); fig. de fækt9 wæ
Mr it an (Ang.) o: det volder mig ikke
fæ, no. fæ (Agersk.); fæ el. fæf 1 20 bekymring, gor ikke indtryk på mig. 2)
best. -9 (Vens.); fej, hest, -sd (Heil. h.
;
Søvind); fe æn (Lyne s., Lild s., Agger)
— 1) kreatur i almh. ; føst falk, så fæ
(Agersk.); falk o fe (vestj.); han hår
hwec9n for hæh fæf (Vens.); „uw é eti^n
å henc fæp hjhn" , Grb. 156. 16; „di
komdr, lisom fæj bæjsd te by" , Grb. 241.
240; „han kjøbe borre foeh å fej, de salte
han nie å sehle«, Tkjær N. K. 10. 2)
gå fra hus til hus for at tigge føde,
penge, især om håndværksfolk; det blev
grumme småt for dem, de måtte til at
fægte for føden, Kr. V. 230; „do feen-
å fdr å for en stæ we", Grb. 242. 2-"i.’i,
du fægter og farer og får ingensted fat:
jfr. htsk. fechten gehn, stammer mulig
fra den tid, da der især i Nyrnberg og
Breslau var fægteskoler for håndværkere,
skældsord, alm. ; se erke-; jfr. Aasen fe, so til hvilke disse rejste frem og tilbage, se
isl. fé; mnt. ve, Sch. Liibb., htsk. vieh;
får, ung-.
fæben, no. febipn æn (vestj.) koben,
ben af en slagtet ko.
fæbås, no. fæbps æn (Thy) plads
til et par køer i stalden.
fædder, no. uo. se fødder, føddre.
fædderet, to. se -fodet.
fædle, uo. se fødle.
fædreland, no. i udtr. „slå for 40
fædrelandet" (Randers); „slå fædrelands-
slag" (D.), en karleleg; A. bojer sig med
lukkede øjne og strammet rumpe, den
ene efter den anden af forsamlingen
giver ham et slag med flad næve på
måsen; han må bhve stående, til han
gætter, hvem der slår; se Danmark.
fædrift, no. en vej, hegnet med
store jorddiger, hvorigennem kvæget blev
Weig. Wb.; eng. fight.
fægtegevær, no. af vingerne gjorde
jeg fægtegevær, som æ piger de bruger
i solskinsvær; Sgr. VII. 20. 6 i visen om
kragen; s. 18. 11 hwowte-gevær ; s, 21. 6
kysepapir; ordet må jo betyde: parasol.
fæhoved, no. fehuw^ el. feqhuw9
(D.); fæhuwd æn (Agger) = rgsm.; din
f— ; skældsord.
fæhund, no. féhun (vestj.) = rgsm.
;
til den, som nyser, siges spøgende: proi,
din fehwhl og svares: tak, din nøståq!
fæhus, no. fæhuks e best. -t (Vens.)
:
fæhus et (Søvind s.); fæhus æn -hus (N.
Horns h.); féhuws æn (Lild) — stald til
køer, stude, kalve; se bås, kjørres, nøs,
stald.
fæbusdbr, no. i tim. no fat mi
fæhusdar! (Agger), siges i kortspil, når
drevet ud i fællesskabets tid, Sgr. X. 144 so man mister sin bedste trumf.
(Sams) ;
jfr. fægang, Kjær Stavnsb. s. 1 1 3
;
1. forte.
fæen, no. se fødder.
1. fæg, no. sladder (Ribe) Mb.; se
fæhyrde, no. hyrden, som skal
passe køerne, J. Saml. 2- I. 68. 2.
fæhoved, no. fæhowdd æn -9r (Mors,
Thy, Agger) ;
fæhowdr æn -howrar (Vejr.)
;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free