Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fællesskab—fængte 393
hotd som fUdsgds" , Grb. 20. 1, fra ældre
tid af var folk vant til at betragte skov,
mose og hede hartad som f—
.
fællesskab, no. fæUsskav et (Sø-
vind s.); fcehskah æn (Agger) = rgsm.
fællestur, no. hwæm hår fæhsturdn
el. fælH te Bajs? (Støvr.) o: hvem skal
køre til Randers for hele byen? hver
uge kørte en gårdmand til R. fra Melle-
rup og tog ærinder med fra de andre, lo
1. fællig, to. fæh (Thy), di æ f—
åm 9dj ucer fæld mæ, være fælles om,
i fællig med; se fælle.
2. fæUig, no. fæh (D., Vens.); fæle
(Vejr., Thy) = rgsm.; vi hår 9t i fæh
(D.); de fæld (Vens.) om fællesejendom,
som byen har, f. eks. en sandgrav; æri
fæh (V. Thy) en fælles mark; fæle æ
sæld (Vejleegnen) o : fællesskab duer ikke
;
„nær i stu mqj ku få e støc å fél9 20
hoivd ej te hans ijn jotvr mé én smul
grob å dej", Grb. 172. 9, når en stor
mand kunde få et stykke af fællesmarken
kastet ind til hans egen jord med en
smule grøft og dige . .
.
" ; de gamdl fæb,
hi9l9 fældrdt (best.), det gamle fælles-
skab, hele fællesskabet (Galten); kyj9rn
ska i fældn (Søvind s.) fælleden, fælles-
marken ;
jfr. kaffe, fælles ; se have-, gilde-,
plov-, øgs-.
fællige, uo.
fæla -r fæld fæh (Vens.);
fæh el. fæhs fæhst fæhst (Thy);
fæh -r9 -rat -rH (Søvind s.) —
å fæhs mæ, å f— åm (Mors, Thy), at
være i fællig med, om; når to samtidig
bryder af et stykke brød, kan siges spø-
gende: vi fæhr om hrø, ska vi ås9 fæh
om å fø tvår bon åp ? (vestj.); fæh åm 9
(Vens.); fæl te Bajs (Støvr.) have vogn-4o
lag (s. d.) til Randers; I ska ju ås9 te
Hås9ns i mow9n, ska vi så it fæh?
(Søvind s.); se fælles.
fælligkjær, no. fehlcar itk. (Gjed-
sted) mosestrækning som er fælles.
fælligmark, no. fehmark (Valsb.)
fællesmark; se fælligt.
fælligt, no. fæht (D., Agersk., vest-
slesv.); de leqar i f—, i fællesmark;
hwæm hår fæht? (Støvr.), se fællestur; so
2. fællig, fælles.
fælsted, no. fælste (Rkb., Sall.);
æ fæl kaldes overkøringsstedet i S. Lem
vig, der går ind syd for Lem og Husum
i Salling og ved sin munding i Venø
bugt danner grænsen mellem Ringkøbing-
amt og Salling; i Ringkøbing fjord er
der et lignende overkørselssted, som kal-
des æ fæl el. æ fælste, ligeledes kaldes
strækningen på korteste bredde af Nis-
sum fjord æ fælste, fra Nissum land til
Gjørding land. Kendeo. tyder hen på,
at ordet har en betydn., se fal, vade-
sted? ,Fæl Krog% Kr. VIII. 256. 4.32.
fæløb, no. fæløw9t (S.Hald) kreatur-
vejen, der fører til engene, særlig om
gennemskæringen af bakken ned til en-
gene, således kaldet fra fællesskabets tid,
fæmarked, no. kreaturmarked; ,da-
wen ætte kam hon te mæ åpå fæmar-
kinet igjæn", Jyd. I 7. i.
fæmon, no. fkmen et (Søvind s.)
= rgsm., et stykke kvæg, bruges nok
kun som skældsord.
fæ-møg, no. fembq de (Mors), komøg,
fæn, bindeo. se forend.
fændsel, no. \f^j^^^ (Vens.), „fæjsel"
J. Saml. III. 83; trolovelsesgilde : de for-
lovede kørte med lige så stort følge til
kirke som senere til bryllup, sædvanlig
2den juledag, og gik med deres førere,,
mand og kone og 4 brudepiger, ind til
præsten for gudstjenesten; han trolovede
dem så hojtidelig og holdt en tale til
dem; næste efterår ved mikkelsdagstid
blev så bryllupet holdt (Råbjerg).
1. fænge, no. fangst; i et rim: med
fisk udi vor fænge, og smukke piger i
senge; Gr. GI. d. M. IIL 166. 5.
2. fænge, uo. fæn -9r -9t -9t (Andst)
== rgsm.; gribe fat i, om ild, smitte; se
befængt.
fænger, no. se finger.
fænghml, no. færihwdl æn (D.) =
rgsm., på en bøsse.
fængkrudt, no. færikryj de (D.)
= rgsm.
fængsel, no. fætis9l æn -9r (D.,
vestj., alm.) == rgsm.; almindeligere bru-
ges: gab, hul.
fængt, no. fæiit æn (Thy, Mors,^
Sall.); fent æn (D.); æn f— ol (D.) så-
mange ål der fanges ved en fisketur; e»
fangst.
fængte, uo.
fænt -9r -9d -9d (Lild s., Agger);
fænt -9r -9t -9t (vestj., Sall.); ft. fæntdd’
(Mors, Thy);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
