Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grydeegn—grydeske 495
f
undrygget, skrutrygget fader o: hank;
nd, sidbuget, bumplet, bughulet, hul-
ommet, hul, skurvet moder el. kone
gryden; tre skurvede born, tre born
på bålet, tre skaldede unger, tre hore-
unger, el. hornede unger o: tæerne; jfr.
Gr. GI. d. M. II. 132. lo, J. K. 329. 6,
Sgr. I. 30. 97, II. 129. 667, III. 182. 959,
VI. 26. 337, 48. 438, 57. 537, IX. 47. 190,
190. 584, Fb. Fr. H. s. 147. 38; Antiq.
Tidsskr. 1849 —51 s. 318. 31. 33 (Fær-
øerne); Haukenæs II. 177. 15; Vårend
nr. 68 ; N. Vadsbo nr. 56 ; Wolf, Zeitsch.
f. deutsche Mythologi II. 434 (Wetterau,
Hessen) med henvisn, til en lign. hol-
landsk i Mone’s Anzeiger 1838*sp. 267;
III. 1 30, 1 9 1 . 66. 67 ; Joos Raadsels nr. 92
;
Simrock, Deutsches Råthselbuch s. 60, sig.
Ehlers Råthselb. 6. 25, Rochholz Kinder!.
258. 469, Strackerj. II. 145. c, Chambers
s. 109, Halliwell 142. — Se Aasen sv.,
isl. gryta, huk., „har vel fra først be-
tegnet det slags gryder, som er tilhugget
af sten, altså af grjot"; grud, grus;
blose, potte; bold-, davre-, farve-, fløde-,
grue-, grød-, jyde-, jærn-, kakel-, kjød-,
klare-, ler-, lød-, mellem-, nadver-, nætte-,
onden-, pimpe-, smor-, stege-, store-, støbe-,
stål-, suppe-, tomHngs-, trot-i-, tvillings-,
vælling-.
grydeegn, no. grydæjn æn (vestj.)
Vardeegnen, hvorfra de sorte potter kom,
se Sehested Jydepotteindustrien, Kbhvn.
1881, Nyrop Dansk Pottemageri, Kbhvn.
1882; Begtrup, Agerdyrkn. i Jylland I.
152. 60.
grydefjæl, no. gr’^dfjæl æn (vestj.)
pottekonen arbejder siddende, hun lægger
en fjæl, , grydefjæl ", af form som en
halvmåne, 1 al. lang og ^’2 al. bred, på
skødet, væder den godt med vand og
sætter på den en „stok", en lerklump,
på enden, Sehested, Jydepotteindustri s. 7,
jfr. Nyrop, Dsk. Pottem. s. 13.
grydefuld, no. grydful æn (vestj.) =
rgsm.; „e« gryful warm grø" , Grb. 33. 6.
grydekakkelovn, no. grydkak9ldwn
æn (Mds. h.); grydkakBldn (Lb.); gry9-
hakdl i (Vens.) = pottekakkelovn (s. d.),
den sidste fandtes i Fårup for 47 år siden
(o: 1835) (E. T. Kristensen); i Darum
findes endnu (1888) enkelte såkaldte gr —
,
der består af en stor indmuret jærn-
gryde, der har bunden i vejret.
grydekone, no. gryd^kuwdn æn
(vestj.) kone, som forarbejder gryder;
jfr. Sehested, Jydepotteindustri s. 14, se
pottekone.
grydekrog, no. gryd^krpq æn -kroq
(D.) krogen, hvori gryden hænges over
ilden, se kjelske.
grydelåg, no. grydlåq æn -låg
(Andst); flt. -låq^r (D.); gryldq et (Sø-
10 vind s.) = rgsm.
grydemand, no. grydaman æn (D.,
vestj.) mand som kører om med potte-
toj; ,de sorte potter, som går øster på
landet til udførsel, vognes af grydemænd
til Horsens, Kolding, ja indtil Flensborg,
hvorfra de føres til Kbhvn., Roskilde og
adskilhge steder i Østersøen; til Fyen
vognes potterne af gr— ; man har haft
eksempel på, at en gr— er med sine
?n potter kørt lige til Dresden, der har han
solgt hest og vogn og er gået tilfods
hjem", Begtrup, Agerdyrkn. i Jyll. I. 153
(1808); dær ær eti^n, dær æ fålå’ mæ
si æj9n udan æ grydanian (vestj.), han
vil næmlig gærne af med sine potter
snarest mulig.
grydepige, no. gryddpiq æn -piqdr
(vestj.) pige, som forarbejder sorte gryder
;
gårdmanden lejede en sådan pige for frit
30 hus, hendes Ion var så halvdelen af de
potter, hun gjorde ; hun gik kun til marks
enkelte dage i rughøsten, æltede leret
på gulvet med fødderne; hun kunde gore
indtil tre snese potter en dag, i en
sommer indtil 10 læs potter å 15 —16
,gl. dalere" (å 3 % lybsk); af et læs ler
kunde blive et læs potter, se Begtr.
Agerd. i Jyll. I. 153.
grydepyt, no. gryåapøt æn -pøpr
40 (vestj.) flere steder i hedesognene findes
grave, hvor der i gamle dage har været
taget ler til potter, disse huller kaldes
gr-.
grydeske, no. gryske æn -skijar
(D., Andst); flt. -ske (Agersk.); gryska
æn -skedr (Vens.); gry- el. gryske æn
-sked (Søvind s.); gryskia æn -skiar (S.
Hald) — en stor ske til at røre i maden
med, en slev; klap gryske (vestslesv.) en
50 leg: karle og piger parredes, pigen sad
på karlens knæ; A. gik omkring med en
gr— og spurgte først karlen: er du til-
freds med din kone? dernæst pigen, om
hun var tilfreds med sin mand; var de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
