Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hage—hagle 533
(S. Sams); hdq æn -9 (Søvind s.); haq
æn haqpr (Agersk.) ; hak æn haJc9 (Sunde-
ved) — 1) krog, hage; også om skurer
i træ, der går spidst ind: skære hager
i bordet (Heil. h.. Vens.); fig. de ce dær
tiiijdr en jæn håq ve (D.). — 2) redskab,
forsynet med en hage, se brand-, båds-.
— 3) håq -9r (Thy), jærn under bederne
på træsko, sagtens af form som en hage,
se hagelæbe. — 4) hage på msker, men-
tum ; ha tdw hoqd (Søvind s.) have dobbelt
hage; hqj hor tow haqdr å samhr te
déj tred (Vens.) o: han er dygtig fed;
„dehæ kol mé fjæ9r åpå kråpi frå haq
te hæl", Grb. 88. 60; når hagen klør,
vil man sporge lig, Kr. IV. 380. 375;
Sgr. VIII. 93. 298, jfr. Wårend I. 357;
barn med kløftet hage bliver ikke tyve
år gammelt, Sgr. IV. 131. 337 (Fyn). — Jfr.
Aasen, sv. hake hak. hage, krog; htsk.
haken, mnt. hake, Sch. Ltibb. ; eng. hook
;
isl. SV. haka huk. mentum ; hag ; bro-, dor-,
forger-, holde-, is-, kante-, pig-, spær-,
svej-, under-, ør-.
2. hage, uo. håq -9r haqt haqt (Andst;
vestj., Agger) — 1) hage noget sammen,
f. eks. en vogn. — 2) løfte hagen, håq
å’ip, æis9n kan a’t hen di halskle (Andst);
hun ka liq håq æ homr (Holmsl.), nå
bordet med hagen.
hagebånd, no. haqboj e hest. -håne
flt. -hqj9r (Vens.) snor under hestens
grime bagved kæberne, jfr. kjæbeøl.
hagedusk, no. håqdosk æn -9r (D.)
en slojfe på kvindernes gamle hovedtoj
(s. d.), den blev fæstet under hagen.
hagefalden, to. håqfåhn (Holmsl);
hqqfaUn (Vens.) — nedslået, modfalden,
om msker.
hageflip, no. yderste spids af hagen,
i en borneremse: mo’h9lep, haq9fiep (D.),
også siges hagetip, jfr. lign. remser:
Mélus. I. 126, Folkl. Journ. V. 211; se
pandeben.
hagehat, no. håqhat æn (Malt, D.)
et stykke af det glds. hovedtoj (s. d.);
dengang gik pigerne med de gammel-
dags hagehatte og sniptoj , Kr. IX. 289.
hagekappe, no. hqqkap æn (Melle-
rup) linet på det glds. kvinde-hovedtoj
:
lu å kle.
hagel, no. haqdl æn -9r (Agger)
stort kvindetorklæde, sjal ;
jfr. hagel Kalk.
messehagel; isl. hekla huk., hokull hak.,
overklædning el. kappe til at kaste udenpå
de øvrige klæder, glht. hachul, mht. hackel,
se Fritzn.^- under hokull.
hagelue, no, hq((iu æn -9r (S. Sams)
kvindehue, som bindes under hagen.
hagelæbe, no. håqlep æn -9r (Thy)
jærn under bederne på træsko, se bro-
hage, pighage.
hagerem, no. hgqrem i (Vens.) rem
10 under hestens kæber, når den er i sele-
toj og har hovedlaget på.
hageskarpet, to. håqskarp9t (D.)
udtr. om hesten, når hagerne af skoene
er skærpede i glat føre; jfr. broddet.
hagesmæk, no. hoqsmæk æn (Sø-
vind s.) = rgsm., jfr. sæglesmæk.
hagestykke, no. hqqstøk æn -9r
(Sall.) snoren under koens hage, hvor-
med klaptræerne (s. d.) holdes fast.
hagetip, no. se hageflip.
hageøl, no. hbqøl æn (Vor h.) kæbe-
rebet på klaptræerne (s. d.).
haggen, no. i tim.: de æ haq9n te
maq9n å søst9r te tvår sow (Hind h.),
Sgr.V, 32. 211, el. hakker til prakker . . .,
Sgr. III. 108. 476; rimord uden betyd-
ning? sammenstilles kan mnt. hack unde
mack, Sch. Liibb., ligeså Schiitze 11.92;
jfr. broget, mage.
haggi, no. haqt æn (Holmsl.) mest
om kvinder: de ær æn sær h—, uordent-
lig, sjusket person; se plump-.
haggigavn, no. i udtr. du hår gor
nåt gåt haqigawn el. haqigawns værk
(Holmsl.) skødesløst, uordentligt arbejde.
hagl, no. hawl e hest. -t flt. hawl (Vens.;
vestj., alm.); hq9l (Fanø); [håV] (Læsø);
howl [ef] = flt. (Sundv.) — 1) en frossen
vanddråbe, som falder ned fra skyerne;
40 derom gåden : hwq æ de, som kom9r
retihn o skrerihn in i bun9ns gor, liså
man9 i flak, som humns hæst hår hodd hor
o låk? (Ribeegn). — 2) en hawl (Sø-
vind s.) haglvejr; de kdm én foh hawl.
— 3) et hawl (Søvind s.) et blyhagl til
at skyde med, alm.; han fæk et skåj
hawl i bin9n (benene) (Søvind s.); se
bøsse-. — Jfr. Aasen isl. hagl itk., htsk.
hagel, mnt. hagel; eng. hail.
50 haglblåne, no. hawlhlon æn -hlåmr
(vestj.) haglbyge.
hagle, uo.
hawl -9 -9t -9t (Søvind s.) ; ft. tf. hawlt
(Agger)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
