Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 græde—grædenem
græde, uo.
græd græddr græd græt (D., Lb., Andst,
Torring) ; nt. græder (Lild s.)
;
græd græder græd græt (Støvr. , S.
Hald, Hads h.j;
græd -9r -græt græt (Agger);
grær grærdr grær græt (Vejr,; Rårup);
græ grædr græ græt (Vens.);
græ græder græ græt (Havbro);
græ grædd græd græt (Ginnerup);
græ græddr græ græH (N. Sams);
græd grærd græ græt (S. Sams);
græd græddr græt græt (Torrild, Hvej-
sel); ft.’ græd (Heil h.);
græj græjd græi græt (Røgen) ; ft, græjH
tf. græjH (Tåning);
grei græjd grel greit (Søvind s.);
grær grærdr grær græt (Sem, Spandet,
Gram)
;
grær grærdr grår græt (Agersk. ; Bradr,,
Valsb.);
græd grærd gråd græt (Åbenrå); ft.
græd (Sundv,);
græd grædr gra el. grå græi (Angel);
græt græddr grådr græt (Fjolde), jfr.
Lyngby, Sj. Spr. s. 106: ,måske i
nt. 5 bor forandres til d"
;
= rgsm. ; han græddr mæ tar ywn lisom
æ stvy,n (D,); dæn, dær vel ha ål de si
ømi sijdr, dæn tno græd, når di andr
lijdr (Vejr.); hun græd, te de flød om hin
(Herning) : folk græd, så det løb ned i træ-
skoene, Sgr. X. 214. 496; han gra som dt
føl (Ang.) O: ynkelig; han græd sin salt
tård el. stærkere : di saltd tård el. sin rnojd
tård (Sundv.); „de hor hans hun fåta’l
mand gåri me hæ græi tor" , Grb. 131. 41
;
til den, som græder, kan siges: hwar
ska ivi ha wbr hons i næt? fb så ska
do da wær i honshus ! el. dæsom do tvel
græd låri wbn, di ka sæt æn skrok
(kyllingehone) i ttjjr i, så wel a tjen dæ
for dd po di hbjdldaw mæ æn gafdl å
æn knyw å æn sultdn lyw! (Lild s.);
han græddr mæ dæn jæn iw o grindr
mæ de aht (!) (Vejle); når en græder,
kan spottende siges: du synger nok på
den melodi, man i Norge synger døde
køer hen med, el. han synger nok over
de døde køer i Norge, el. det er vist
den sang, de synger over deres lig i
Norge, når de tager dem med hjem
igjen, Kr. IX. 96.26-28; barn, som græder
i kirken, bliver lærenemt og en god sanger,
Kr. IV. 349. 35, Sgr. IV. 132. 352; den døde
moder kærtegner den, der er god ved hen-
des grædende barn, Kr. III. 162. 266; det
barn, som græder længe døbedagen, dør
tidlig, Sgr. VII. 39. 92; „så græ hon, å få
htva gåri hon low å få hwa gåti hon græ,
så skywt hon ham", Grb. 106. lOO . . .
så skiftede hun ham; i æventyret græder
12 prinsesser vand til en stor drage,
10 Sgr. I. 102; jfr. Liden Kirsten tog de sølv-
skåler tow, dem græd hun fuld i mørke-
sten stow, Sgr. I. 166. 10; den ene
pige „skul lij å græ søl å gul’^ , den
anden „frøjdr å tosdr", Grb. 101. 17,
103. 39, Gr. GI. d. M. III. 113flg., jfr.
Grimm K. M. nr. 179, Grimm Myth.-
1054, Liebr. Volkskunde s. 143; småborn
kan græde i graven, Sgr. I. 67. 42, Kr.
IV. 127. 177, 135. 197, VIII. 209. 355-56;
2ob6rn græder deres døde moder op af
graven, Sgr. L 113. 8, HL 114. 8flg., VI.
219. 823, X. 132.2, Kr. L54. % 208. 10, jfr.
Thiele Overtro nr. 679, Grundtv. GI. d.
Folkeviser II. nr. 89, Moderen under mulde
;
se gjenkalding; også kan henvises til Kr.
I. 153. 26, visen om dronning Dagmar,
jfr. Grundtvig, GI. d. Folkeviser 111. nr. 135;
i sagnet fortælles, at præstekonen og
pigerne løb rundt om huset og græd
30 over det døde barn, som da kommer til
live, Kr. VIII. 382. 690; jfr. Mullenhoff,
Sagen s. 144; Z. f. M. I. 62. 240. 7,
II. 251. 16, IV. 4. 36; Urdsbr. VI. 154. 120,
V.163; UrquellLlO; Grimm K.M. nr.l09;
Myth.2- 884; Gervasius s. 197; Mann-
hardt, Gotter s. 290; Wuttke nr. 728;
Folkl. Record I. 60, jfr.W. Gregor s. 69;
Smårre Meddeland., Sv.Landsm.Tidsskr. VI.
GXXII. 15. — .Jfr. Aasen graata, isl. grata,
40 SV. grata; gråd; flippe, flirpe, flæbe, fløse,
grine, hyle, pjæbe, pylre, råle, skrige,
skræbe, skråle, snyle, tude; hons, mus,
misundelse; flop-, hjærte-, huj-, råle-,
skråle-, slubbre-, snovs-, tulli-.
grædefærdig, to. grædfare (D., vestj)
;
grædfærd (Agger) ;
greifard sj., alm. : fard
grei o: færdig [til at] græde (Søvind)
= rgsm. ; nær ved at græde ;
„haj lu
te, de haj wa græfard få kowdn", Grb.
60 57. 35, han var gr — for koen.
græden, no. grædin (Agger) ;
græddn
(D., vestj.) = rgsm.
grædenem, to. grædnæm (D.) som
er let til gråd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
