Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 græsfenne—græsse
græsfenne, no. græjsfæn æn -dr
(D.) en fenne, som bruges til græsning.
græsfrø, no. græjsfrø de(D.) == rgsm.
græsfæld, to. græjsfæl (Andst);
grejsfél (Søvind s.) — et udtr. om leen,
når den hugger bunden for nær; jfr.
jordet, jordgjerrig.
græsgang, no. grcejsgåy i (Vens.)
= rgsm.
græsgilde, no. græsgil itk. (Sams);
græjsgil (Bj. li.) — enggilde, når græsset
er slået; jfr. Sgr. X. 122.
græsgron, to. græjsgron (Andst)
= rgsm.
græsgård, no. græsgo’^r een (Fjelde)
en toft.
græshoppe, no. græjshåp æn -håp9r
(D.); greshop æn -dr (Agger); græjshop
æn -dr (Vens.); græshåjj^r æn = flt.
(Fjolde); nok også: greshopdr æn (Lild
s.) = rgsm.; et insekt, hørende til grylli.
græsig, to. bio. kræsik (Vlb., Bradr.,
Emmerl.) ; de vår it ler — støk, frygteligt,
forfærdeligt, it kr— væ^r; han har kræsik
marp pæi^, overmåde; owarmade kræsik
stærk (Vlb.) ; han kåm egø’mal æn kræsik
sto9 shåw, J. M. 55; se grov, gresk.
græsjord, no. græjsjpr de (Agersk.)
jord, som ligger ud til græs.
græsko, no. græjsku æn -kgpr (D.)
gold ko, som sættes på græs for at fedes.
græsland, no. græjslan (D., vestj.)
jord, som ligger ud til græsning.
græsle, no. græjsle æn -ar (Agersk.
;
Sem), le til at slå græs med, jfr. kornle,
lyngle.
græslukke, no. greslok æn -dr (Lb.)
;
når græspletten ved gården er hegnet,
kaldes den greslok, den slås jævnlig til
hestene, og holdes i grøde ved mødding-
vandet.
græslæg, no. græjslæq, (vestslesv.)
navnet til Mortensgrandet , sagtens fordi
der ved dette bestemtes, hvilke marker
i omdriften skulde ligge ud til græs.
græsløg, no. græjsløq dæm (D.);
græsløq dæm (Thy); gresløq (Lild s.) —
purløg, allium schoenoprasum L. ; når
græsset står tæt, siges: æ æri stor som
æn græjsløqd bosk (D.); jfr. purløg.
græsmark, no. græjsmnrk æn -mar-
kdr (D.); huk. (Vens.); gresmark æn
-markdr (Vejr.) = rgsm., den mark, som
i omdriften bærer græs; jfr. bårer.
græsnellike, no. J. T. 298, dianthus
deltoides L. (Århus).
græsning, no. græjsndti æn (D.);
gresndri æn (Agger); græjsdri i best. -i’-.
(Vens.) = rgsm.; se efter-.
græs-orm, no. nålefisk, syngnatus
ophidion L., kaldes også vejrfisk (Thy)
Molb.
græspenge, no. græjspæri (Lindk.)
topenge, som betales for kreaturers græs-
ning.
græspile, no. græjsinl æn -jnldr
(D.); grespijl æn -piUr (Agger, Lild) —
græsspire, dær ær et æn gr— o æ mark;
dæn føst græjspil æ lisd gwm som æn
hawdrkan (vestj.).
græspind, no. grespen æn (Røgen)
eglesom på leen, sommet, der er slået i
leskaftet og som hindrer græsset i at
20 sætte sig fast i vinkelen mellem skaft og
blad.
græsplet, no. gresplæt æn -plæpr
(Lb.) = rgsm.; jfr. græslukke.
gresreb, no. græjsrop (S. Ho) tov-
værk af kokostrævler ; sagtens eng. grass-
rope.
græsrytter, no. gresrytdr æn -dr
(Lb.); græjsrytdr i -dr (Vens.) = rgsm.;
i udtr. hlyw gr —; falde af hesten.
græsræ, no. J. T. 267 tang, zostera L.
(Thy).
græsse, uo.
græjs -dr -t græjst (D.); tf. græjst
(Vens.); nt. græjs (Agersk., Bylde-
rup) ;
gres -dr -t grest (Mors, Lonb.); c/ræs
(Thy);
gres grésd grest grest (Røgen); gres
(Ang.) -
40 1) trans, give græs; han ka græjs tyw
howdddr (D.); dæn fæn græjsdr gåt (sts.)
yder godt græs; do ka græjs æ ku (sts.)
lade koen græsse, f. eks. langs vejkanten,
mens man holder i tdjren, jfr. 3. bede,
s. 56. 19. 2) intr. : æ kødr di græjsdr
dær (Hadersl.) går på græs. 3) o græjs
a%c (D.) en måde at sætte skæl på i
enge, som ejes af flere; skællet er af-
mærket ved doler; midt i, lige langt fra
50 begge ender, sættes en rive med en tot
halm, en mand i hvert endepunkt retter
linien; såsnart den er funden, løber den
ene af mændene, langs linien med en
tot græs, hvoraf han strør, så slås rede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
