Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 galme—galtebærtorn
ord nævnes: gjelm, en stor storm; Mb.
gjalm (Varde). 2) de golm el. dæn gbl-
m9n, råben og stojen (Thy); da præsten
hørte den galm, gik han ind, Sgr. X.
94. 169, hojrøstet tale, larm; jfr. Rietz
s. 228, gallm, skrig, råb; mnt. galm,
Sch. Liibb. hoj, skarp lyd; med ordet
sammenstilles Hvergelmir, N. M. Peter-
sen, Mythologi s. 65.
galme , uo. galm (Hanh., Rkb.) ; lo
golm -dr -dd tf. gblmt el. gblmdd (Thy).
— 1) blæse varmt (Rkb.); d& gdhndr i
æ hus (Thy) vinden tuder i husene. 2)
stoje, larme (Hanh., Mors); skrige, huje
(Thy).
galmsted, no. gdlmsié æn (Holmsl.)
et sted, hvor vinden farer igennem.
galop, no. gald’p æn (alm.) — 1)
hestens springende løb; jfr. firspring,
flyvespring, tordenspring; ræii i kart 20
galå’p (Malt); gald’p! sd skrædn, hqj re
pd kati el. pd tdr9staki (Vens.). 2) en
alm. dans; jfr. htsk. galopp, fr. galop,
provencalsk galaupar uo., af glsachsisk
gihlopan, jfr. htsk. ge-laufen (?) ; fir-, skræd-
der-, spille-, svine-, torden-.
galoppere, uo. galopi’jdr el. kal9-
pi-pr (D., vestj., Agger) = rgsm.; så
jow a å par aje træhskor åpå fæen å
kallepihr de bæst a kuj. To Nov. 20;3o
se flyvegalopper.
galosclie, no. se kaiosere.
gal Palle, no. gal-Pali æn (Tyr-
sting Vrads h.) hidsig person.
galpe, uo. galp -dr -d -9 (Vens.)
kagle, om bons, om ørnens lyd, ligeså
om kragens, J. Saml. IV. 246: om msker:
skælde ud; også: a fidl nepr te de galp
i mæ (Sams) om lyden, som et fald frem-
bringer i en; jfr. Rietz gallpa, skrige af 40
fuld hals; mht. galpen, larme, gø, om
hund og ræv ; eng. yelp ; se garpe, gjælpe.
galrante, no. galra’nt æn (Rkb.)
en vild, letsindig pige ;
jfr. galgjed ; Rietz,
galratta, s. 229, under gallraja.
galrus, no. galrws æn (vestj., Ager-
skov) vild, stojende pige, nok mest om
born; jfr. galgjed, galrante.
galside, no. din gal si (S. Hald)
skældsord, du hidsige knægt.
galsindet, to. galsindt (D., Malt);
galsinc (Vens.); galsenad (Lild s.); gal-
sens (Agger) — hidsig, hurtig til at blive
vred.
galskab, no. galskab æn (Vens.^
Agger) vrede.
galskipper, no. galskipdr i best. -i
flt. -9r (Vens.) = galfrands.
gal skråd, no. J. T. 324, en plante^
pedicularis palustris L. (Thy).
galslagen, to. galslawsn (vestj.): æn
slem g — kdl^ hidsig, galhovedet; æn g
—
si^, hidsigt sind.
galster, no. galst^r æn -9r (Agger)
person, som fører hojrøstet tale, gabflab.
galstre, uo. galstar -dr -t -t (Agger)
fore hojrøstet tale, se gjælstre.
galstret, to. galstrd (Valsb.) harsk,
om smor og flæsk.
galt, no. galt æn gdlt (D., vestj.);
flt. gdlt (Agger, Ang.) ;
gdltd (Søvind s.)
;
gdlt æn gdlt (Heil. h.); galt æn galt
(Støvr. h.); gok æn gok (Agersk., Bradr.);
gdlc best. -i flt. gdlc (Vens.); gMt best.
gdlt^fi, flt. gddlt best. gdlt^n (Tved på
Mols) ;
gddlt i best. -i flt. [gddW] (S. Sams)
— 1) gildet hansvin; sd fåræ’t soin ndivdr
gidn gdlt (D.); sd fijdd som æn gyw^d
gdlt (Agger); han støn som æn gidn gdlt
(vestslesv.) o: en fedet galt; bornerim:
dær war jæn gdy æn gdlt. dær skul dp
æpo’ æ kakdl d rør æ mdlt, sd hran dn
si snud, d sd æ dæn histd’ri ud (Mors);
„sd drøncd (traskede) gdlci d hjem, d
wil di a swøn ene kom eter, sd wre
hétvdri én smul i hal, sd rut (gryntede)
gdtci, d mé jit kam sd hild fldki i jit
flywspreii" , Grb. 67. 44; de er på stuen
ligesom Fasmeli galt, Kr. IX. 112. 199,
den havde nemlig sin plads i storstuen;
i et byrim: Mjoldri gdlt, Sgr. VII. 237. 888
(N. Slesv.); fig. æn reqtiq gdlt (vestj.)
en tyk og fed mand; i æventyret: en
g— med hveranden børste af guld, hver-
anden af sølv, J. K. 96 ; hvert trin, galten
går, falder en side flæsk fra den, smsts.
s. 135. 2) gdlt flt. (Thy, Mors) for-
skellige tidselarter, carduus acauhs og
lanceolatus L., se J. T. 51. 52. 290*;
bakke-. 3) gdlt flt. (Staby), sammen-
brændte sten ved brænding af mursten.
— jfr. Aasen galt, isl. goltr hak. ; mnt. gelte
Sch. Liibb., en ufrugtbargjort so; gjæv-,
grå-, hav-, orne-, pludder-, rode-.
galtebær, no. J. T. 307, en plante,
sandtidse, hippophae rhamnoides L. (Thy).
galtebærtorn, np. J. T. 107 =
galtebær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
