Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gal —galde 415
slør, Åbenrå); så gal som i »iqjtrolm
tyr we æn réj gqdor (Vens.); han blow
så gal, te han snar ku ha sproi^^n i
flint (vestslesv.) , se flint; så gal, te di
ku ha skin il a hans dum (vestj.); „gal
tvår haj, så ytvdn gnistre i htcdt å ham"
,
Grb. 207. 91; prokkeråteren wa så gal
te han hog t’råjj, Jyd. I. 26. 2, huggede
fråde, o: frådede; æ æ gal we, te do
æn gal hån, fevi9r (vestj.), c/il øwn (Sø-
vind) dårlige ojne ; også om syge kartofler
(N. Sams); jfr. Aasen galen, isl. galinn,
„ afsindig, vel egentlig forhekset (ved trylle-
sang) og således particip. af gala (Rydqv.
Sv. Spr. L. I. 172).«
2. gal, no. gål æn (Holstbr.): dær æ
sår^n æn g— i ham, siges om den, der
har en stærk, klar sangrøst; / hb wol
sku go te fogæ’w9s (Agger) jeg er ærger- lo træfH å hpa et gdl somti fræ mæ fa
lig over, at du skulde gå forgæves; smo
pankaJcd gir gal kal, gal kql gir gal
kvin, gal kirin gir hrårpn påt^r (Valsb.),
se paryk; hertil hører en stor mængde
forstærkende udtryk om vreden: binde-,
edderstente-, flinte-, flintrende-, flyve-,
flojte-, fnysende-, futte-, halv-, himmel-,
hjappe-, hjærne-, hunde-, hvimmel-, hving-,
hvirvel-, hviskende-, knas-, knus-, knu-
(Silkeb.) o : det har vel truffet sig, at I har
hørt min røst for; se natter-; jfr. gjæle.
galan, no. i et byrim: de Vissing
gala-ner, Kr. IX. 127.331 (Horsens egn);
beslægt, med galant (s. d.).
galant, to. gala’nt (Hanh., Vens.,
Søvind s.) ;
gila’nt (Vejrum, Agger) ;
glant
(D., Malt, Rkb., Andst, Sønderj., Agersk.,
Bradr., Ang.) — 1) om mskr, dannet,
sende-, morgen-, pine-, rav-, ravruskende-, 20 elskværdig, forstandig (Vens. og Hanh.).
rive-, skjenne-, skrue-, splinte-, sphtter-,
sprutte-, stente-, stjadder-, stjærne-, tom-
pet-, torden-, vinde-. 4) vild, ustyrlig,
tøjlesløs, alm., æn gal kål, tøs (vestj.);
se bræmse- ; også med begreb af lyst el.
begærlighed; han æ gal atdr æ hrænvin
(D.) ; ø{j3 ær ene gal (Vens.) (se hestegal)
vil ikke lade sig bedække; se ast-, hale-,
heste-, hvepse-, kaffe-, karle-, mand-,
ronne-, tyre-, væder-; hertil kunde fojes 30 opmærksom.
2) i de øvrige dele af landet, hvor ordet
bruges, anvendes det om alt, hvad der
er tiltalende, elskværdigt, passeligt, be-
hageligt, æn glant man (D.), gi — minøsk,
bpq, hus, godt indrettet (Agersk.); æn
gi— prekdn, en smuk og god prædiken
(Rkb.); de æ glant o fo æn nu Icbwl
(Andst); de si glant ui (Søvind) elegant;
jfr. fr. galant, ital. galante, fin, smagfuld.
betydningen vild, yppig, om plantevækst
(Angel). 5) ufornuftig, tåbelig (Agersk.,
Vens.); o gor gal hanUr (Malt); de ær
æn gal spel (vestj.); di drelpr så moj
gal (D.) så stærkt; få gal ær åw få
gal, å tyr æ kat i så møj gres, Sgr. 111.
106. 439 (Fårup). 6) fejlagtig, urigtig.
galbær, no. J. T. 228. 287. 316,
fællesnavn til forsk, planter og deres bær
;
en natskygge, solanum dulcamara L. (Ål-
borg) ;
galnebær, atropa belladonna (Ham-
melev); en art gedeblad, lonicera pericly-
menum L. (Saksild, Hvirring s.), se Sgr.
V. 73. 552 ; bær af hægen, prunus padus L.,
dårlig, falsk (Agersk., Bradr., Vens.): jær \
Sgr. V. 75. 588 (Skanderb.); se 1. galde;
klåk æ gal i æ slå (Agger) o: forkert i
|
gallbær, V. S. O.; galleknop.
slaget; æn gal skébri, fo nåwat i æ galio galbærtræ, no. J. T. 333, en busk,
hals, de ær æn gal væj, do æ komøn o, j
vrietorn, rhamnus catharticus L. (Øst.
(D.); de æ nåk gal mæ dw igæ’n; de æ ! Linnet).
no gal nåwdt; de gor et gaUr en gal, et 1. galde, no. gal (vestj.. Søvind s.,
gaUr en vælt{ves,i].); de æ galt mæ dæn alm.) = rgsm., galde i msker og dyr;
tø7’ken (Agersk.); de æ lis9 galt som te I
også: galdeblære; æ gal læv9r dw9r o-
Knåltamds el. Pøltamdsds, di wa syw om i ham (vestj.); så gron som gal, de smaqdr
å slajt æn høn å blow et far9 dæn daw, så bjesk såm gal (Lild s.) ;
jfr. Aasen
Sgr. X. 108.291 (Himmerl); „de æ. nåk |
isl. gall; htsk. galle, der også betyder en
galt, mæn de ær ene rænt galt!" så Pjæ \
bittersmagende giftplante, så at mulig
Lgr, haj ha tabt påsttåsk9n, Sgr. X. sosmstn. galbær, galleknop, hører hertil;
1 f 1 . 362 (Vens.) ; han kam gal æpr dr
(Agger) o : galt afsted. 7) syg, om et lem
(Agersk., Bradr., Vens., Lild, vestj.): æn
gal stæj o æn bijdn, mi yw æ bløwdn gal, \
htsk. galle, eng. gall
eng. gall.
2. galde, no. gal (D., vestj.) en heste-
sygdom, svulst på hestens ben; jfr. mnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
