Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gavsom—gejlevorn 427
gavsom, to. gawsom (Gjern h.) op-
mærksom.
gavstreg, no. gawstræq^r flt. (D.)
gavtyvestreger.
gavstrik, no. de wå ræt æn gqw-
strek i ham (D.) = rgsm.
gavtyv, no. gawtyw i (yens., ’^ønåQV].,
alm.) ikke i ond betydning: lystig fætter;
jfr. htsk. gaudieb, se 2. gav; himmel-; aus-
bundt, spalt.
gavtyvestreg, no. gatctytvstræq æn
-stræq9r (D., vestj., alm.) = rgsm., se
streg.
gebomnierlig, to. gibo’mdrliq (Ag-
ger) ;
geho’mddit (S. Sams) — forstærkende
udtryk : vældig, stor ; æn gibom9riit stuw9r
lown (Agger) en vældig stor logn; de æ
g
— så^n såm han ka lijw (sts.); se ge-
bomnierlig, Kr. Gadesprog.
gefær, no. ,om en gife’hr en hiel
ohr ather", Jæger, Ferie s. 42, o: omtrent
et helt år efter; jfr. htsk. ohngefær, un-
gefåhr.
gefærlig, to. bio. gdfæ’rliq (vestj.);
gi’færliq (Agger) ;
gdfæ’rlit (S. Sams) —
farlig; æn g— Ml, spøgende: en farlig
karl; g
— stuw9r (Lindk.); de æ da ek
så gifæ’rliq ! (Agger) ; htsk. gefårlich, farlig.
gegre, uo. geq9r (Vens) ryste af
kulde, se govre.
gehel, no. g^hi’jpl æn (D.) : såd^n i
æn g— = i æn samtUhipd^ i det hele;
ordet er dannet med tysk forstavelse af
hel (s. d.).
gehæng, no. gshæ’tl ^^ (^O; kdhæ’ri
it (Bradr. , M. Slesv.) — noget, hvori
noget andet bæres ; buksesele (M. Slesv.)
;
når fiskerne kommer hjem fra havet og
gebræklig, to. gihræ’qliq (Andst— 20 har fiskene hængende i en snor over
Varde) ;
glhræ-kdU (Agger) ;
gehræ-ksld el.
-lit (S. Sams) — 1) som mangler noget
på kroppen, vanfør, alm. 2) forstærkende
udtr. : gibræ’kdld stuw9r (Agger) overmåde
stor, ligeså S. Sams; de låwt9r så moj
g—, det lugter stygt (Andst); jfr. htsk.
gebrechlich, vanfør.
geburtsdag, no. gsbu’sdaw æn (vestj.,
D.); gihifws el. gihu’wsdå æn (Agger);
den ene skulder skrås over brystet, siges
de at komme med æn g^hæy^ (D.); ud-
trykket stammer vel fra soldaternes ban-
doler, der har været kaldt g—; jfr. htsk.
gehånge, gehenk; se rov-.
gehør, no. gihø-r (Agger, alm.) hø-
relse, musiksans; han hår erpn g —; ingen
musiksans; de hår eypn g — o: det er
uden mening, om en tale f. eks.; de æ
gahus æn -dr (Salling, Gjerrild) ;
gihud æn so noj, dær æ gihø’r we, o : det er noget,
(Lonb.); gibwwsdaw æn (Lild s.); gdho’s-
daw æn (S. Hald h.) — fødselsdag (s. d.)
;
håi gibu’ws (Agger); se buse 2; årsdag;
gibu’mdåsgaw (Agger) fødselsdagsgave
;
jfr. htsk. geburtstag.
gebærde, no. gibæ’rd^r flt. (Agger)
fagter; jfr. htsk. geberde; mirres.
-gedank, uo. se over-.
gedigen, bio. gddi’qdnt (Sams) stygt,
grimt; jfr. htsk. gediegen, ren, ægte.
gedulgt, to. gddu’lt (D.); han æ
g— a’ sæ, hemmelighedsfuld; de ska go
g
— aw^ el. håbs g— (Lindk.) holdes
hemmelig; jfr. dølge; ordet er dannet
med tysk forstavelse; se Kr. Gadesprog.
gefare, no. kofå’r æn (M. Slesv.)
bruges alm. for: fare, der kun sjælden
høres; jfr. htsk. gefahr.
gefjæs, no. g^fjæ’s æn (vestj.) ansigt;
hun får en maske lavet , som hun får so
sat på gefjæset af hende, Kr. V. 115; se
Kr. Gadesprog; sammensmeltning af ge-
sigt og fjæs.
gefyt, no. se gemyt.
man kan forstå, som når en taler med
myndighed (Agger); ,et gåt øuentur de
æ dæ no gihør ve", Yuelb. s. 39, o: et
godt æventyr er værd at høre på; „hun
ku sej ’en såhn, dæ wa no giliøhr ve ’en",
Jæger, Ferie s. 39; jfr. htsk. gehor.
gei, no. se gjed.
gej, no. se gjedde.
geje, no. ghj æn (Agersk.): sik9n
40 æn géj de tåw (Agersk.) hvilket udfald
det fik! jfr. fart, skeje.
1. gejl, no. gæjl de (Agersk., Hmr.);
gæjl (Fjolde, Ang.); gæjl de (Holstebro,
Vejr.) ;
gel de (Vejle) — gyvel, en plante,
sarothamnus scoparius, Koch; æn bosk
gæjl (Fiolde) ; man9 gæjl (Hohih.); „gejl"
Lyngby, på Mols = artimisia campestris L.,
„gil" (Silkeb.), se J. T. 286; jfr. gyvel;
atter-.
2. gejl, to. gæjl flt. gæjl (Andst) —
1) om piger: karlelysten, sj.; jfr. gjel.
2) yppig, groende over alle grænser, om
korn og græs; jfr. htsk. geil, d. s.
gejlevorn,. to. gæjliprm (S. Sams)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
