Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 gjemme—gjemmelsyg
= rgsm. ;
gæm hæn (Søvind) hengemme
;
„jémt er ene glhnt’^ , Grb. 50. 157; hwa vi
sæjpr som falk, de æ lis9 gåt gæmt som.
wan i sol (sålde) (vestj.) ; om en hemme-
lighed kan siges: de æ gæmt i æn stejpn
å dæn æ gæmt i æ jowr (vestj.) o:
hemmeligheden bliver ubrødelig bevaret;
dæn, dæ gemd te æ nat, dæn gemø te
æ kat, Sgr. XI. 123. 277; jfr. Aasen
gøyma, isl. geyma; forvare, vare.
2. gjemme, no. gæm et -9 (Vor h.,
Søvind s., S. Hald h.); jæm e -^r (Vens.)
= rgsm.; „så stor ol huwsdér å jemør
ås ohdn", Grb. 223. 25; hd i jæm (Vens.)
have i hukommelsen, huske.
gjemmel, fho., bio. gennem; ligeså
i de følgende smsætn; se igjemmel.
gjemmelbagt , to. gæmdlbaqt (D.,
Ringkb. ; Vens.); gæmølhgqt (Søvind s.);
gæmdlhåq9d (Agger) gennembagt, se gjem-
melsoget.
gjemmelbanke, uo. gærnølhayk -9r
-dt (Rkb.).
gjemmelblæst, to. gæmølhlest (Rkb.).
gjemmelblødt, to. gænplblot (Thy,
Agger) ; -Uøt (D., vestj.) ;
jænplhUt (Vens.)
;
gæmBlhløit (Søvind s.).
gjemmelbrud, no. gæmdlhrød æn
(Rkb.) brud på en dæmning.
gjemmeldalket , to. gæm^ldalkst
(vestslesv.) våd helt igennem.
gjemmelfart, no. gæmdlfårt æn
(Rkb.) færdsel el. kørsel igennem; „gjen-
nemfart" (Ang.) en åben, uhegnet markvej.
gjemmelforfrossen , to. gæ’møl-
fåfr^’sm (Rkb.) forkommen af kulde
helt igennem.
gjemmelfrossen , to. jémølfrøst
(Vens.); gætn9lfrøs9n (D., vestj.).
gjemmelgang , no. gømølgåri æn
(Agersk.); gemdlgåti æn (Bradr.) — 1) gen-
nemgang, åbning gennem et dige f. eks.
;
fig. siges om en arbejder ved høslætten:
han ær gæmdlgåris (vestslesv.) o: han
skal nok holde arbejdet ud, gå det
igennem; do æ gømdlgåris i H, Ilsom æ
skomakdrdræri i æ ørfik (Åbenrå) o: du
går det nok igennem, er vant til det.
2) diarrhé, bugløb, jfr. livløb; han håd
såd9n æn gæmølgåri te de ståj åp te æ
trid9 lat (D.) så det stod op til den
tredje lægte (på huset) o : overmåde stærk.
gjemmelgod, to. gæmølguwd (D.,
Agger); gømølgoi (M. Slesv.); „en gjen-
nemgod" karl, et rigtig godt menneske
(Angel); æn §— øq (D.) en hest, der
tilgavns er god.
gjemmelgravet , to. gæmdlgrawH
(vestj.).
gjemmelgå, uo. gæmdlgg (D., vestj..
Søvind)., om sorg, smærte.
gjemmelhegle, uo. gæmdlhæqdl (Sø-
vind s.)., fig. irettesætte hårdt.
gjemmelkjørsel, no. gænplkørs9l
æn (Rkb.).
gjemmelkogt, to. jem9lkoqt (Vens.).
gjemmelkold, to. gæm9lkgl (Rkb.)
kold helt igennem.
gjemmelkomst, no. [gømelkomst æn’\
(Sønderj.) det at komme igennem; Kok.
gjemmellede, uo. gæmdllij9d -9r
-Ijét -Ijet (Rkb.) gennemsøge.
gjemmelplove, uo. gæmalpldw -9r
20 -9t -plbwH (Rkb.), gennempløje.
gjemmelprygle, uo. gæmølpryql -9r
-pryql -pryqi (vestj.); jæm9lprøq9lt tf.
(Vens.).
gjemmelregnet, to. gænplræjnat
(vestj.).
gjemmelrodet, tf. jémelrdt (Vens.);
„hwa krbq i hib huws9n hløw jhn9lrbt"
,
Grb. 33. 82.
gjemmelrådden, to. jém9lrd9n (Ven-
so syssel).
gjemmeisaltet, to. jém9lsålc9 (Ven-
syssel).
gjemmelse, uo. gæmølsijp (Rkb.)
= rgsm.
gjemmelslag, no. gæmølslaw æn
(Rkb.) et udtr. fra kortspillet skervinsel:
o fo æn g— = tage alle stikkene.
gjemmelsoget, to. gæm9lsoq9d (Hmr.,
Agger); -sov9t (D.); jémdsoqt el. -soq9
40 (Vens.) — gennemtrukket af fugt, varme,
damp; gennembagt, om brød; de hæ kåq
ær ek reqtiq gæm9lsoq9d (Agger); fig.
han ær et g
—, ikke rigtig klog; do ær
nåk ene rejti jem9lsoq9 (Vens.) ;
jfr. kage.
gjemmelstegt, to. jæmslstjeqt (Vens.)
;
gæmølstæjt (D., vestj.); gæm9lstéjt (Sø-
vind s.) = rgsm.
gjemmelstærk, to. gæmHstærk (Rkh.)
stærk helt igennem, om heste, vogne
50 osv., jfr. rodstærk.
gjemmelsvedig, to. gæmelstvæds
(Rkb.) gennemsvedt.
gjemmelsyg, to. jémølsyq (Vens.)
syg helt igennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
