Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liat
563
Vejr., Agger, Snedsted, Løgstør, Havbio s.,
;
gamdl gro hat, el. mi hat, de æ træj hat
Almind. Vib.: Skodborg, Hvidding, Nu- (vestj.) tim.; „da di båd drukken så møj,
strup, Skrystrup, Sem) ; flt. hatd (Rårup).
II. hat i flt. hat (Vens. ; Vejlby v. Frede-
ricia, Øland) ; hat æn flt. hast (Emmerlev,
Forball.,Vonsbæk, Hammelev); hat æn hat
(Åbenrå). — III. hat æn -dr (Tved, Ålsø,
Harridslev, Haslund, Horn. h., Gimming,
Nimtofte, Støvr. h., S. Hald h., Aller,
som di kund’, te nap di ku bær ed i
hatten, så slingred di hjem". And. Begr.
;
„han havde lidt under hatten", J. M. 44,
o: en lille rus; håd æ ,ek hat dæn hat,
så håd æ er^^n hat hat (Agger) ordspil
mellem haft og hat, jfr. Sgr. XI. 1 1 6 ; —
kvinderne, der kommer fra konegilde,
Fjolde). — IV. hat i best, hati flt. hat9 lo river hatten af hvert karlfolk, de møder.
best. -n (Sams); hat æn flt. hatd (Tor-
rild, Ncirup, Bjerring, Linå, Uth, Dover,
Sporup, Tåning, Røgen, Halling, Vejlby
V. Årh., Saksild, Tiset, Bjert); hat æn
flt. had9 (Sundeved) — 1) mands- el.
kvindehat; di had æn hat apo hu9, dæ
ku jar rom æn skip katø-jldr, men a
tromr héhr ejt, di had ånt en dje lomkle
å wontdr ij dn (Lild s.) ;
jfr. Kjær, Stavnsb
se Fb. Fr. H. s. 99, jfr. Sky tts h. s. 1 49 ned.
;
har hatten her været et juridisk symbol?
se Grimm R. A. 148, Mélus. III. 214; når
præsten på kirkegården ved graven læser i
hatten, maner han den døde, Kr. IV. 391.
497 ; i æventyr og sagn : hatten skaffer krigs-
folk tilstede, når den drejes, Kr. V. 333;
jfr. Grimm March. I. nr. 45; hatten gor
usynlig, Thiele 11211-12, Gr. GI. d. M.
s. 139; hat o lin (Fanø) bruges af horn: 20 II. 268. 4, Gr. Æv. II. 28, Kr. IV. 13. 19,
når en pige konfirmeres, bærer hun sort
hat og hvidt lin med kniplinger fortil,
ligeså får de døde det med ved ligklæd-
ning, jfr. pandestykke; mårn hat, fin el.
stås hat (Skærbæk) er forskellige kvinde-
kapper; ål, væn dær gæsr mæ høhr å
ha9t (Ang.) 0: både kvinder og mænd,
se hølle; „a ha flyvlsboend å sølspænd’
po den gjæv hat". And. Bars.; — i en by-
remse: „Pe Hies hat", Sgr. II. 87. 419;
man kan kende en Skalsinger på hans
hat, Kr. VI. 327. 112, folkene fra Skals
bærer nemlig hovedet hojt og sætter
hatten på snur; Lygumgårds hoje hat,
Kr. IX. 126. 327 (N. Lygum); Stavnager
hatte, Kr. IX. 130. 343; — sæt æ hat o
træj hor o æn lus (Malt h.) lystigt eller
spottende udtr. ; ve do et hå æn gamd
hat ? el. do ka hå æn g. h. ! (vestj.) el.
VL 11. 15, Sgr.Vn. 24, Vm.212, XII. 208,
J. K. Ævent. s. 76. 224. 227; jfr. V^^igstr. L
1 35, II. 204 ; Gavallius Warend 1. 1 6. 27 1
.
394 ; Faye s. 29 ; Asbjorns. L 42, II. 207,
III. 46; Fritzn.^- huldarhottr, huliåshjalmr
;
Sjur5arKvædi s. 95.39; Maurer, Isl. S. s.
314; Urdsbr.VL 169; Z. f. M. II. 144. m.
ned, (Rygen); Grimm Myth.^- 431. 1227,
jfr. s. 607 ; Kuhn V^. S. I. 352 ; se frakke,
Kr.Æv. 45; kappe (s. d.), sts. s. 88, Mhofl".
333 ; endnu kan nævnes Mélus. 1. 1 7 ævent.
fra Bretagne; je posséde un chapeau, qui
me rend invisible; Glouston, Tales & Fic-
tions I. 72, hvor der er mange henvis-
ninger; „Hades’s hjælm". Illaden V. 845;
hatten opfylder ønsker, Sgr. VIII. 199, Kr.
Ævent. 15; J.K. Ævent. 181 ; når man får
dværgehatten på hovedet, ser man det
skjulte : Gr. GI. d. M. III. 1 33 ; Kr. IV. 40. 44
;
han fæk æn g. h. (Valsb.) foragteligt og 40 Sgr. IV. 170. 526; Efterslæt 279. 248, jfr
afvisende svar, når en kræver noget, jfr.
bese, hægte, skid; haj æ kgl får hans
hat (Vens.) o: htsk. kerl fiir seine hut,
karl for sin post, se Nyrop V. Sk. 91;
do ka gi tij, dær flywdr e^dn hat i stel
væjr (vestj.) o: det har ingen hast; æ
dær hat i fiøwt? (vestj.) o: haster det?
han skal ha nåwdt o hæri hans hat g
(Lindk.) o: noget at udsætte, give til
Hofberg s. 86; Kuhn. W. S. I. 298, jfr.
Kr. III. 3. 1. 5, hvor der bliver slået et
tæppe tilside, smllgn. Mhoff 312. 425;
Z. f. M. II. 143. V. (Rygen); i et skæmte-
sagn betaler hatten, Kr. Æv. 287, Sgr.
II. 36. — 2) forskellige genstande, der
har storre el. mindre lighed med en
hat: en filtpose til at filtrere brændevin
igennem, kaldes også: æn brænvinshat
undskyldning; æn skal il tæj æ hat a /"or so (vestj.) ; ligeså kaldes låget med piberne
æn ser æ man (vestslesv.); dær ær etian,
dær ka sæj, hwa dær ka hlyw å æn
gam9l hat, in9n æn æ væn siw gåfi
(Andst); håj hat o påj hat, o Jæp9s
på destlllerlngsapparatet til brændevin æ
hat; loppen på vejrmøflen, hvorpå vin-
gerne sidder, og som kan drejes efter
vinden; stråhatten, som sættes over en
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
