Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fåreost—fåtåsken 409
i moser og heder; fanger man en af
dem, skal man sige, idet man giver den
en uldtrævl:
uh forwårtn, a kim- dæ igr,
kle du så mæ te æn å^n or! (Rkb.),
jfr. Kr. IV. 351. 54, VI. 256. 40, IX. 5. 37;
når man gor det, bliver der meget uld
på fårene næste år; den har sagtens sit
navn, fordi den er lådden som et får;
skal vestsæll. kaldes: fandens klokkefår,
J. K. 184. 39; se lådorm, uldorm.
fåreost, no. forwost æn –= flt. (D.)
ost af fåremælk.
fårepebler, no. flt. se fåreknevl.
fårepenning, no. forpøn^ flt. (S.
Sams) ;
forpænsr flt. (N. Sams) — runde
fåreexkrementer ; også om harers.
fårepige, no. forpiq æn -piqdr (vestj.)
pige, som er fårehyrde, se Kr. VIII.
119. 228.
fårepoge, no. forpoq æn -dr (Lindk.)
fåresyge; se poge.
fårepølse, no. forpøls æn (D.)
pølse af fåreblod, rullepølserne af fåre-
kød hedder ligeså.
fåres, uo. se færdes.
fåfesaks, no. forsaws æn (Vens.)
saks til at klippe får med.
fåreside, no. i tim. : do tøq^r nåk
te æ forsij (Malt) o: skævt, ligesom
fårene.
fåreskind, no. forskin æn (D.);
forsken æn (Vejrum); foskin et (Søvind
s.); fådskin et (Sundev.); foskej e best.
-skenc (Vens.) = rgsm., jfr. Grb. 8. 32;
,hun løv jo dæhæn, men kam strax te-
båhg som et tae foeskind", Yuelb. s. 27;
„Pe Smej sto som et tae foeskind".
Jæger Ferie s. 6 o: slukøret; far astæj
som et tort fådskin (Valsb.) fare om med
spektakkel; de gor ud o in, lisom æn for-
skin i blest (vestj.).
fåreskulder, no. kun i tim.: sij9
in te mæ i æ Jul, så ska do fo pev9r-
nøddr som forskåhrdr (Andst h.).
fåreslagt, no. forslmvt (D.) kød af
slagtede får; jfr. kræslagt.
fåresti, no. foste æn (D.); fostd Kr.
IX. 255 (Jerlev) ; fosti æn (Mors) ; ftprsti
æn (Thy) ;
fosti el. fostic æn best. fostjdn
flt. -stidr (Vens.); fuwdsti æn (Agger);
fosti æn, glds. fåsti (Søvind s.) ;
fdsti æn
(Havbro s.) = rgsm. ; a æ maj i fostjdn,
næ9 weri ær u, Kr. IX. 209. lo (Vens.);
man må ikke bruge skovl i fårestien,
når man muger den, thi så skovler man
lammene ud på møddingen, el. man må
slet ikke muge fårestien, mens fårene er
drægtige, Kr. IV. 359. 124, IX. 17. 153;
i æventyret skal en fåresti gores ren hos
trolden, Gr. Ævent. 11.84; se 3. fos, fosrad.
fåresyge, no. forsyq9n (D.) === rgsm.
;
se fårepoge.
fåret, to. fård (vestslesv.) , se f—
ur, se dum ud.
fåretavl, no. i udtr, træk fotawl
(Søvind) o: spille trip trap træsko på
tavlen; se fåreknebel.
fåreto, no. fotbw de (Søvind s.)
fåreuld.
fåretyv, no. fortyw æn (D.) person,
som stjæler får.
fåretæge, no. forteq æn -dr (D.,
Vejr.); fo"rteq æn -teq9r (Fjolde); fådtæk
æn -tæki> (Sundv.) == rgsm., en snylte-
flue, melophaga ovina.
fåretojr, no. fotywd et (Søvind s.)
= rgsm.
fårevom, no. fåremave; nær dær
æ forwom9r o æ herml, vel dt gi ræjn
(D.); se fåremave.
fårevorn, to. forworn (Vens.); for-
wbr9n (Lild s.) — enfoldig, tåbehg.
fårre, no. se forrede; to. se færdig.
fårreis, bio. se forlods.
fårreval, no. se farvel.
fårsen, no. se faderson.
fart, no. se fart.
fårtøv, no. se fartoj.
fåråt, tf. se forrakt.
fås, no. se fas, fors, fos; uo. se
fase.
fåsind, bio. fås9n (Agersk. ; Sundv.)
;
få’sint (Bradr.) — få gange, sjælden;
han komdr grbw f— ; jfr. sjælden.
fast, to. uo. se fast, faste.
fatte, to. se fattig.
fåtåsken, tf. se fortærsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
