Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gylpedrikke—gøi 521
gylpedrikke, uo. golpdrek (Vens.)
drikke, så det klukker i halsen på en;
jfr. kvolkdrikke.
gylte, no. gylt æn -d (Søvind s.)
— 1) so> (^er første gang får grise; se
galt. 2) gylt æn -9r, også kaldet hegylt
æn -dv (Agger) en sølvskallet fisk, læbe-
fisk, lahus berggylta; sten-.
gyltegris, no. gyltgris æn (Bj. h.)
galtgris.
gynge, no. gøti æn -d (Søvind s.);
gøn æn -w (Agger); jør^ æn -dr (Vens.)
— 1) vippe; vippen, som bruges ved
smorkærnen (Vens.); en gynge, som
går rundt, karussel (Søvind s., Gjedved);
se slynge. 2) gøv^ æn -id (Tåning) gyn-
gende grund, se vældgunge^ jfr. gunge,
junge.
gynge, uo. jøri -dv -t jøø (Vens.)
;
gøti -dr -dd (Agger); gbtl -9 -9t el. gbip
-rd -r9t (Søvind s.) == rgsm., vippe op
og ned, om en sagte gyngende bevægelse,
f. eks. om gyngende grund; jfr. gunge,
hjonte, junge, junte, slynge.
gyngehest, no. jøi^hæst i (Vens.)
gøi^hæst æn (Agger) == rgsm.
gynge-le, uo. le, så hele personen
ryster; „hun gønglou, så de knågt i
røgbienen å hin", Yuelb. s. 67.
gyngestol, no. jøi^stol i (Vens.);:
gbtistgl æn (Søvind s.); gøi^stuml æn
(Agger) = rgsm.
gyngeværk, no. jønwærk é (Vens.);
gøtiværk et (Silkeborg) — en karussel.
gyngler, no. se gjøgler.
gynk, no. rystelse, gyngende be-
vægelse, ,de ga mænddi 3 stuere gønk",
Yuelb. s. 6.
gynkebygsæd , no. en fugl, den
gule vipstjært, motacilla flava, Sgr. XII.
156. 571 (Skanderborg).
gynkehavresæd, no. en fugl, den
grå vipstjært, motacilla alba (?), Sgr. XII.
156. 571 (Skanderborg).
1. gys, no.; kaldenavnet på gris
(s. d.), jfr. Hansen, Tialen s. 28.
2. gys, no. juws e hest. -t (Vens.)
= rgsm., en gysen.
gyse, uo.
gyjs -9r gøs gyjst (Lild s.);
gys gys gøst el. gyst gyst (Andst);
gys9n gysn9r gys9n (D.);
juws el. jyws jyws9r jyws el. Jywst
jywst (Vens.);
gys gys gyst gyst (Agersk.; Sundeved^
Bradr.)
;
gys gys gyst gyst (Søvind)
= rgsm. ; de gys i mæ (Vens.) ; de gys9ft
mæ (D.); se gussi.
gyselig, to. kun i remsen ved „put
i bælte" legen: dæn .æ fåivå’r så gysld-
gysh tval (vestj.); se bælte s. 153. 13.
gysmælket, to. gtjsnijælk9t (Røgen);
io ~mjælk9 (Thy); gysmjælk9d (Mors); gijst-
mjælk9 (Agger) — om koen, som let
slipper mælken i store stråler (jfr. blød-
mælket); fig. om msker, gavmild, ødsel^
det bruges tit nægtende: han ær et så
moj g— ;
jfr. Aasen gjosa, vælde, styrte
frem; flådmælket, gest, gist, gisten.
gyssi, uo. se gussi.
gyst, to. gyst (D.); gøst (Agersk.^
Valsb., Bradr.) — om koen, som er sen
20 og ingen mælk giver ,
jfr. gjeldemælket
;
også om en kvie, der ingen kalv er i;.
æ ku ær åt (allerede) gøst (Valsb.); jfr..
mnt. gust Sch. Liibb. ufrugtbar om dyr
og mark; se 2. gist, gisten.
gyste, uo. i udtr. æ ku gyst9r å’p
(Vlb.), slår af på mælken, bliver sen.
gytler, no. se gjørtler.
gyv, uo. se give på.
gyved, tf. se given.
gyvel, no. gywl de (Mors) kaldes;
også gymlris, en plante, sarothamnus-
scoparius Koch; jfr. gejl.
gyvens, no. se givende.
gyvling, no. se gjævling.
gyvr, no. se gjord.
gyvt, no. uo. se gift, gifte.
gyvtle, to. se giftig.
gæfling, no. se gjævling.
gæjmjolks, to. se gjeldemælket.
40 gæjsling, no. se gjæsling.
gæjst, no. se gjæst.
gæjt, no. se gjedde.
gæl, uo. se gjelde.
gær, no. se gjer, gjær, gjærde.
gær, uo. nt. se gå.
gærlojs, to. se gjædeløs.
gæst, no. se gest, gjæst.
gæsten, to. se gisten.
gø, uo. se gjø, gjøde.
-gø, no. gjøg (?), se gumme-.
gøben, no., gøfning, no. se gjøb-
ning.
gøggel, no. se gjøgle.
gøi, uo. no. se gjøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
