Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 gledder—glente
1. gledder, to. gled3r (Plougstr., Malt,
Andst) ;
gler9 (D.) ;
gledrt bio. (Vens.) —
glat, om is og glat føre; de æ så gledrt
i da^ me æ we å skri åkå’l (Vens.) det
er så slibrigt idag, man er nær ved at
skride omkuld; æn æ pæn gleddr (vestj.)
om ko el. hest, der har glat, blankt
hårlag.
2. gledder, no. glear (Ze(Vens.) ;
gledsr
æn (Agger) — glat, slibrigt føre (Vens.);
de war i jæn gleddr (Agger) f. eks. om
en skrivebog, hvor alt blækket er tværet
ud over bladet.
gleddersort, to. glerswot (Holsteb.)
glinsende sort, kaldes også glis swot;
han ræj o æn gled9 swåt (el, -hmj, -rø)
hæst (Agger), se glejsort.
gledderværk, no. gleddrwærk de
(Agger); gledrwærk de (Vens.) — om
hvad der er udtværet, skrift f. eks.
gleddre, uo. gledsr -dr -t -t (Ag-
ger) ;
gle3r gle9r gledr gle^r (Vens.) tvære
flydende, især tykflydende, vædsker ud,
om klister el. lign.; hans skrywhgq wa
hipl øw^gleddrt; de æ noj skit blæk, fo
de gledr9r uwd (Agger); jfr. gloddre.
gleert, bio. se gledder,
1. glej, no. glej (Lild) den oprindelige
betydn. er sagtens: blankhed; nær sipl
skønt å fyxpdr stow i glej; de hå trofdn
æn sjæhn gåti te haw hår stån i glej o:
ligge rolig med spejlblank, skinnende flade.
2. glej, to. glej (Ang., Fjolde) — 1)
glat, så gi— som æn odl (Ang.); jfr.
giet, glat. 2) mild, varm, om solskin:
æ sol æ få glæj (Gram); se glad; jfr.
plt. glei, glat, Schiitze.
glejning, no. glæjn^ti æn (Ang.) et
glat sted: d æn gi — ær æ re9nt i nøj
får æ hær ohr kun skur (glide på is)
i min daw.
glejsort, to [gléjswof] (Mors) glin-
sende sort; se gleddersort, glindsort.
1. glemme, uo.
glæm -dr glæmt glæmt (D.); ft. glæmt
(Agersk., Bradr.);
glæm -9 -t glæmt (Søvind s.);
glæm -9r -t glæmt (Agger, Lild s.);
glem -dr -t glemt (Vens.)
^ rgsm. ; di glæmør nåk^ dær lok skal,
mæn di glæmsr et, dær stæl vel (vestj.);
han glæmdr ek hans mon hjæm o: han
snakker meget’; do glæmdr da, guivdlåw,
ek dæ sipl (Agger) du glemmer da, gud
være lov, ikke dig selv, siges til den,
der nævner sig selv først; når man
glemmer noget i det samme, man vil
sige det, hedder det, at man har spist
det, Kr. IX. 77. 820; i æventyret glem-
mer manden sin elskede, når han tager
skjorten af, hun har givet ham, Sgr. VI.
136, når han drikker el. spiser, Gr. Æv.
I. 57, Kr.Æv. 313, Sgr.VI. 118; når hans
hund slikker ham, Gr. Ævent. II. 93 ;
jfr.
Arnås. 11.419, Qvigst. Lapp. Ævent. s. 1 1
,
Mhofl" s. 400; kysse, spise; en glemsels-
drik, Wigstr. I. 259; se endnu: Asbj. I.
234, Arnås. II. 438; Llebr. Gervasius s.
1
59J Grimm Myth.^- 888, anm. ;
jfr. Aasen
gløyma, isl. gleyma; sv, glomma; for-.
2. glemme, no. glæM (D., vestj.) i
udtr. de æ gon mæ a glæm (Agger, alm.),
det er gået mig ad glemme, o: blevel
glemt.
glemmebog, no. glæmbgq (D., vestj.)
= rgsm.; skryw H i æ gi—, o: lade
noget gå i glemme.
glemmen, to. glæman (Thy, Lild);
glemi el. glem^n (Vens.) — glemsom; di
gamdl æ møl glænidn (Lild) ; næ me (man)
wo ganpl, wo me ås9 glénpn (Vens.).
glem-mig-ej, no. J. T. 320, en
plante, myosotis L., se for-.
glams, to. glæms (Mellemslesv.) =—
glemsom.
glenasom, to. glæmsom (D.) ;
glæm-
som (Agger); glæmsdm (Søvind s.) =
rgsm.; du er nok gi —, ligesom Skinder-
holms hest, den kunde ikke huske al
vende, når den kom til æ ende, el. den
kunde ikke huske, når den sidst fik hug,
og så fik den endda af pisken fra morgen
til aften, Kr. VI. 329. 124.
1. glene, no. gien æn -sr (Agersk.,
Bradr.); huk. (N. Sams); glij^n æn (S.
Sams) — en lys åbning blandt skyerne:
dær ær æn gien om æ sol (Gram); jfr.
Aasen glina uo., have en vis glans; Bietz
glena uo. lyse, skinne; glena no. lys
rand ved horisonten; glenne, glinning.
2. glene, uo. klare op; de glipn i
wæst9r (S. Sams).
glenne, uo. gleni -9r tf. -9r (Vejr.),
de glenidr i æ skyj, om lynglimt, om
klare steder i skyerne, når himlen er
overtrukken; se glene.
glente, no. glent æn (vestj.) = rgsm.,
en rovfugl, falco milvus, vistn. fremmed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
