Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 grummelig—grundmur
jæn, overmåde (alm.); se grov, grum,
grummende.
grummelig, bio. == grumme, over-
måde; „do æ it så grommeli lompen ",
And. Begr.
grummende, bio. gromdn (Andst);
grdmdn (Søvind s.) == grumme, storlig,
i hoj grad; de Jca gromdh go (Andst)
det kan ypperlig gå; han vel grbnpn
h^gyn å kiq, ne9 han kom9 (Søvind s.);io
,hiele den familli hå olti won grommin
hårdnjesset", Yuelb. s. 62; se ">
grum.
grummige, bio. = grumme, over-
måde; hon håd så gromiq9 travlt, Sgr.
IV. 194 (Skals).
grums, no. gronis de (Vens., D.,
alm.) == rgsm., bundfald; spo i groms
(Agger) ;
jfr. Aasen gurm, mudder, grums,
bærme; Rietz s. 225, gorm, gromm,
f. eks. kaffe-gromm; kaffe-. 20
grumset, to. gromsa (D.); gromsdd
(Mors) — fuld af grums; do sir no gi—
ud (Mors) skiden, jfr. grimet; de vwhdrt
dæm, te æ hona smakt så gråmsB, J. M. 58.
1. grund, no. gron æn gron (D., Lb.,
Røgen); grøj_ el. groj_ el. gru^i æn gruj
(Vens.) ;
gron æn gron (Støvr.) ;
grun æn
[grun\ (Agersk.) — 1) grund, bund i
vandet, jorden ; æn grøj (Vens.) fiskeplads,
så nævnes: de gul, de rø gi— osv. ; åpso
o æ grch i modsætn. til: mod o æ dyjh,
flt. gron^r; æ huwdd war o gron (Ag-
ger) ; dær ær niøj wan i grdnan, leq
grori te ét hus, køjev en grbn, ggr å gron
(Søvind s.); byggeplads (Vens,); hær ær
eri^n guw9 gron (vestj.) jordbund; fig.
han wår et gutv3 i æ gron (D.); dær hår
åhr wat no rætdn gowd gron imæ’l dæm
(Lb.) om uvenner; de stel van hær dæn
dyf gron (Mellemsl.); dær ær én gowd^o
gron i ham; i gronan (Søvind s.) egentlig;
de ær æn skasn i æ grudn (flt.) lisom
Bær9nd9s gris, di væk æ svintråw (Gram),
ellers: gron; de ær æn skit i æ gron
(sts.); de ær æn skitdri i hon o groé
(Agger); go te gron (sts.); jfr. lufvante.
2) jordejendom, mi gron, wå gr — (vestj.);
æ står o mi æj9n gron (Agger). 3) en
kort fremstilling af et bestemt indhold,
foredrag osv., hovedsum af noget: fåtæl^^
mæ æ gr — å 9t (vestj.), særlig om kate-
kismus el. lærebog i skolen: o spreti ^^^
æ bon i æ gron; han ka et løs, mæn
han æ guw^ te å swår å (af) æ gron
(vestj.). 4) årsag, grund til noget: hwa
grondr hår han i de? — de hår a mi
gronar i! — gi gron^r få di snak! (Lb.,
alm.) ; hpa do ndtc9 gron får dt ? (Søvind
s.). Jfr. Aasen grunn hak., itk. ; isl. grunn
itk, ,
grunnr hak., grund huk.; htsk.
glfris. grund, ordet henføres til angels.
grinda uo,, eng. grind, male småt (?);
mose-, ud-, under-.
2. grund, to. ^ron (D., Thy, Agger;
Agersk.); grøj^ itk. grønc flt. grøj (Vens.)
— hvor vandet er lavt; é grøj sté, grøj
wdj, de æ grønc (Vens.); dær æ gron
va’h (Agersk.), også: gron wån flt. (Mors),
gron wan, fcæl (Agger) ;
ploje grønc (Vens.)
for lidt dybt ; dær æ grøj jgr (sts).
grunde, uo. gron -dr -H -H (D.,
Mors, Søvind, Agersk.); ft. tf. gront (Lild
s.); gruJ -dr grunc grum (Vens.) — 1)
= rgsm.; å gron å (Agersk.) tænke på;
æ gron9d ow el. øw9r, hwa de sku bdtyj,
te han gik så hasts (Agger); når A.
sporger: „hwa gron^r do’ g?" kan B.
svare : „ a gronar g, huma’m gris wå nabo
fæk i fywr!" (vestj.); han gronpr lisom
Eskils gris, dæn gronat i tåw daw o løv
hen dæn tridd (vestj.); kow9n grujar åpå
sin bhr (Vens.) kan siges, når den er
gammel; „hérdn sto å grunc e kwon å
så ser haj . . .", Grb. 66. 27; jfr. gruble.
2) å gron æn plåw (vestj.) stille den så-
ledes, at den ikke går dybt.
grundejendom, no. gronéjandom æn
(Søvind s.) = rgsm.
grundforbedre, uo. gronfåbejd (Sø-
vind s.) = rgsm.; -fåbeprsii æn no.
grundgarn, no. se rå.
grundgod, to. helt igennem god;
de æ mongåt, mæn il grongåt imæ’l dæm;
hans hæhn (helbred) ær ii gronggi (vest-
slesv.).
grunding, no. g^øj^^l i (Vens.);
gronari (N. Slesv.) — et sted, hvor der
er grundt vand, grundt sted i fjord
el. hav (Vens.); æ grondri æ få hy
urdii æ hus (N. Slesv.) o : jordsmonnet er
for hojt.
grundis, no. gronijs de (Mors) is,
som vandet er sunket fra.
grundlag, no. gronlaw æn (D.)
grundvold under en bygning.
grundmur, no. gronmur æn (Sø-
vind, D., alm.); gronmuwr (Agger) =^
rgsm.; gronmurdt to.; „a kam te e stu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
