Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde—gjækkebrød 447
(Lonb.) ;
gowr æn -dr (Agger) ;
god æn bcst.
gardn flt. go best. gordn (Røgen, Søvind)
;
go9 æn go9 (Sundv.); jywr, ju9r el. jpr
æn best. -9n flt. -dr (Vens.); §u9r æn
(Heil. h.) — 1) en gjord om en tønde,
et kar, en træsko; af og til forstås her-
ved kun jærnbånd; om et glas siges:
dær æ kan jæn ggr om dt (Andst) o:
det springer let, jfr. bånd; i Smideved
siges : en træskogjord af jærn el. en sad-
delgjord, derimod en „ring" om et kar, en
„træbojle" om en otting. 2) saddelgjord
(Søvind o. fl. st., sål. Agger). — Jfr. Aasen
gjord, isl. gjorQ huk. ;
gyr9a el. gir5a uo.
;
htsk. gurt, mnt. gorde, Sch. Liibb., eng.
gird uo., girdle no.; gjort, gjørtlér; bug-,
dækken-, jærn-, lug-, næse-, træsko-, tå-,
gjorde, uo.
gqr -dr -H (Malt);
go -rd -rdt (Søvind s.);
judr judr -d -d (Vens) —
lægge gjord om kar, træsko osv.
gjordjærn, no. gårjan de (D.);
gywrjan de (Rkb.) — båndjærn.
gjordkjæp, no. gårhap æn -kap
(D.) en slang, hvoraf bånd udkløves til
kar m. m., kaldes også gårståri (D.).
gjordstang, no. se gjordkjæp.
gjort, no. gort de (D.) det til sele-
tojsgjorder af tyndt hysom vævede lær-
red; se gjord.
-gjort, tf. se af-, for-, halv-, hjemme-,
om-, op-, selv-, til-, ud-.
gjost, ft. se gjæres.
gjov, uo. ft. se gjore.
gjoven, no. se gjøbning.
gjusten, to. se gusten.
gJTived, to. se given.
gjy, uo. se gjø.
gjyv, uo. se give på.
gjyve, no. se gyde.
gjyvt, no. se gifte.
gjæble, uo. ;
gjæbling, no. se gjævle,
gjævling.
gjæbing, no. se gjøbning.
gjædder, flt. se gjed.
-gjæde, uo. se for-.
-gjæden, to. se for-.
gjædløs, to. gæløs (Thy); jiløs
(Vens.) ;
gæløs (vestslesv.) ;
gærlojs (Ager-
skov) ; ordet bruges : Thy, om en ko,
som ikke kan blive med kalv ; V. Slesv.
:
kåd, uvoren, om born; Agersk. : = &e7o/s^
som ikke kan oppebie tiden; Vensyssel:
skødesløs; Mellemslesv. : urolig, ustyrlig;
Mb. anfører geiløs (Ribe): letfærdig, og
gieløs (Vens.) ustyrlig, tojlesløs; jfr. Kai-
kar: gejløshed, uagtsomhed; Rietz s. 223,
gealoser, gårlos, gålos; han sætter ordet
i forb. med isl. ge5: sind; vellystig liden-
skab ; isl. ge51auss, uden fasthed i karak-
teren; se gjed.
gjæf, uo. se gjaffe.
gjæffel, no. uo. se gjævle.
gjæk, no. — 1) synes at have be-
tydet formand eller fører i selskabslege
(vestslesv.); jfr. bælte s. 153. 19. 2) gæk
æn gæk el. gækdr (Agger), en plante,
galanthus nivalis L., „gæk" (Sundeved),
J. T. 95, vinter-.
gjække, uo. såvidt vides kun i én
betydning: man skal vogte sig at bhve
gækket af gøgen, o : komme til at høre
20 dens sang på fastende hjærte første gang;
sker det, vil der følge ulykke efter; det
undgås, når man, straks man rejser sig
af sengen, spiser en bid mad (se gjække-
brød), J. Saml. IV. 247 (N. Tranders),
J. K. 186. 54 flg., Kr. IX. 10. 89, jfr. Quigst.
Lapp.Æv. s. 113; bliver husmoderen gæk-
ket, bliver hendes ost mugne, Kr. IV. 354.
77; bliver pigen gækket, skal hun vogte
sig for at blive gækket af karlfolk, sts. 78,
30 eller hun bliver slem til at slå istykker,
Sgr. III. 68. 200; se gjækre.
gjækkebrev, no. gækhrow æn (D.,
vestj.); jækdbrow e (Vens.) — brev, der
sendes med en indlagt vintergæk og
et lille vers; får man adressaten til at
modtage og aabne brevet, bliver han af-
senderens gæk: „nu er du min gæk, tre
gange udi træk ,
gæk gæk gæk " ; han
skulde som ved et bindebrev løse sig
40 med et lille gilde: „nu skal du mig
traktere med kaffe, vin og kage og noget
dertil mere!" el. „og hermed skal du
bunden stå, indtil du dig opløser og
svedsker og rosiner små udi min lomme
øser"; og så endte det gærne: „det er
er digtet udi Ribe og skrevet i Rom,
kan du nu gætte, hvorfra det kom;
brevet er færdigt og sagen er klar, da
du tog brevet, da var du min nar".
50 Skikken er sikkert alm., se Sgr. X. 47,
hvor et g — er aftrykt.
gjækkebrød, no. skal man tidlig
ud en sommermorgen, må man først
tage en bid gj— ; thi får man ikke så-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
