Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
halmbober—halmstm 539-
der kunde være kærner imellem, Kr. IV.
399. 573; jfr. Aasen halm; isl. halmr hak.;
hojtysk, eng. halm, henføres til lat. cala-
mus, rør; kalmusrod, halmstrå, stak, strå;
hav; bænke-, boghvede-, havre-, krum-,
lang-, mare-, poler-, rug-, røst-, senge-,
små-, stiv-, tag-.
halmbober, no. hoj stråkurv, som
bruges til mel m. m. (Sæby egn) Mb.
halmbrodning; no. halmhrømri een
-3r(Hmr.); halmhrø’^ (Vejr.) — et knippe
tærsket halm, hvorfra tagstrået er skilt;
haj ær ene føj,
niæ i halmbréJ9ti (Vens.),
inæ æn halmbrøti (Mors) o: han er ikke
opfødt med aftærsket halm, der er krum-
mer i ham.
halmbånd, no. halmhqn æn -bon
(D.) ; itk. (Søvind s.) ; halmbåj (q stødt.) é
hest. -bånc flt. -boj (q stødt.) (Vens.) —
halmbånd i to strås længde til at binde
korn på marken med; når en ko var til
tyrs, skulde et h— løses og lægges ud-
slået, således at koen blev trukket over
det; derefter blev det knyttet, så blev
koen med kalv, Kr. VI. 262. 95, se knude,
vogn.
halmdor, no. halmdar æn -dar
(D.) en dor, der flættes af halm og om
vinteren sættes foran stalddøren for at
lune.
halme, uo. halm -9r -dt (D.) over-
strø med halm ; å halm å’p, binde halm
op efter tærskeren, også (Vens., Mors) i
betydn. at ryste halm op med en halm-
tyv (s. d.); å råw halm^r gat (vestj.),
giver megen halm; han ka et halm æ
hømd9r (Mors) o: tærske så hurtig, at
hovederne kan holdes med halm; jfr.
hælme.
halmeri, no. halmdvi’j de (Malt,
D.) dårligt gods, om korn; de leq9r i
jæn h— (D.) i én uorden, om korn el.
lign.
halmet, to. haltm (D.) fuld af, over-
strøt af halm; æ mødsti æ h —, se over-.
halmhytte, no. halmhyt æn -9 (Sø-
vind s.) skjul af halm til stenhuggere
f. eks.
halmhæs, no. halmhes9 æn -9r (D.);
halmhéjs æn (Søvind s.) = rgsm.
halmklæpling, no. halmklæphfi æn
-9 (Søvind s.) = halmknippe.
halmknippe, no. halmknep æn -9r
(D., vestj.) = rgsm.; han ær et Mest te
værdBH i æn h — (D.) o: han er ikke tabt
bag af en vogn; en genganger sejler
over sundet på et h—, Kr.VlII. 181.299,
Thiele II. 152’, jfr. møllesten; gåde: tæt
å læt å læt, di håin ow9r æn stræt, de
vår så rut (loddent) som. 9t fådr, mcen
haj dåk åUr 9t hå9r (Valsb.); den ud-
lægges dog også: fugl (s. d.).
halmkurv, no. halmkån æn -kår9
(D., Søvind s.) == rgsm.; jfr. løb.
halmlime, no. halmlim i -ar (Vens.)
halmkost til at feje i laden med.
halmmåtte, no. halmmåt æn -9r
(Vens.); halmmat æn -dr (D.) –^ rgsm.
halmskagle, no. i tim. [de æ lø9s
drcB9t å dræj mæ halmskak9l] (M. Slesv.),
se Kok Ordspr. 73. 830, jfr. Kalk. und.
ordet.
halmskrædder, no. halmskræj9r æn
(D.) spøgende udtr. om tækkemanden.
halmskump, no. halmskomp æn
-skomp9r (D.) et halmknippe.
halmslid, no. halmslé el. -sle e
(Vens.) glds. for kjærv i betydn. af et
års afgrøde af en tægt i marken; jfr.
Mb. slade.
halmsløve , no. halmslow æn -9r
(Lysgd. h.) et vredet halmbånd: „hun
fik hendes ben i en halmsløve, så hun
faldt og spildte hendes mælk", Kr. VIII.
28. .56.
halmstak, no. halmstak æn -stak
(D. ; hak. (Vens.) — rgsm.
halmstrå, no. halmstrp æn -ar(Rkb.);
itk. best. -strp9 (Vens.) = rgsm. ; haj ær
eéc å ræn får e halmstrp, el. ene e h—
war (Vens.); de æ nåk bæst a håUr æn
halmstrp imæl jær! siges spøgende til
born, der trættes el. slås, for at stille
trætten (alm. vestj.); er heri et dunkelt
minde om et gammelt retssymbol? se
Grimm, R.A. s. 121 flg.; spøg: 1) k.: do
ka et spreti emr æn halmstrp ! B. siger,
at det kan han let; så lægger A. halm-
strået lige klods ind til en væg, se Sgr.
II. 141. 710, VI. 238. 859, el. han siger:
ta så ve di stu9r tæ9r å prew 9t så,
Sgr. IV. 13. 19; 2) ,du kan ikke bære
et halmstrå ud af stuen uden at lade
dit vand el. bhve sulten!" strået skæres
i bitte små stykker og spredes i stuen,
Sgr. VI. 236. 848; halmstrå, der ligger
over kors udenfor sengen om morgenen,
er varsel om død, Kr. IV. 389. 465, Sgr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
