Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grimme—grmne 485
el. sort, jfr. hjælmet; Grim9 (vestj.) alm.
navn til en grimet ko; do trækar nåk
mæ Grim9 idaw, o : du er snavset i an-
sigtet; se grimrais, 1. grim, grims; jfr.
Aasen, grima, streg el. stribe i ansigtet;
isl. gri’ma, hjælm.
grimme, uo. „alle de små hunde
grimmer udi sky", Gr. GI. d. M. III.
129. 5 (Vens.) gør.
grimmeket, to. se grimet.
grimmert, no. grerndrt æn best. -dn
flt. -9r (Vens.) = grimrian.
grimminatus, no. greminå’tus i
best. -i flt. -dn (Vens.) uskon, grimet
person.
grimminikke, no. gremint’k æn -»r
(Agger; Lisbj.Terp) snavset, uskon mands-
person.
grimminille, no. grimsne’l æn (vestj.
;
Åbenrå); gremine’l (Agger) — grim og
gammel arrig kvinde, der „puster og
æder" om sig; opr. form: gribbenille, se
Kalk., Kristiansen Gadespr. ;
jfr. Aasen,
gribba uo., fordreje ansigtet.
grimmis, no. æn grimis (Åbenrå)
en ko, der er grimet (s. d.).
grimmiskovkat, no. gremiskå’wkat i
best. -i (Vens.) = grimminatus.
grimrian, no. gremrian æn (Sundv.)
grim person; jfr. grobian.
grims, no. en grimet ko hedder
Grims (Andst); se grimet, grimmis; jfr.
grobian.
grimset, to. grimse (Andst) ;
grims9r9
(Malt); do æ så gr— i æ huwd, til born,
snavset.
1. grin, no. grin æn (Lindk., vestj.)
vistnok i to betydninger: 1) en forvræng-
ning af ansigtet, jfr. grine. 2) et sim-
pelt udtr. for latter: do ka fg æn g)
—
får 9t, de ær åtti æn gr— var (Lindk.);
han ga et betd grin (Silkeb.) ;
jfr. grinne.
2. grin, to. grin (vestslesv.) begærlig,
som attrår stærkt; di æ grin ådt; se gril.
grind, no. grenør flt. (Holstebro)
dorre med spoler ved åleværker; „når
som ywel den er omm’, så begynder æ
lags å komm’, tre og fir’ i hver en grind’,
det skal bonden få at find’", Kr. IX.
157. 14; jfr. Aasen sv. isl. grind huk.,
gitterport, led,
grinde, no. grin æn -d (Søvind s.)
gren el. tand på fork el. greb.
grindet, bio. i udtr, ,hun fåtohld
da både grendet å grandt", Jyd. I. 51. i,
0: klart og tydelig, se grinde no.
grindle, uo. grenal (Fjends h.); å
gr— æ påpr, torre pottetoj ved svag
ild, fyre under de rå, ubrændte potter
en 5 — 6 timer, indtil dé får en bestemt
varme og inden de kommer i ,æ graw";
se Nyrop, Dsk, Pottemageri, s. 1
3 ; ildne.
grine, uo.
o grin grin grin grin (Andst); nt. grin
(D,);’
grin [-»r] -t -t (Vejr,, Agger);
grin grin gren grin (Agersk.) —
1) skære ansigter, vrænge med åben
mund el. fordreje ansigtet; bruges om
ræv, hund og hest, om den sidste, når
den vil bide; sij9 hur æ hæst grin, æn
æ nåk un! (Lindk.); om msker er udtr.
fornærmeligt; han grijn^r aj mæ, han
20 vrænger ad mig; han grijndr aj ce fø,
rymper næse ad føden (Agger); ve do
hå 9r, så tå 9r o sej et o grin å 9r
(Holstebro) ;
grijn som æn dø ræw (Ag-
ger, alm.); som æn howlhærik, dær æ
skru9t ud (vestj.), Sgr. II. 232. 845, værre
end en hængt kat, Sgr. III. 108. 496;
han æ hen, hur di grin a falk (D.) o:
han sover. 2) grin grindr grin grin el.
grint (S. Hald) le. 3) græde (S. Ho,
30 Fanø; S. Hald h.); se J. Saml. VIII. 270;
jfr. Aasen, Rietz grina, isl. grina, fortrække
munden, så tænderne ses, se Fritzner^
under ordet; htsk. greinen, mnt. grinen,
„den mund verziehen zum knurren, win-
seln, heulen oder lachen", Sch. Liibb.
;
grinne.
grineskjæg, no. grinskek æn (D.);
grinskæk æn (vestslesv.) = grinebider.
1. grinne, no. grin flt. (Andst; vestj.);
40 græj el. grej e (Vens.) ;
gren æn gren
(Holstebro, Mors, Lild); grin (Søvind) —
latter; „un fék e gåt grej e skræ9n"
,
Grb. 5. 20; „sitø grej de bléw e dehær’^,
Grb. 11.85; no skal 9 ene go we jærp
græj å gab (Vens.) o: med lutter narre-
streger; han slow æn gren (Lild), slog
en latter op; hun håi sår9n soU gren
(Holstebro), om en vanvittigs latter; håd
do dær væt mæ, vil do nåk ha fåt sold
hf) grin (Andst) o: kommet til at græde;
hun gå æn gren aj 9r (vestj.) et for-
agteligt smil; han gor 9t få grin (Sø-
vind) o : for lojer ; se aftengrin ; morgen-,
nøde-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
