Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 grenader lue — gribbes
J. Saml, III. 53 med henvisn, til Annal.
f. Nord. Oldkyndighed 1862 s. 28; jfr.
Gavall. Wårend I. 161, Liebr. Volksk,
s. 267 flg. 2) art eller afart af noget:
æn græjn å æ tærsyq (D.); æ mjælk
hår æn gren a hlåsdrhejdr (vestj.) er
noget blåsur. Jfr. Aasen isl. grein, huk.
;
rosen-, skalde-.
grenader lue, no. plantenavn, blom-
æ gron’] (Als), jfr. plt. Gretjen int grone^
Schiitze.
grev, no., uo. ft. se greb, gribe.
greve, no. grow æn -dr (D., vestj.,
Sall. alm.) = rgsm. ; de ær it hwær daw,
grow9n jawdr, somti jawdr hans hun (Ran-
ders), ordspr., også Vens.; ant9n do æ
hun æhr grow, ka do ek skid, ka do ek
hæhr low (vestj.); grew, grewskåp, J. M.
sterne af stormhat, aconitum napellus L., lo 79; jfr. htsk. graf, ghtsk. kråvio, sættes
Sgr. XII. 156. 5a5 (Hjerm).
greneret, to. græn^r9 (Agger) grenet.
-grenet, tf. se forgrenet.
grenner, no. flt. se grind.
Grenå, no. Grøn" (Djursl.) en by;
,a kjørt’ te Grenå me grin (gryn) å kom
hjem me latter (lægter)", sa’ manden
fra Djursland, „å samm’ daw fik mi hejst
ni (ny) sko, å mi hon killinger" (kyllinger,
Sgr. I. 158. 646, y udtales i egnen som i). 20
i forb. med gothisk gagrefts, befaling,
Kluge; se grave; tosse-.
greveni, no. se grebning.
1. grever, no. flt. ved udtr. sæt æ ferier
i æ grdw3r (Andst) betegnes et fægte-
kneb : den, som i brydning ligger underst,
klemmer med al magt sine fingre ind i
hulingen under modpartens øreflipper;
jfr. talggab.
2. grever, no. growdr flt. (Vens. alm.
1. grer, no. grer æn (Lysgd. h.) en
spinkel, ubetydelig person.
2. grer, to. i udtr. gredr haw9r, gren-
lands havre; gresr laan, jord, som ligger
til græs og skal pløjes (Bradr.) ;
jfr. mnt.
grét Sch. Liibb., glfrisisk gred, eng, græs-
land.
grerrel, no. se greddel.
Gres, no. se Gregers; græs.
gresk, to. se gridsk.
gresk, to. gresk (Bradr.); nåwdr
nåw^r, el. et gr — dy9r, græsselig,
Sch. Liibb. gyse;
gr
jfr. mnt. gresen uo
greselik to.; græsig.
gret, no. gret æn -9r (Agger) en
fisk, en slags rokke, en lille sletskade,
raja batis?
Grete, no. Gret (D., vestj.); Grhjt
(N. Sams) — alm. kvindenavn, forkort-
ning af Margrethe (s. d.); navnerim:
Gret, hun sked i æ karet,
hun hanøt o så, hun ku et gor ve H,
få di håd nardt hin te H (D.);
Gret kaldes klør dame i skjervinsel (s. d.)
;
dronning Grete sejrer med en hær af
mænd over 40 og drenge under 16 i
Salling, Kr. III. 114. 165, se potte; i
Mellemslesvig er sagn om , sorte Grete",
som har bygget Dannevirke, se Mhoff
157. 205, 275. 371, 342. 459, 585. 605; so
navn til kragen, Sgr. V. 78. 629 (Sæll.),
Nyrop, Navn. M. 128.
Grete i det gronne, no. J. T. 321,
en plante, nigella damascena L. {^Grist i
Sønderj.) fedtegrever, kødstumper, som
bhver tilovers, når tælle el. fedt smeltes
fra; „grøw^r h’ hér-retdr" , Grb. 235. 111,
ordspil mellem greve og fedtegreve; i et
byrim: „Læmbo growwer", Sgr. VII. 176.
781 (Lemvig) ;
jfr. mnt. greve, gribe, Sch.
Liibb., htsk. griebe; se også Nyrop V. Sk.
s. 62; fedt-, ister-, talg-.
grevgrav, no. I afd. provst Schades
30 saml. forekommer dette ord i et rim fra
Mors:
down høwdr gir låii møfi,
låi^ møti gir træt hijm,
træl bipn gir grewgraw,
grewgraw gir marp sårdful daw.
Efter velvillig meddelelse fra past. Lille-
lund i Tæbring oplyses det, at ordet nu
næsten er forsvundet; en ældre mand
har meddelt, at gr — var navnet på de
40 ujævnheder, der tidligere fandtes i heder,
når den ene vej løb ved siden af den
anden med dybe spor, hvor der var
brinker imellem, eller sådanne steder,
hvor der var gravet lyngtørv og hvor
hul var ved hul; mulig kan ordet tydes:
greb-grave.
greving, no. se grebning.
grevning, no. se grebning.
grevt, no. se grøft.
gri, no. se gryde.
gribbes, no. grihds æn -9r flt. (D.)
noget, der kan gribe og fastholde, f. eks.
noten, hvori en fals el. fremstående kant
passer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
