Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godaften—gode 471
Slesv.); ,di æ hejsen gwoe venne", Jyd.
I. 69. 1 ; købmanden sagde, at han førte
ikke tre ting: guw9 (mild) pev9r, gråfp
fin twest, o mæseriståUrg el. ræjri skit, hår
(magert) fjæt o guwa pev9r. 4) let, mage-
lig, bekvem; dær ær etisn guw9 te’komst;
han ær et guwd o fin (D., vestj.). 5)
nyttig, fordelagtig, tjenlig; æn guw9 hyt,
ggr, rå; også: han tjæn guw9 pæti (D.,
vestj.) O: mange; dæm rdwrolkdndr (rug- lo
rølliker) di æ guw^ får æ hryst (D.).
6) fuldkommen, fuld dygtig, som er i
sin rette stand ; efter en reparation, så ær
æ uwn (vogn) guw9 igæ’n; æn guw3 hpd,
hæst; han æ guw9 te o tål (D., vestj.);
hqj æ guw9 får å wælc i stip/i (Vens.)
o: han har kræfter til; han æ guw9 tej
9r; æ do guw9 ter o løs? (Agger); „di
ivar ene gu får å fej dhn", Grb. 185. 12 j
o : ikke i stand til ; do ka hlyw gu næ9 20
do hlytv9 gæmt let, Sgr. 1. 191. 1167 (Lisb.
Terp) ; æn gow9 hæst, et gåt føl, føl9t æ
gåt (Søvind s.), eneste to. med itk. form
brugt som to. 7) rask, smærtefri; a ær
et guw9 ida’w (vestj.); huddn ær 9t? —
4, de ær et hæj9r en gutc9 ! (D.); han æ
goi igæ’n (M. Slesv.) er rask påny; han
hær int væn goi i æn fir ukdr (Ang.)
o: han har været syg i fire uger; det |
er godt med barselkonen, når barnet er so
født (D.). 8) betydelig, droj; æn guw9
hal, et langt stykke vej; æn guw9 mil i
(D., vestj.); ironisk: de æ nåk æn guwd \
jæn! (D.) underforstået: logn. 9) gyldig,
|
som har værd; sikker, pålidelig; guwd \
gron; de tæj9r a et få guw9 a dæ’j; så \
guw9 som tåw anør; I æ liq guw9 beq9 1
tåw; a vel sæj guw9 får æ pæfi, få dæj,
j
gå i borgen for; æ man æ guw9 nåk få \
dæm pæri; de ær æn guw9 hy, velhavende, -»o
rig. 10) ædel, ærlig; retsindig, from,
billig, ædelmodig; æn guw9 minøsk, saq;
også med en vis bibetydning af enfold:
4, de ær æn sdl9 guw9 jæn (D., vestj.);
hun sij9r så guw9 uwd (Agger) ; vær guw9,
så hlyw9r do gamdl .’ (D.) ; vår vi goi nåk,
vår vi sawt gamal nåk (N. Slesv.). 11)
endelig kan anføres den ikke ualminde-
lige brug, måske hyppigst i spøgende el.
ironisk truende tale af et tonløst udtr., 50
go, gu, gud9n, gut9n, got9n, tonløst: got9n
dræ’^, kål; gu kål, gutdn knæjt (Lonb.
;
Hmr.) ; Mca vel do, gu kål ? hør, gu kål
!
di fæk fat o gu tyw (Andst); go kål.
go man (sj. Vejr.); go kål! (S.Hald); gu
el. gut9n kdl (Søvind s.) ;
go kål (Vens.)
;
no kam æn, æ gud9n kål! (Agger) f. eks.
om en splint, man får trukket ud af et
barns finger; især alm. i Mellemslesv.
:
de ska go nø nåk lær ham; som go son
no kam mæ de, fek han jen ve æ hoi;
også: va hær it go væj lit ve go kri å
go furværk! o: hvad har ikke vejen lidt
ved krigen og forværket (kørselen); go
kalæ’s, kaleschen; go fårvasdl, forvarselet
(Angel). — Jfr. Aasen god, isl. godr itk. gott
;
htsk. gut ;
gode, godt ; imidlergodlag, -tid
;
eje-, gjavends-, gjemmel-, grund-, hjappe-,
jævn-, skjels-, tarv-, tåls-, værså-.
godaften, udrbso, gua’wt9n (D.,
vestj.); gua’wt9n (Agger); goa’wt9n (S.
Hald) ;
goja’ivtdn (Andst) ;
goja’t9n (Fjolde)
;
gojå’wd9n (Sundv.); goja’wtøn (Mellem-
slesv.) = rgsm.; go awtm dæj, hwo
hlytc9r di an9r? Kr. I. 83, jysk vise; til
enhver hilsen svares efter gammel skik:
tak!
goddag, udrbso. guda’w (D., Andst,
Agger, Søvind, alm.); goda’w el. godå’
(Mors) = rgsm.; alm. hilsen om dagen;
„godå" i æ stow!" — så svares: „tak,
tvalkomøn! (Mors); guda’w o gu hjæ’lp!
(D., alm.) hilsen til arbejdende msker;
dæn føst stæj a kam te, sæj9r a goda’w;
kow9n9n sæj9 : tak ! Kr. IX. 2 1 7 ; a måiiplt
e huj9 kroner te men ræncpæti, så jik
a hæn te Wol9 Pqhjé (Pajhede) å ivil
lown (låne) dm, — hqj leq9 da olstpns
å moq9r mæ såmanø pæti
—,
ja, guda’w,
men luwl næj haj ha da e9n . . . de Ud
tefi! (Vens.) siges, når man lader hånt
el. tvivlende om noget; ligeså Randers.
goddagkjæp, no. guda’wkæp æn
(Søvind s.) spadserestok, dog måske kun
brugt af enkelte famiUer.
godden, to. se gjødden.
Goddik, no. Gbj9k (Lild s.) mands
navn.
gode, no. (D., vestj., Agger) — 1)
i forb. med et forholdsord: gy sæ te
guwd; do for o si dæ sijdl te guw9 o:
se på din egen fordel; de kam ek mæ’
te guw9 ; de æ gåt o ha noj te guwd så
nær såm håq (vestj.), i D. derimod: o ha
nåwdt te gåt; de æ hæjdr o ha noj te guwd
såm o ha alteri åptån; a så dr te’ ham
i guwd el. i æ guwd el. * de guwd, mods.
i gal, i vrede; tå 9r mæ de guwd, mæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
