Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjSrebrev—gjfirlig 457
æ ka ek gypr jær dr te måd (sts.) jeg
kan ikke gore eder tilpas, osv. ; g— til:
gor lij^r, kalk te’ (D.) tilberede kalk, ler,
så det kan bruges; gor fesk te’ el. ve’
(sts.) gore fisk rene; det gor intet til
svareisen (Ang.) o : bidrager ikke til tyng-
den; g— tilbage: „haj jik hen å fék
hqbn jo tdbaq ijhi" , Grb. 225. 38, han
gik hen og fik handelen til at gå tilbage
igen; g — tilside: gor ivå såqdrtesij (Thy)
1) sysle af om aftenen, 2) gore orden
i huset (Vens., Lild); g— ud: vi ska
ha wår ræjn^ij gor ud (vestj.) afgjort og
udslettet; do ka gor dt ud få wå’s (D.)
afgore sagen for os; gtjr H ud få kål
(vestj.) gore karls arbejde; ka do gyr 9r
uwd? (Agger) er du i besiddelse af
kræfter og forstand nok til at varetage
gerningen? han gor H ud få tåw (vestj.)
gjorde to mands arbejde; han besluttede
at gore det ud til enden, Kr. V. 30 o:
holde ud med det; gor jæn reri ud (D.)
nedsætte en ved ufordelagtig omtale; gor
dt gåt ud få jæn (sts.) tale godt for;
hår do nåwH o gor ud aw ? (D.) o : noget,
som du kan gore i penge? han gor moj
ud a hans smor (sts.) tjener mange
penge ved sit smor; æ dæjn go gråw
moj uwd a mæ, da æ gik te skuu>9l; de
ær æn ste, hun Uj^r o kom, fo dæ blyw^r
hun gor noj uwd å (Agger) vise opmærk-
somhed, kærlighed; wi ska gør uwd o
wo får (Lild) vi skal holde af vor fader;
gyr do noj uwd å, te æ hruqdr di luw?
(Agger) O: er det dig imod, bryder du
dig om, at ... ; æ præst gyr moj uwd
å, te har ær hofliq (sts.) præsten sætter
pris på, at born er høflige; g — ved:
de kan a it gør ve’ (Agersk.), han ka
ek gy wej 9r (Agger) = rgsm. , det er
sket uden hans gode villie (alm.); han
ka gor nåwH ve’ H (D.) o : udrette noget
ved arbejdet; „kol^n (flt.) tøt ene énda,
de wa war, dh bléw jolw] så wit
we 9^ , Grb. 57. 40, . . . gjort såmeget
ved det; dær ær et ve’ o gyj9r (D.,
vestj.) = rgsm.; gy we fesk (Agger)
gore fisk rene; få hunden gjort ved, Kr.
VII. 158, få hunden gjort istand til kog-
ning eller stegning; alle fårene blev gjort
ved, Kr. IV. 215. 302 o: beskyttede el.
rensede ved trolddom; „gore ved et
kvindfolk" (Vens.) have samleje med;
„han slor om sæ å banne å gjy ve i
en fole ti% Jyd. II. 27. l o: skaber sig;
de æ gor ve’ ham lisom æ hål ve æ hun
(D.) O: han er skabt med det, kan ikke
lade det være (alm.), også: han er ved
trolddom tvungen til det; „de hæ stehlen
wa nohanne gjor ve ham", Blich. Bindst,
jfr. Kr. VI. 167. 233; jfr. Aasen gjera, isl.
gera, sv. gora; gjæres; efter-, for-, op-,
ren-, sort-, stor-.
gjorebrev, no. gorbrow æn (Nord-
slesv.) det stykke læder på knipling-
skrinet, hvorpå kniplepindene ligger.
-gjorelse, no. se for-.
gjorende, tf. se god-, til-, ud-, ved-.
gjorepind, no. gyj^r- el. gøj9rpin
æn (vestj.) den femte pind ved strikke-
tojet, som går om, mens de andre bliver
siddende.
gjøres, uo. se gjæres.
gjoresyg, to. gøj^rsyq (Holstebro)
forstilt syg; gøj9rsyq æn no. gjoresygdom.
gj orevild, to. gorvil (vestsies v.) for-
virret, fuldstændig i urede med , hvad
man skal gore.
gjoreværk, no. gdj9rværk æn{S[ahy),
de ær et ant en gøj9rværk, forstillelse.
gjoreæg, no. gyj9rek æn (Malt, D.);
i
gy9rek et (Valsb.) — ægget, der bliver
j
liggende i reden for at lokke honsene
30 til at gore ;
jfr. vrimmelæg, vrøvleæg.
gjoreærinde, no. gyj9rær9n æn(D.);
giirærdn et (vestslesv.) — et ærinde, man
gor sig et steds hen, uden at have det:
å, de æ nåk bår æn g—; jfr. snylte-
ærinde.
gjoring, no. se gjorn.
gjoring, no. gyj9r9ti æn (Agger)
arbejde; hwærn hå law9d dæm stuw9l?
— de ær a Hans snæk9rs (snedkers)
40 hans g— ; de war æn sær gøjdr9ri (Holmsl.)
I det var noget lojerligt arbejde; se af-,
1
efter-.
I
gjorn, no. jon flt. (Vens.); ggr9n de
(Mors) ; gor9ri de (Vejr.) ;
gør9n de (Thy)
;
gon best. -9n (S. Sams); §en best. -9n
(N. Sams) — fint uldgarn, som købes,
ikke hjemmegjort; det skal være tvundet
og kaldes saa går (Sall.); enløbet nævnes
det gån (Vens.), går (Sall.) ; ta mæ jon,
h^jon æ gud (flt.) garnet er godt (Vens.);
læ mæ fo non flij9r jon (sts.); jfr. Kalk.
gom, ligeså Rietz; garn, tråd.
gjorlig, bio. gydrl9 (Thy, Vejr.) ;
^y9rl9
(Løgst., Lindk.) ;
gøjsU (Hmr.) ; jørli (Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
