Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 gjed—Gjelballe
Liebr.Volksk. s. 97. 2) skældsord til en
vild, løsagtig pige; se gal-, rille-, torden-;
jfr. Aasen geit, isl. geit huk., Rietz get;
htsk. geisz, henføres til lat. hædus, gede-
buk; skronne-.
2. gjed, no. i tim. : han ka nåk, nær
han for hans gæddr sanpl el. samÅ hjæm
(vestj.) O: når han får sine tanker sam-
lede; sammenlignes kan: inte ha alla
gettera hemma, Rietz s. 192 under get 2,
ged s. 231; Aasen ged, sind, tanke; isl.
ged itk.; gjædløs, gås. v
gjedde, no. gæj æn -9r (D., Malt);
gej æn -ar (Heil. h.); gæj æn -dr (Vejr.,
Thy, Lild, Gjern h.); gej æn -9r (Mors);
gæjr æn -dr (Egebæk) ;
gæjt æn -dr (Ager-
skov); gæjt æn -dr (Bradr., Vlb.); jej el.
jei æn hest. jéjsn ilt.jejdr (Vens.) = rgsm.,
fisken esox Cuv. ; å slo gæjsr (Thy) at
stange gjedder; å fesk æn gæj (Vejr.),
ta æn g — (Rkb.), fai^ æn gæjt (Agersk.)
betyder at træde i og få våde fødder =
fari el. træk æn gæj (D.), el. man kan sige
:
„ a hår tråt (trukket) æn guwd jæn ida’w !"
— så ær 9t wal æn lorgæj!" (D.); a
fæk tå’W gæjdr i æ træsk (Kolding); a
fæk æn gæj, da æ tvår uwd o skrij igu’w9r
(Agger) det samme ; udtrykket findes også
på Falster og er vel alm. ;
jfr. fisk, lur-
gjedde, vasku; dæsom æ gæj ku så wal
hør, som æn ka si, så gik æn htvær man
fobi’ (Mors); gjedder fanges af „kjæltrin-
gerne" med hænderne, idet de klør dem
under bugen, Sgr. IX. 17; i Vigs å er
der en gjedde så stor, at den ryster
GuUestrup by, når den vender sig i åen;
der gror mos i dens pande, Kr. IV. 75,
jfr. gjeddekongen på Møen, Sgr. II. 190;
g— er en hellig fisk, den har korsben i
hovedet, Kristus bespiste de 5000 med
gjedder; djævelen kan ikke omskabe sig
til en g—, Kr. VIII. 375. 672; en op-
skyllet g —, som drengen hjælper i vandet,
bringer ham senere kongens ring, Gr.
GI. d. M. II. 21, Gr. Ævent. III. 147. 150,
jfr. Asbj. I. 42; skæmtesagn om en g —
,
som druknede, Sgr. III, 179. — Jfr.
Aasen gjedda, isl. gedda huk., sv. gådda;
horn-.
gjeddekjæbet, to. gæjkæbd (Thy,
Agger); gejkæUd (Lild s.) — som har
underbid, underkæben rager frem over
overkæben ; også fig. : han hlow hijel gæj-
kæbd (Agger) o: fornærmet, surmulende.
gjeddemundet, to. gæjmona (Rkb.)
= gjeddekjæbet.
gjedde-net, no. gæjned æn = flt.
(Rkb.) garn til at fange gjedder i.
gjeddestikker, no. gæjtstekdr æn -dr
(Agersk.) stang med jern på til at stikke
gjedder.
gjedeblad, no. J. T. 134, en busk,
lonicera periclymenum L. (Ålborg, Angel).
gjedebryge, no. J. T. 3, egentl. gede-
smorrebrød, navn til en røllikeart : achillea
millefolium L. (vestj.), se 2. bryge 2.
gjedebuk, no. gæddbok æn -JoA; (Andst
h.) ;
gijddbok æn -bok (D.) ;
géjbok æn -bdk9
(Søvind s.) ;
gebok æn (S. Sams) ;
jed- el.
jædbok i -dr flt. (Vens.) = rgsm ; „* jædbok
mé låri skeq å raqd hor", Grb. 73.35; han
hår æn hurd (hoved) som æn gerbok, Sgr.
II. 124. 581 (Fjends h.); hvor der kommer
20 smitte i en stald, er det et alm. råd at
sætte en gedebuk ind blandt køerne, det
fordriver smitten (vestj.); jfr. on prétend
qu’un bouc assainit l’étable et qu’il em-
péche le sorcier d’y jeter un sort, Mélus.
I. 371; bjærgmanden kører i æventyret
med to gedebukke, Kr. IV. 281; drengen
rider til helvede på en gedebuk for at
kræve rentepenge, (ir. Ævent. 1. 39 ; stanger
trolden, Sgr. XII. 8 flg.
gjedebukkeskjæg, no. = rgsm.;
e lid jébokskeq (Vens.).
gjederag, no. gæddraq de (Andst);
jedraq {de~] (Vens.) gedehår; jfr. rag; er
det samme ord, der J. T. 329 anføres
som gjærrerak (Hammelev) og er navn
på primula officinalis Jacq. ?
-gjedet, tf. se op-.
gjef, uo. se gjaffe.
gjej, no. se gjedde.
gjejl, to. se gejl.
gjajluren, to. se gejlevorn.
gjel, to. gæl (Agersk., Hanh., Sall.);
jæl (Vens.) ;
gil (Søvind s.) ;
gedl (Hadersl.)
— parringslysten, om hund og kat, alm.,
men noget forskelligt i brugen ; i D. kun
om hunden, jfr. mjavv^s; i Lyne s. om
hunkatten, ligeså Søvind s.; i Vens. om
hankatten, jfr. 2. drov; sign. bæstet, vrad,
øksnet; jfr. Rietz gel el. gal, ør, glad,
60 kåd, ukysk, smstilles med gejl (s. d.).
Gjelballe, no. han sir ud lisom han
håd van i gælbald, el. som gælbald fandn
(Andst h.) han ser vred ud; Gj —, by-
navn fra Kolding egn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
