Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 -givelig—gjaffen
tydning bruges en særegen form af uo.
sål. gyw (Mors) ,
gtjw -9r -dd (Thy) , se
given; de æ gråw, som de gir p’ (vestj.)
kan siges om øsende regn ;
„haj jir åpå
ham de hejst, de haj ha lær" , Grb. 55. 239
O: skælder ud, jfr. 91.45; han gir gråw å
(Agersk.) han skynder sig stærkt; g —
sig: gi sæj (D.) give tabt over for mod-
stand; han mot gi sæ (Agger), f. eks.
når sovn eller død tager en; sto c^oe;’, lo efter-, fore-, for
stuwdr! gi dæj et, lih ! (vestj.) således
ægges kæmpende ; han ga sæf gråw ve
9t (vestj.) han jamrede sig meget derved;
ga han sæ mof? (Agger) våndede han
sig meget? nu rolte hun igjen og gav
sig elendig, Kr. V. 326 ; hon grås å gåw
sæ, J. M. 66 ; æ hjælk gir sæ (D.) bojer
sig, giver efter; jfr. stund, tid; g— sig
af: de ær ek noj, æ gir mæ å mæj
(Agger) = rgsm. ;
g— sig efter: do ka^o
koti gi dæ sin9 apr 9t (D.) du behøver
kun at tage jævnt, sindig, fat på det;
gi dæ apr H mæ klør fæm (D.) tag fat
med de fem fingre; g— sig fortabt:
gi sæ fota’U (Agger) give tabt, opgive
sagen; g — sig fra: gi sæj frå æ møPri’j
(D.) opgive møllebedriften ;
g— sig hen:
gi sæj hen te H (D.) hengive sig til;
g— sig i: gi sæj i’ H (D.) indlade sig
h9fa’9l u9r (Valsb.) lade en befaling ud-
komme; kongen skal have givet ud, at
den , som . . . , Kr. V. 75 o : ladet gore
bekendt; ka do gi nåwH ud (D.) kan du
give en puns, traktere med noget? g—
under: omsider måtte de give under,
Kr.VI. 101 o: give tabt. — Jfr.Aasen giva,
isl. gefa, SV. gifva; htsk. geben, mnt.
geven, eng. give ;
gave, gjavends ; af-, an-,
op-, til-, tro-.
-givelig, to. se grand-.
given, tf. — 1) de ær æn gpn teti
(D.) en afgjort sag. 2) æn gim sow,
kow (D., vestj.) fedet; han sir uwd såm
æn gijn el. gyw9d galt (Agger) ; æn gywsd
swin (Mors); guø guwdd ges (Lild s.)
gode fedede gæs; jfr. give på; se for-
æde, forgiven, overgiven; an-, anger-,
hen-, ud-.
givende, tf. i udtr. fo nåwdt te
gpns (D., vestj.); te gywsns (Gjedved);
te giwns (Søvind s.); te gi^ns (Åbenrå)
O: få noget som gave; jfr. Rietz s. 195
tell gevess.
-giver, no, se gjæst-.
givkone, no. [æ giwkvønl (Vrads s.)
en kæmpekvinde, som hgger jordet på
Vinding mark; hun var så svær, at hun
kunde slå begge sine bryster op over
på noget ; se lag, vej ; g— sig til : læ so skuldrene, og så kunde begge sonnerne
was gi wås sinp te sn (D.) rejse, gå
langsomt; no vel a gi mæ te H (D.) nu
vil jeg begynde på arbejdet; ,gi dæ stell
te’t! såh hin faer", Blich. Bindst. o: tag
det med ro; „gi dæ no stell te en,
mi pigh". Jyden 1.89.2, samme betydn.
;
gi dæ no tåP tej dn ! (Agger) o : vær nu
lidt tålmodig! g — sig ud: gi s9 ui
(Søvind s.) vide sig ud, trønne; gi sæj
ud få nåtost 9n fåstp’r et (D.) udgive 40
sig for at forstå noget, man ikke forstår;
g— sig ved: to do gi dæ we’ ham?
(Agger) O: give dig i hans vold; g —
til: æ de gåt te å ji te, kipnt? (Vens.)
o: skæpper kornet godt, giver det mange
fold? „de ka ji te puicøs!" så drætii,
haj teq9 sojsr (Vens.) det kan fylde!
sagde drengen, han tiggede skaller; a
vil gi moj te, te dæn uløk et håd skij9
(D.) = rgsm.; g-
t9hå’q (Agger, alm.) = rgsm.; g— til-
overs: gi noj t9ø’ws i æ hapl (Agger)
give overskud i handelen; g— ud: gi
pæy uwd (Agger, alm.) = rgsm.; gi æn
løbe bag efter og patte hende, Kr. VI. 40
;
jfr. eliefolk, s. 241. 14.
giv-lin, no. et slags udråb: åk,
kær9 gi-le’n! de wår gråw o hør g
(Vejen s.); se lin no., linne uo.
givve, no. se gyde.
gjaf, no. gaf æn (D.) et bjæf; æ
hwh ga æn g — ; jfr. gof.
gjaffe, uo.
gaf -9r -9t -9t (Ribe, Sønderj.; Sunde-
ved, Vlb.);
gæf -9 -9t -9t (Gjern, Elbo, Fredericia
—
Egebæk)
;
gef -9r -9t -9t (Andst h.);
jæf -9r -t -t (Vens.; Fjolde) —
bjæffe, gø; også om msker: hoste (D.);
han tur å gaf9r (Tønder) han tuder og
gør O: skælder og smælder; hun ku vær-
k9n gaf æhr gaf, J. M. 64, hun kunde
tilbage : gi pæy_ so hverken gabe eller gø o : ikke få vejret,
var død; Aasen har gaua; jfr. bjaldre,
bjalstre, gjælstre, gjø, guffe, søge,
vuffe.
-gjaffen, no. se hunde-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
