Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fæstegård—fødderløs 397
fæstegård, uo. féstgo^ æn -go (Sø-
vind s.) = rgsm., gård, der ikke er
selveje.
fæstehus, no. fæsthus æn (D.) hus,
som er fæste.
fæstemand, no. fæjstma^æn(Løgst.,
Thy, Støvr., Røgen) brudgom.
fæstemø, no. = rgsm.; måske kun
i et bornerim, som begynder: saw, draw,
musdmaw, deri hedder det: to te liUbetd
fæstemø (vestj.).
fæstensgave, no. fæstsnsgaw æn
(Agersk.) gave, som forlovede giver hin-
anden, et ur f. eks.; livormeget hun
kunde få i fæstensgave? — du kan få
tolv tønder guld, Kr. V. 155.
fæstens pant, no. [fæjstans pant]
(Mors) == fæstensgave.
fæstepenge, no. fæstpæri flt. (Ager-
skov, Brader. ; Vejr. , Vens.) ; fæjstpæri
(Mors); fhtperi (Søvind s.) — indfæst-
ning, som betales ved overtagelsen af en
fæstegård, se indfæstning; „gi hin fæjst-
pæng! så staeren, så komme di gammel
jow wal å rænne dæ sjæl epo daeren",
Blich. Bindst. o: søg samleje med hende;
jfr. gudspenge.
fæstested, no. fæststæj et (Ang.)
kaldes en gård, som formodentlig en gang
har stået i rent fæsteforh. under kronen
el. en herremand; gården er nu (1851)
fuldstændig ejendom, kun må hver ny
«jer svare en lille kendelse, indfæstning,
til kongen, men gården skal gå i arv
til den ældste son, mens de andre horn
erholder en ubetydelig udbetaling; byg-
ninger og besætning betragtes som fami-
hens fulde ejendom, jorderne ikke; der
må ikke let sælges parceller fra den;
ejeren er arvefæster el. en slags majo-
ratsbesidder, Hag., se Kok Dsk. Folkespr.
Sønderj. under fæste; fæste.
-fæstet, tf. se bul-, klunt-, land-,
skage-, sky-.
fæsteøl, no. fæstdl et (Agersk., Sun-
deved, Åbenrå) trolovelsesgilde; jfr. Aasen
festarøl.
fæstne, uo. fæstdn -dr -t -t (Vens.)
gøre fast; jfr. m. h. t. formen: gotte,
glatte, lette, rette, støtte.
fæsuppe, no. \_f^sop flt.] (vestj.)
kødsuppe, se Kr. V. 322.
fæsyge, no. kvægsyge; „de wdr ene
lerif fori de stu fæsyq kam’’, Grb. 175.7.
fæs-ænder, no. fæscsndr flt. (N. Sams)
toppede skalleslugere, mergus serrator.
fæt, uo. se fødde; no. se fedt.
fæt, no. fæt h (Vens; Thy, Vejr.,
Lild s.) såmeget uld, som der på en gang
klippes af et får; bagtow og låruld regnes
ej med dertil (Vens.); tow fæt9r tow
(Thy) to klipninger, en forår, en efterår,
af et får; dær ær æn gowd f— o dn
10 (vestj.), kan også siges; æn gowd f— o
æ æxi (vestj.) o: græslag; dragen åd om
dagen græs og fæt, og gnavede af træ-
korsene på gravene, Kr. 111. 87 ; de ær
æn søh for, dær et ka hær si æpn fæt,
ordspr. (vestj.); de ær é waq for, dær
eftc ka hær set ij fæt (Vens.), et reri
fodr, dær it ka hær fæHdn (S. Hald);
no ær æ fæt å ham (vestj.) o : det bedste,
han er klippet; jfr. Kalk. fæt, Rietz fatte,
20 uldpels,
fætle, uo. se føddre.
fætråd, no. fetråj (Ulvb. h.) spor
af kvæg.
fættekande, no. fætkan æn (Rkb.);
den dag, brændevinen klaredes, mens
bonden selv fabrikerede til eget forbrug,
fik hver af karlene en flaske deraf, og
denne kaldtes æ f—; „den første kande,
som man smager og prøver øllet på",
30 Mb. ;
jfr. plt. vatelkanne, Sch. Liibb., det
forud fratagne stærkeste øl af brygningen,
som brugtes til at forære bort i kander.
fætter, no. fætdr i (Vens., alm. i
mange egne) — 1) om slægtskabsfor-
holdet, kommer i brug sammen med
kusine for sødskendeborn. 2) i årti f
—
(Vens.), en lojerlig fyr; jfr. htsk. vetter.
fævorn, to. fæivårn (Agger) tåbelig,
uforstandig.
fø, uo. se føde.
fødde, uo.
fæt -dr -dd (Thy);
fot -dr -H (vestslesv.) —
fæt en, vende fødderne indad; æn fopr
mæ dæÅ uræ’t for (vestslesv.) sætter den
urette fod til jorden; se for-.
fødder, no. flt. we fædn (Vens.) ved
fodenden af sengen, flt; æ fæddr (Mors,
Agger) ; æ færdr (Vejr.) ;
fuwddi bw sæydn
50 (N. Sams) ; ve fæddrdn o særidn (Støvr.
h.); fæjdstøkdt dw særidn (Røgen s.); jfr.
fod, hvoddum; vugge-.
-fødderende, no. se senge-.
fødderløs, to. fæddrløs Jmwdsdr (Mors,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
