Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 Hamborg natvægter—hamlehul
som tavlebillede, når born forst sætter et
antal prikker *
.
’
.
’ på tavlen og så ad
ét træk fører vandrette og skrå streger
imellem dem; jfr. Hamborg port.
Hamborg natvægter, no. se nat-
vægter.
Hamborg pimp, no. Hamhår^ pemp
æn (Sall.) en dans, polka.
Hamborg port, no. Hambår9 jjprf
(Vens.) = rgsm.; ska wi ene te å go
ijæ’mdl H— p— ? (Vens.) o : lege sol
og måne legen; „låsen" og „noglen" til
H— p — er to tegngåder, afbildede, se
J. K, 323. 3.4 med henvisninger.
Ham.borg rakker, no, Hamhåra
rr/^sr (D., vestj.) et slags kortspil, se rakker.
Hamborgrejse, no. i udtr, de æ
da e’^dn Hambårarcejs (Ribe egn) om et
kort stykke vej.
Hamborgskilling, no. Hamhåra
skæhq æn -sr (vestj.) =- lybskilling; en
lille hamborgsk, for 1848 i Vestj. alm,
brugt skillemønt.
Hamborg skotsk, no, Hamhårs
skåsk <e« (vestj,, Agger) en tidligere meget
alm. dans i ^/a takt.
hambred, no. se hambugt,
hambugt, no, I. hamhoivt et -dr
(Heil. h., Randers, Vejlby v. Fredericia,
Tovstrup, Hanh.) ; hamboivt æn -ar (Andst,
Bj. h.); hamhøwt æn -d (Søvind s.); ham-
bokt et el. hambojt flt. -hoktar el. -bøktør
el. -bojt^r, måske også: hambøk -»r (Bra-
derup, Valsb.) ; hambøjt et -bøjdd (Sundv,,
Agersk.). — II. hambult el. -bujt (Angel).
— III. hambed æn -dr (Tarm); hambora
(Vejr., Agger); hamber æn -9r (Rkb.).
— IV. hambret é -?r (Vens.) ; hambred æn
-ar (Mors, Thy); hambre æn -ar (Sall.).
— V. hambijm æn -bijdn (D.) — knæled,
haser; for at lette oversigten har jeg
samlet de mig bekendte former under
et; mærkes kan, at hamboivt (Vejlby) be-
tyder hulningen mell. ribben og hofteled
;
den første del af smstn. er isl. hom,
htsk. hamme, mnt. hame eller hamme,
Sch. LiJbb., eng. ham, der sammenstilles
med lat. camurus to., krum, fr. jambe,
ben; det sidste led er 1, = bugt; II, synes
at være bolt; i III, kan formen hamborg
sammenstilles med norsk hombot (se
Aasen); bot, Fritzn,^ forklares som den
indre hulhed ved albue- og knæled, og
der henvises til hamalsbot, som dog ikke
findes i ordb, ; er -bed denne ordbogs
6 bede? — i IV, kan -bret henføres til
brette op (s, d.); V. = ham-ben.
1. hamle, no. hamdl é hest. -t flt.
hamhr (Vens. ; alm.) — 1) hamle-
stokken alene, eller ihammelstok og sving-
ler med ét navn, omtr, = æ hamaltoj
(D,) ; et pa hamsl (Søvind s.) ; når to
heste ikke trækker lige stærkt, siges den
ene at trække den anden i hamel (Sø-
vind s.); o liq hamdl mæ el, o jæn h —
mæ (vestj.) fælles i kår el. alder, jævn-
sides med; „å do å hun I sku noliinne
væhr epo jens hammel", Blich. Bindst.
;
slæo i æ hamd (D.) komme for lang-
somt afsted; gi jæn æ låri h— (D.) el.
han ypr får æ låy h —_, får æ Imhamd
el. æ len hamd (jfr. linne) (veslj,), el, mæ
æ låfi æn, have det letteste træk, fig. det
letteste arbejde, de lempeligste kår; han
vel slo ow9r æ hatml (vestj.) o: er kåd,
overmodig; æ dræ^ æ ryt ur a æ hatnd
(Sønderj.) o: vild og uregerlig, også for-
styrret i hovedet; æ hæst gek t»baq i
æ hamdl (vestslesv.) n: de forspændte
heste gik tilbage i seletojet; han slor
æ hamdl o »ijæn æ hæst (vestj.) tim.;
a tnl gan low nå læri, a ku fo di smp i
æ hamd (D.) o : så længe indtil hornene
kunde blive store nok til al gå i arbejdet.
— 2) == springstok (Thy), de små træ-
stykker under sellene på væverstolen,
der ved snore forbindes med fodtræerne
og ligner en hamle. — 3) en stang, hvortil
enderne af „stav-rebene" bindes under
fiskeri på isen, se J. Saml. VIII. 179
(Sall.). — Jfr. Aasen, humul hak., „hammel
i plov"; se ende 247. lo; harve, lang-,
led-, lige-, lin-.
2. hamle, uo. hamd hambr hamht
(Andst) — 1) gore hamlestokkens ender
ulige lange; den hest, som får den korte
e.m\e, er hamht og må trække sværest;
do ka go o hamdl dæn iiærhån, dæn
frahån hår så unt ve å kom mæ; hamd
åp mæ jæn, fig. holde en anden stangen,
ikke „slæbe i hamlen" (s. d.); han ka
nåk hamdl sæ sjæl (vestj.) om den karl,
der af egen drift tager sin fulde andel
af arbejdet. — 2) han går og hamler
om i det (Angel) o: kludrer, maser.
hamlehul, no. hamdhu-ol e (Vens.)
hullet, hvorigennem i hamdlnawl, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
