Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gnaven—gnidesten 469
hin, men ene å stin, sts. 246. 346; som
prøve på tungefærdighed bruges: grijsi
gnow i dejtrotc (Vens.), 2) skrabe, slide,
ved gnidende berøring, jfr. nage, skave;
dær æ noj , dær gnaw^r mæ (Agger).
3) være gnaven, utilfreds, vranten; han
gor å gnaw9r (Støvr.); også skælde. Jfr.
Aasen isl. gnaga; se knave, hvormed
gnave dog ikke helt falder sammen i
betydning.
gnaven, no. gnawdn (Vens.) ;
gnqw9n
(Røgen s., Søvind s.); gnawd (EIIdo h.);
gnawin (Agger) — 1) no. spisen; læ no
jær gnawin tvær, no ska wi uwå o hdstel
noj (Agger). 2) to. = rgsra.; vranten,
om msker. *
gnavhoved, no. gnawho et (Lisbj.
Terp) gnaven person.
gnavpande, no. gnawpan (vestslesv.,
Elbo h.) == gnawpot (Røgen); gnawpbl /20
(Vens.) en gerrig eller vranten person;
= gnawpej i best. -pej_ flt. -pej (Vens.)
gnavpind, gnaven person.
gnavser, no. gnawsdr æn (Malt)
gerrig person; jfr. htsk. knauser, det
samme.
gnavvorn , to
gnaven, vranten.
gnedder, no.
gnerrie, to. se gnidderet. 30
gnet, no. se gnat, gnit.
1. gnidder, no. gnedsr de (vestj.);
gne^r de (Vens.); ned9r de (Lindk., Hmr.
h.); nerdr el. ner (Vejr.); ned æn flt. -dr
(Agger, Lild s.); nid æn (Hundsl.); flt.
nep (Søvind s.); nirdr (Ang.) — luseæg,
som sidder i hår på msker og dyr; han
war så ful o neddr å luws å moq å
slcit, te dær war snar erpn rå te å gér
ham ræn (Lild s.); så smot som ned^na
(Lindk.) kan siges om, hvad der er bitte
småt; fig. han sku løsk^s æ neddr å
(Agger) 0: han skulde have en ordentlig
overhaling; jfr. Aasen gnit flt. gniter,
SV. gnet; mnt. nete el. nit Sch. Liibb.,
htsk. niss, eng. nit, henføres til græsk:
konis genit. konidos, luseæg.
2. gnidder, no. gneddr de (Agger)
fin, utydelig skrift; jfr. Aasen gnitra uo.
gore noget for småt, gnitr no. yderst små 50
figurer i skrift el. tegning; 2. gnide,
gnilder, gnit.
gnidderet, to. gnedrd (Vens.) ;
gne69rd
(D., Agger); gneri9 (Låsby) — 1) tæt
gnawwurn (Vens.)
se gnidder.
besat med luseæg. 2) om hvad der er
meget fint, ulæsehg fin skrift (D., Låsby).
gnidderfln, to. nederfin (D.) fin
som gnidder, om sand el. støv f. eks.
gnidderi, no. gned^rrj de (vestj.)
fin, ulæselig skrift.
gnidderværk, no. gndd9rwærk (Ag-
ger) == gnidderi.
1. gnide, uo.
gnij el. gnij el. gnic ; nt. gnipr el. gnic9r;
ft. gne9 el. gnef el. gnijs tf. gne9 el.
gnej9n el. gnip (Vens.);
gnij -9r gnæj gnæj9n (Andst, vestj.,
Agger, Rævs); tf. gnæj9n (N. Sall.,
Lild s.. Heil. h., Havbro); nt. gnip
(Hvejsel)
;
gni gni9 gnéj gnef (S. Sams);
gni gni9r gnéj gnéJ9d (Tved s.);
gni -9r gn€9 gnéj9n (Torring v. Randers)
;
gni gni9 gne gne9 (Ginnerup v. Grenå)
;
gni -9r gnéj gnéj9n (Støvr.) ; nt. gnid9r
(S. Hald);
gni gni9 gnei gnéjen (Søvind s., Hads h.)
;
nt. gni9 (Tåning); ft. gne (Røgen);
gni9 gnir9 gne9 gnet (Åbenrå);
nij -9r næj næj9n (D., Lonb., Agersk.,
vestslesv.)
;
ni -9r næj næj9n (Rradr., Ang,, Bylde-
rup);
— her må dog mærkes, at formerne med
og uden g findes samtidig i Vejr.: nij
el. gnij; ligeså tf. néj9n el. gnéjdn (Søvind
s., S. Hald h, og sagtens flere steder) —
1) = rgsm., gnide istykker, gnide småt;
ni krid te å pus i, ni bon9r; han gnéj
hans hæn9r (S. Hald) ; han beggn9r o nij
i hans ywn (vestj.) ; han næj 9t hii9l smg
(sts.); gnijin (Agger) gniden; øcpn ska
gnijps mæ halm (Lild s.). 2) være gerrig
(Vens., Agger). Jfr. Rietz gnida, Aasen
gnida, isl. gni^a, mnt. gniden, Sch. Liibb.;
gnave, skave.
2. gnide, no. gnij (Tåning); han fæk
g— = prygl; når tømmermanden hugger
en ringe spån af en fjæl, tager han „en
gni" af (Mors); se 2. gnidder.
gnidepind, no. gnijpin æn (D, [sic])
;
g>^>jp^j * (Vens,) = gnier.
gnidepæl, no. nijpæl æn (vestj.)
kløpæl til kreaturerne.
gnideri, no. ni9rr de (Angel) gnid-
ning.
gnidesten, no. nijstij9n æn -stijsn
(D.) — 1) gldgs. navn på runde, flade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
